lørdag den 26. marts 2011

Klar til højbedsbyggeri

Så har jeg fået købt de manglende materialer til at bygge mine nye højbede: lægter til hjørnerne, skruer og fiberdug - brædderne har jeg i forvejen. Jeg kommer nok først igang med byggeriet i morgen, men jeg er allerede langt inde i overvejelserne om, hvor jordbærene, krydderurterne og salaten skal stå.

Der fik også sneget sig en bakke med 10 små lyslilla stedmoderblomser ned i indkøbsvognen. Dem vil jeg gå ud og finde en fin plads til, hvor de rigtig kan nydes. Og så skal der saves brænde af nogle af de gamle paller, hvis indhold af dejligt asketræ desværre er sluppet alt for hurtigt op efter endnu en kold vinter.

2 kommentarer:

  1. Hej Signe,
    Velkommen i haveblogland - jeg fandt dig ovre på Danske Haveblogs. Super idé at Jesper fra 9haven har lavet den blog så vi havenørder kan finde hinanden. Sikke en trist historie om hjemmerøveriet - du må have været rystet i din grundvold. Jeg glæder mig til at kigge forbi igen i løbet af foråret og sommeren og se hvad der sker i bedene i din kolonihave.
    Blomster-hilsner fra Berit

    SvarSlet
  2. Hej Berit
    1000 tak for velkomsten.
    Ja, det er en super god idé Jesper har fået med Danske Haveblogs. Jeg har allerede surfet en del rundt og besøgt flere af jer andre bloggere og hentet masser af inspiration og gode ideer - man er jo kommet i rigtig godt selskab :-)
    Varme forårs-hilsner fra Signe

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...