I søndags havde Ina (med bloggen Annas Plads) lokket mig med en tur til det fynske, hvor der blev holdt havedag med foredrag, plantesalg, havebøger mm. - så jeg var nok ikke så svær at lokke, når det kom til stykket ;-)
Det foregik på Birgitte Hasholts skønne store landsted syd for Ringe. Birgitte, som du kan se her på billedet har i øvrigt også en blog: Havebloggen
Vi ankom lige tids nok til at nå den sidste halvdel af foredraget om storkenæb af Birgitte Husted Bendtsen. Meget interessant. Og super lækker bog, hun i øvrigt har skrevet om storkenæb - den skal vist på ønskelisten.
Herefter satte vi kurs mod Marlenes (Staudefeen) fine stand, der bugnede af skønne stauder. Jeg havde forudbestilt en skøn lille mørk hyld (Black Lace), og så hoppede der sørme også et par solhatte og en yndig rosa kattehale med op på disken, selvom jeg hade sagt til mig selv, at jeg ikke havde råd :-)
Marlene holdt også et lille foredrag om staudebede
Herefter viste Birgitte rundt i sin store dejlig have. Der var i øvrigt en masse skønne dahlia :-)
Her er det Birgittes blomstrende og frodige køkkenhave
Kålen så måske ikke så frodig ud ;-)
Vi fik også lige set det lille drihus
Her faldt jeg i øvrigt helt for denne mørke chili med lila blomster - jeg aner ikke, hvordan den smager, men planten var vildt smuk :-)
Der blev selvfølgelig også have-snakket en hel del. Her er det Ina (til venstre) - og yderst til højre har vi sørme Fru Friis, der også havde lagt vejen forbi.
Og endnu et par bloggere. Til højre er det Jette (Mit lille gods) og med den blå pose er det hendes søster Gitte (Majas Arv).
Det er altså lidt sjovt at tænke på, hvad der her bloggeri har ført med sig. For et par år siden, ville jeg formentlig aldrig have opdaget et arrangement som dette - og hvis jeg havde, var jeg sikkert aldrig taget den lange vej til Sydfyn alene. Og var jeg alligevel nået frem, så havde jeg gået rundt unden at kende en eneste. Og i dag er der pludselig mange man kender - og flere man endda synes man kender ret godt, takket være bloggen. Hvor er det altså hyggeligt :-)
Lidt stemningsbilleder fra Birgittes have
Fedt bålsted
Vi nåede også endnu et par små oplæg - bl.a fra havearkitekt Janne Fuglsang og kunstner Helle Nørby
Jeg snuppede i ørigt et par frøkaplser fra disse flotte lægestokroser, men jeg er ikke sikker på, at de helt var nået at blive modne nok. Nu må vi se - jeg kunne i hvert fald godt tænke mig et par af dem i min have.
Her er det Inas og mine poser med alle de planter, som vi slet ikke mente, at vi på nogen måde kunne undvære. Jeg købte bl.a. den mørke hyld (Black Lace) hos Staudefeen og en broget mynte af Birgitte.
Nogle af de hjembragte planter overvejer jeg at plante i det nye bed, der forhåbentlig snart bliver klar på gårdspladsen (nu er halvvæggen i øvrigt kommet op :-)).
1000 tak til Ina, Birgitte, Marlene, Fru Friis (og Hr.), Jette, Gitte med flere for en rigtig, rigtig dejlig søndag!






