torsdag den 23. juli 2015

Lyserød Linaria

Denne lille lyserøde linaria fik jeg af Lisbeth, da jeg var på besøg i Høneballehaven.

Den blev plantet i bedet ved den lille dam, og selvom den strækker sig lidt i alle retninger efter flytningen, så er blomsterne stadig helt utrolig yndige - ikke mindst her i den sidste aftensol.

Jeg havde egentlig overvejet at klippe den ned, så den kunne genvokse en rankere holdning, men jeg nænnede det ikke - den må jeg vente med til næste år :-)

I går flyttede der i øvrigt endnu to høns ind, to Grünlæggere, der lægger turkis/grønne æg. De skal gå sammen med Maranerne, der lægger mørkebrune æg, og kommer der engang blandingshøner ud af den kombination, så vil deres æg blive olivengrønne. Det bliver da lidt festligt med kulørte æg :-)

2 kommentarer:

  1. Linaria har jeg også sået, og har dem nu i de skønneste lilla nuancer. Har dog også en lyserød, og den må gerne brede sig mere.

    SvarSlet
  2. Kære Signe og Gitte

    Man kan, hvis man ellers nænner det, lave stiklinger af Linaria, som er noget af det allernemmeste.Jeg havde nemlig kun en i starten og nu har jeg rigtig mange. :) De er nemme at passe ind i bedet,da de ikke kræver den store plads.
    Og når I har sået, kommer der riiiigeligt til næste år. Glæd jer. og så er den da bares skøn at plukke ind af også.
    Knus
    Eva

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...