Jeg lagde vejen forbi Synagogen i Krystalgade for at lægge en blomst, som mange tusind andre havde gjort før mig.
Det var en meget bevægende oplevelse. Mennesker, der gik stille forbi med fugtige øjne for at vise deres medfølelse og respekt. Et hav af blomster. Politiet med synlige våben. Tanken om at en jødisk mand var blevet skudt ned lige her. Tanker til de døde, de sårede og ikke mindst de efterladte.
Jeg håber så inderligt, at terroren ikke får held til at så splid og had, men at den i stedet vil bringe os tættere sammen.
Huha, ja - det var en forfærdelig weekend i København og man føler med ofrene. Sammenhold, JA :)
SvarSletI am so sorry om Köpenhagen händelser!
SvarSletDet fins akeleje -röstningen i min blog, välkommen!
Det er heldigvis uvant for os at se betjente med automatvåben i København, men det er måske et syn vi må vænne os til.
SvarSletJeg har også været en tur forbi, og dit håb om, at rykke tættere sammen hænger trods alt meget godt sammen med atmosfæren i gaden og den kommunikation de forbipasserende har med de "skarpladte betjente" - heldigvis!