søndag den 6. september 2015

Akacieøen i dag

Da jeg i mit sidste indlæg viste billeder af, hvordan området omkring det nye magnoliebed havde udviklet sig hen over sommeren, slog det mig også, hvor meget der var sket på akacieøen. Så jeg har været en tur ude med kameraet, for at få lidt flere billeder af øen og dens nye beboere, der heldigvis ser ud til at være faldet rigtig godt til :-)

Midt i juni så øen således ud - overgroet af bl.a. skvalderkål og brændenælder 

Og sådan her efter endt lugning 

Her er størstedelen af de ny planter kommet på plads, men der er stadig masser af bar jord mellem planterne

Og så frodig ser den allerede ud i dag godt to måneder senere - det er da ret vildt, at det går så hurtigt.

Der er en del forskellige hosta, der har skudt masser af nye blade efter de blev plantet. 


De små storkenæb, der til at starte med stod og råbte til hinanden, har fået godt fat og dækker nu næsten jorden i det område, de er plantet - og som man kan se, er de begyndt at blomstre.


Pileurten har også bredt sig godt, og blomstrer nu også. Og så er der sørme også kommet blomster i nogle af de små perlehyacinter, som jeg har sat grupper af flere steder i bedet.

Den hvidbrogede kærmindesøster, som jeg delte i tre mindre planter, er nu hver især større end den plante, jeg startede med.

Den næsten hvide græs, der startede med at være små totter af nogle få strå, der blev plantet med 4-5 cm afstand, er nu ved at danne tæpper.

Det skal nok blive endnu bedre til næste år, men jeg havde ikke regnet med, at det allerede ville komme så langt i år. Hvor er det dejligt :-)

Den lille lyserøde torskemund her står godt nok ikke på akacieøen, med den stod og så så fin ud i nabo-bedet, at jeg blev nødt til også lige at tage et billede af den :-)

Ha' en rigtig dejlig søndag!

9 kommentarer:

  1. Jeg er vild med akacieøen, både beplantningen og navnet.

    SvarSlet
  2. Sikke en dejlig grøn ø du har fået skabt kh Tina

    SvarSlet
  3. Ser riktigt fint ut. Grönt och frodigt.
    Ha det fint!

    SvarSlet
  4. Jeg elsker at dine billeder ofte giver et eventyrsagtigt skær fra sig. Vil du ikke en dag dele lidt om hvordan du tager billeder af din have og planterne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Tak for dine rosende ord :-)
      Jeg lavede faktisk en lille foto-guide på HAVEFOLKET for nogle år siden, som kan læses her: http://www.havefolket.com/2012/12/signes-mini-foto-guide-del-1.html
      Knus
      Signe

      Slet
  5. Tak for jeres søde kommentarer :-)
    Knus
    Signe

    SvarSlet
  6. Dejlige billeder. Jeg holder lidt øje med dig, for jeg synes, at det er så utroligt modigt af dig at flytte på landet, og jeg må indrømme, at jeg sukker henført, når jeg ser al den plads, du har at boltre dig på nu :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...