fredag den 23. maj 2014

Morgenbilleder


Nu er endnu en af mine germanske iris sprunget ud, nemlig denne skønne sart lysegule sag (som jeg fik forærende for et par år siden af søde Jette med bloggen "Mit lille gods").

I samme sarte farveskala er de små lysegule ranunkler og de hvide langsporede akelejer, der også har pladser i bedet på vestsiden af huset - i baggrunden kan man se, at de hvide lupiner nu også er godt på vej her.

Andre steder i haven er de første allerede sprunget ud (denne hvide lupin hedder i øvrigt "Noble Maiden").

I forhaven er der nyudsprungne margueritter   

Og så er der masser af duftende natvioler i hele haven i lilla og hvid og alle nuancer derimellem. 



Her er det den lille pileurt, som med stor grokraft har indtaget store dele af bedene i forhaven, bl.a. foran rhododendronen ved køkkenvinduet. Det har den indtil videre fået lov til, for jeg synes de er så fine, men fra nu af tror jeg, at jeg skal til at holde dem i lidt kortere snor, så der også fortsat bliver plads til andet.

Ha' en rigtig dejlig dag!

6 kommentarer:

  1. Jeg falder altså i svime over akelejer - hver gang jeg ser dem. Og så har du lige løst et spørgsmål: Min svigerinde og jeg talte fornyligt om hvorvidt der findes hvide akelejer. Det et spørgsmål har du lige svaret på!

    SvarSlet
  2. Flotte forto af planter i bløde farver med dejligt sollys:) Det er sandelig blevet sommer iDK
    Den lille pileurt er ret skøn ,men kan brede sig noget hvis man ikke passer lidt på.
    Hvis du vil ha et navn til din iris så er det: Iris flavescens.
    Ha en god weekend

    SvarSlet
  3. Hej søde Signe
    Tak for den dejlige stemning. Jeg er blevet helt vild med germansk iris. Mon ikke samlingen skal udbygges lidt snart? :) Din sartgule er rigtigt køn.
    knus
    og god weekend

    SvarSlet
  4. Hvor er de dejlige de lyse farver - Iris'sen og Akelejerne især er SÅ smukke

    SvarSlet
  5. Det rene øjenguf :) Dejligt gensyn med Noble Maiden.

    SvarSlet
  6. Sikke en fin sart iris, den er virkelig dejlig. Jeg har haft den lille pileurt og gennem nogle år bredte den sig voldsomt, men så pludselig en dag begyndte den at svinde hen og nu har jeg den slet ikke mere, men sådan kan det jo gå og så er der jo plads til noget andet : - )
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...