torsdag den 16. juli 2015

Det store nåletræs endeligt

Som jeg fortalte i mit sidste indlæg, så var der også et stort nåletræ på den anden side af huset, som blev fældet, da jeg havde besøg af de professionelle træfældere for et par dage siden. Jeg tror det er en gammel forvokset tuja, men uanset hvad, så fyldte det alt, alt for meget, og med en placering tæt på både huset og drivhuset, og med hældning mod stalden, så var det ikke en fælde-opgave, jeg selv havde mod på at kaste mig ud i.


Først pakkede de drivhuset ind i beskyttende træplader, og så blev der klatret med motorsav og sikkerhedssele.

En efter en faldt grenene til jorden

Snart var der kun den nøgne stamme tilbage og til sidste måtte den også falde for motorsaven.

Træpladerne op af drivhuset tog de med igen, men resterne at træet ligger der endnu og venter på, at jeg får ryddet op. Det er ikke fordi jeg mangler opgaver at kaste mig over lige nu - men hvor er det SKØØØNT, at der er kommet så meget lys og luft i haven :-)

7 kommentarer:

  1. Hvor er du sej. Hvem der bare havde din energi.
    Min have er groet fuldstændig efter.

    SvarSlet
  2. Hej Signe, det er knagme godt gør det selv arbejde. At kende sine grænser og lade profferne om resten. Dejligt med lys, og sådan en thuja brænder fint til næste vinter, eller en kølig sommeraften i din fremtidige udendørs pejs.
    Kender alt til arbejdet med at rydde op efter et par træer...
    Venligst
    Henrik

    SvarSlet
  3. Hej Signe, der er altså noget fascinerende over når så store træer skal ned og ligge, flot klaret af profferne. Det må være skønt med lys og luft i haven. jeg glæder mig til snart at besøge dig og se din have.
    Kh Linda

    SvarSlet
  4. Sikke en forandring fældningen af det træ har skabt! Det gav både lys og luft, og så gjorde det da noget helt særligt også ved huset. Fortsat god arbejdslyst med træet!

    SvarSlet
  5. Sikke en forandring. Kan godt forstå at den måtte falde, da det må give have ekstra meget lys nu.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
  6. Sikken forvandling med fældning af den store thuja og også birketræerne mm som du viste i forrige indlæg. Godt at lade profferne om det - jeg vil lige vise Malcolm det, for vores store grantræ skal også fjernes til efteråret.

    Fint med besøg af Vivi og hendes mand :)

    Knus, Ulla

    SvarSlet
  7. Hej. Jeg synes også, det er en stor forandring. Har du brændeovn? I så fald har du jo fået en hel masse brænde:) Det så meget proffessionelt ud og jeg forstår godt, at du ikke selv ville fælde det store træ.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...