På vestsiden af huset plantede jeg en lille New Dawn rose, da jeg flyttede ind, og her 4 år senere fylder den en stor del af gavlen, og nu er de første (af mange) blomster netop sprunget ud :-)
Næsten overfor New Dawn, op af hækken, omplantede jeg nogenlunde samtidig en rose, som allerede var i haven, da jeg overtog den.
Den havde levet en hensynende tilværelse på nordsiden af huset, hvor der stort set ikke kom en solstråle, og bestod at en enkelt meget lang tynd gren, der forgæves forsøgte at strække sig mod lyset. Den blev klippet helt ned, og i dag har den udviklet sig til en større busk, der lige nu står med mange hundrede rosenknopper :-)
I sidste uge skrev jeg om rosen Gerbe, der bl.a. havde fået selskab af en klematis, men jeg kunne ikke huske farven - den er nu sprunget ud og har vist sig at være bordeaux-rød. Det er vist også meget godt, at det hele ikke bare er lyserødt i lyserødt :-)
Men tilbage til det lyserøde, for her er det den skønne Austin-rose Scepter'd Isle, der også er begyndt at blomstre, og for så lige at runde af med noget andet end roser, så går der i øvrigt heller ikke længe, før min lyserøde ærenpris folder sine smukke spir ud :-)
Ha' en rigtig dejlig dag!