søndag den 9. februar 2014

Dagens vintergækbilleder

Ja, egentlig er ingen af billederne i denne collage fra i dag - faktisk er der flere dage mellem de 3 billeder, men vintergækker bevæger sig ikke så hurtigt, og jeg synes det var lidt sjov alligevel at prøve at fange bevægelsen, da denne lille gæk forlod sit tynde hylster. Så jeg har gået og holdt øje med den og været ude med kameraet, når jeg kunne se, at der var sket noget. 


Og i dag er den så nået her til :-)

Jeg tror jeg vil se, om jeg kan fortsætte billedserien, og også vise den samme lille gæk i fuld udsprungen og afblomstrende tilstand - hvis ellers hundepoter, solsortenæb og andre forstyrende elementer kan holde sig fra at gribe ind i projektet. Det er måske lidt småtosset :-)


Dette solskinsbillede af en anden gæk er fra i går. Lige nu ser det desværre ikke så lovende ud, men man kan jo håbe, at der bliver mulighed for flere solskinsbilleder i dag.

Og under alle omstændigheder ønsker jeg jer alle en rigtig dejlig søndag!

2 kommentarer:

  1. En lille buket ind i vasen og de åbner sig hurtigt i varmen - du vil blive overrasket over hvor fint de dufter.......sidder lige selv og sniffer ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  2. Ja det var en fin billedserie Signe. Du har virkelig været ude og løfte blade og set grundigt efter i bedet! Det var en fin rapportage fra vintergækland.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...