En drøm med potentiale

Bloggen fik undertitlen: "- en kolonihavedrøm". Nu hvor jeg ikke har fået taget nye billeder endnu (mit kamera blev også taget ved røveriet), kan det jo godt komme til at fremså som om, at min kolonihave allerede ligner en drøm.

Det gør den dog langt fra - desværre og heldigvis. Desværre fordi jeg længes efter at se den tage sig ud som i mine drømme - og heldigvis fordi der også er noget fantastisk tilfredsstillende over at drømme, planlægge, udregne, så, se og forestille sig, hvordan det støt og roligt begynder at tage form. Forventningens glæde er den halve fornøjelse.

Da jeg overtog huset i december 2009 var huset blåt, og der var to gamle frugttræer (æble og blomme), to rhododendron og et lille rosenbed overgroet af skvalderkål og med et par forkølede roser og et par lavendelbuske, der så mindst lige så medtagede ud. Derudover en dronningebusk. Resten af haven var græsplæne. Det hele hegnet ind af 2½ meter høje thujaer, der gav det hele lidt stemning af kirkegård, men også en illusion af at bo inde midt i en nåleskov. Langt fra noget, der lignede det, jeg drømte om, men til gengæld med masser af potentiale.

Huset var ikke kloakeret, da jeg flyttede ind, så sidste forår, fik jeg gravet store dele af haven op og måtte flytte rhododendronerne og roserne, der stod i vejen for gravearbejdet. Dertil kom, at belægningen på gårdspladsen lå så højt, at den gik op over træværket på huset. Den måtte væk, og der skulle fjernes grus og jord, så træværket kom fri og ikke blev angrebet af fugt og råd.

Det er sikkert svært at forestille sig, hvordan haven så ud efter den omgang - billederne er desværre væk - men allerede sidst på sommeren begyndte det så småt at ligne en have igen. Og huset var nu blevet malet sort med hvide døre og vinduer. Der var lavet bede rundt om huset og langs hækken - Stolte Kavalerer, et par klatreroser og klematisser, og en del stauder, jeg havde sået i foråret, og som  først for alvor vil folde sig ud i år: stokroser, klokkeblomster, violfrøstjerne, purpursolhat, digitalis m.fl. - nøj hvor jeg glæder mig.

Så der er allerede sket lidt, men eventyret er først lige begyndt, og der er masser af drømme, der venter på måske en dag at blive realiseret.