Så er de første natvioler sprunget ud. Det var en af de allerførste planter jeg såede, da jeg flyttede ind, for ud over de fine blomster, så dufter den helt fantastisk.
Den er egentlig to-årig, men en del af planterne har taget et ekstra år, og så har den været flink til at så sig selv, så i dag er der dejligt mange natvioler på vej rundt omkring i haven i både hvid og lilla, uden at jeg behøver at gøre noget for at holde bestanden ved lige :-)
I får også lige et par billeder af de skøne akelejer - og dem behøver jeg absolut heller ikke gøre noget for at holde ved lige ;-)
Ha' en rigtig dejlig aften!
Ja, de er skønne. Vi venter i disse dage også på at vores første natvioler skal springe ud, de er sået for 2 år siden og plantet ud i efteråret og NU er de der snart. De er dog noget høje i det og jeg synes at de bruger alt krudtet på at vokse i højden i stedet for at springe ud og blomstre. Er dine også høje?
SvarSletKnus, Ulla
Hej Ulla
SletJeg vil tro, de fleste af mine er mellem 60-80 cm høje - og enkelte er måske oppe på en lille meter. De fleste er lige på nippet til at springe ud, men det er kun nogle ganske få, der er begyndt.
Nu ved jeg ikke, hvor høje dine er, men de højeste af mine kan godt få problemer med at holde sig oprejst i kraftig regn og blæst, så måske skulle du overveje at give dem lidt støtte - det går jeg i hvert fald selv og overvejer (om jeg så får gjort det, er jo noget helt andet ;-)).
Planter plejer også normalt at være tidligt på færde her hos mig, så dine skal nok komme, og jeg er overbevist om, at du bliver rigtig glad for dem. - ikke mindst pga. den helt eventyrlige duft :-)
Knus Signe
Jeg vil helt sikkert se på at få dem støttet lidt, faktisk er der nu i aften en lille-bitte blomst sprunget ud i et par af planterne. Jeg glæder mig til at dufte dem...
SletJeg har også både høje og lave, men de blomstrer ikke endnu, som altid er du foran :) De selvsår sig flittigt hos mig.
SvarSletKnus Lisbeth
Natvioler! Som sædvanlig er du tyvstartet;0) Mine er slet ikke sprunget ud, men jeg glæder mig da. Sidste år var mit første blomstrende natviol år, men dem jeg klippede ned kommer fint igen.
SvarSletHåber også, at nogen har sået sig selv, så bestanden består.
Hilsen Pia