lørdag den 4. juli 2015

Brændende varmt

Jeg er kommet på lidt af en opgave, en både brændende og varm en af slagsen, men lige nu har jeg bevilget mig selv en pause, hvor jeg bl.a. kan nyde roserne på terrassen.

Jeg kender ikke navnet på dem, men de bliver ikke nydt mindre af den grund :-)

Bag den hvide rose (og en masse brændenælder) op af hegnet ud mod engen, kan man i øvrigt ane de hvide blomster på busken her, som jeg vil skyde på er en uægte jasmin.

Og apropos brændenælder, så er jeg i gang med lidt af en opgave. Som jeg fortalte i mit sidste indlæg, så kommer der nogen og fælder træer, og de kommer måske allerede i løbet af næste uge.

Og for at de kan komme til at rydde grenene og stammerne lidt af vejen, så man kan komme til, så er jeg gået igang med rydde lysningen i den første del af skoven for brændenælder - og der er flere hundrede kvadratmeter, der skal ryddes.

Den flinke "træ-mand" var så sød at låne mig en kratrydder til opgaven, men en del af brændenælderne er så filtret ind i burresnerre/præstelus, som også vikler sig omkring kratrydderen, så jeg hele tiden må standse for at få den befriet. Det blev jeg ret træt af til sidst, så nu er jeg gået igang pr. håndkraft - fordelen er så, at jeg nu også får en del af rødderne med op.

Bunken her ser måske ikke ud af meget på billedet her, men der ligger 20-30 m2 brændenælder der er omkring 2-2½ meter høje. Arbejdet bliver udført ikældt gummistøvler, tykke handsker og regntøj (som var det mindst varme brand-sikre tøj, jeg lige kunne finde i garderoben), så jeg er ved at smelte her i sommervarmen. Det bliver en brændende varm arbejdsweekend her i haven, og jeg må indrømme, at det virker lidt uoverskueligt, men der jo ikke så meget andet at gøre, end at tage det fra en ende af, så nu vil jeg smide sandalerne og sommerkjolen og hoppe i arbejdstøjet igen :-/

12 kommentarer:

  1. Hmm hvad med en le? Eller i det mindste et segl?? Varme (!) hilsner

    SvarSlet
  2. Hårdt arbejde og så i den varme, stakkels dig. Det er ganske rigtig en uægte jasmin, du har bag rosen. God arbejdslyst
    Knus

    SvarSlet
  3. Jeg gættede umiddelbart på at opgaven var et fotoshoot i den skinnende sol, men virkeligheden viste sig at være meget værre.

    SvarSlet
  4. Burresnerre er noget så irriterende!!
    Det lyder bestemt ikke som en spændende opgave med alle de brændenælder, og rødderne plejer at sidde godt fast, men jo flere du får med op jo bedre! Det er en kamp, men du når det du når, resten må komme senere. Her er det kampen mod senegræs - eneste fordel: De brænder ikke ;-)
    Fortsat god arbejdslyst, men kog nu ikke helt over, det lyder helt umenneskeligt at gå rundt i regntøj i den her hede.

    SvarSlet
  5. Hej Signe. Det lyder som et krævende job her i sommervarmen. Men det lyder til, at du tager det i stiv arm. Det er godt gået. Rigtig god arbejdslyst og jeg tror du nyder resultatet dobbelt så meget, når du bliver færdig :)

    SvarSlet
  6. Always nice to see these beautful flowers !!
    Greetings

    SvarSlet
  7. Du milde himmel Signe.... Det er lidt af en opgave i det her vejr!! Og sikke meget brændenældegødning du kan lave!! ;o)
    Tror bare jeg vælger at nyde dine skønne roser og jasminen. :o)

    SvarSlet
  8. Jeg kan godt forstå hvis du ser frem til det er overstået, for sikke et job.
    Jeg nøjes med at nyde dine dejlige billeder.
    Klem Lonni

    SvarSlet
  9. Uha Signe. Det var da en grimme opgave med at rydde brændenælder, som vokser som bambus, med rødder under jorden, og nærmest 10 cm i højden hver dag, eller det føles sådan. Bon courage.
    Et glas afkølet rosévin gør underværker efter sådan en dag....2 glas skader ikke.
    Henrik

    SvarSlet
  10. Husk vand.... til dig selv, altså :)
    Roserne er skønne.

    Fortsat god arbejdslyst :)

    SvarSlet
  11. Hej Signe

    Det ser hyggeligt ud det hele.
    Og brændnælder vokser kun hvor jorden er god.
    Jeg bruger selv en le. og flår så siden stubbene op hvis det skal være rent hurtigt:)

    Ha en dejlig søndag

    SvarSlet
  12. Utroligt sikke en energi du lægger for dagen, meget imponerende. Det bliver jo en vidunderlig have/park du får med tiden. Nu her mandag er temperaturen tålelig, så hjælper det dig noget.
    Fortsat god arbejdslyst.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...