onsdag den 21. maj 2014

Lidt før og efter billeder

Nu er min store rhododendron under køkkenvinduet sprunget ud, og her til morgen så det sådan her ud. Det fik mig til at tænke på, hvordan den så ud for tre år siden, da den blomstrede for første gang her i hjørnet. Jeg har derfor stukket hovedet i billedarkivet.


Dette billede er fra slutningen af maj 2011 - hvor er der altså sket meget på de tre år :-)


To måneder tidligere (marts 2011) så det i øvrigt sådan her ud.

I dag går rhododendronen et godt stykke op over køkkenvinduet. Noget tyder da på, at den har været godt tilfreds men den plads den fik her i hjørnet :-)



Her til morgen er min ene klematis ved hoveddøren i øvrigt også sprunget ud :-)

På vestsiden af huset, er der også næsten noget nyt der springer ud hver dag.

Billederne her er fra i går eftermiddags, hvor den lille lysegule ranunkel åbnede de første par blomster.




Her er det de to små lyserøde stjerne-magnolier (Leonard Messel), som jeg plantede sidste efterår på hver sin side af cirklen ud mod hækken. Det var kun den ene af dem der blomstrede i år, men ud over skøn forårsblomstring, så tror jeg også det kommer til at give en god effekt i haverummet her, når de to små magnolier vokser til og giver noget højde til bedene.

Her kan man se dem yderst til højre. De står i øvrigt, så man kan kigge direkte ud på dem fra vinduerne.

Sådan her så denne del af haven i øvrigt ud i januar 2010, da jeg lige var flyttet ind.

 Og her i slutningen af marts 2012, da jeg gik igang med de nye bede. Dengang tænkte jeg egentlig bare på det som en slags mellem-rum, hvis primære formål og værdi bestod i at forbinde for- og baghave. Men jeg kunne jo ligeså godt prøve at få det bedste ud af det. I dag er det blevet et af mine yndlingsrum i haven :-)











Ha' en rigtig dejlig dag!

6 kommentarer:

  1. Tak for dejlig før og efter billeder, det er altid sjovt at se udviklingen i en have. Og hvor er det iøvrigt blevet dejligt.

    SvarSlet
  2. Der kan godt nok ske meget på ganske få år. Din have er virkelig blevet skøn og tilgroet, det er helt vidunderligt.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
  3. Det ser rigtig dejligt ud hos dig nu og sikke en stor forandring du har fået skabt. Jeg håber for dig, at du kan blive i huset for at kunne fortsat med flere skønne forandringer.

    SvarSlet
  4. Det er helt vildt som din have har undergået en skøn forvandling, men jeg ved jo at det har kostet hårdt arbejde også. Respekt for det, Signe og nyd din skønne forårshave. Rhodo'en ser virkelig ud til at nyde tilværelsen. Ja, der er så meget, der springer ud nu at man kan se nye planter hver dag. Hvilket privilegium :)
    Knus, Ulla

    SvarSlet
  5. Det ser frodigt og blomsterrigt ud i din have, det er dejligt :-)
    Før og efter billeder er altid gode at have, for de fortæller virkelig hvor meget haven forandrer sig, når der kommer planter i :-)

    SvarSlet
  6. Hej Signe og tillykke med haveudviklingen, Jeg følger den jo tæt og syns bare du er så god til at lade os være tæt på alt det skønne du har i din dejlige have. Jeg får tit lyst til at besøge dig;)
    kh. Grethe.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...