tirsdag den 20. november 2012

250 faste læsere og for lidt tid



På denne tågede og i hvert fald vejrmæssigt lidt småtriste tirsdag, opdage jeg pludselig, at antallet af faste læsere her på bloggen netop har rundet 250. Det er da HELT VILDT!

Jeg blev selvfølgelig enormt glad, stolt og benovet over, at der er så mange, der har lyst til at følge med i mit haveliv, og jeg vil slet ikke lægge skjul på, at det er stærkt motiverende.

Men jeg kunne også mærke, at den dårlige samvittighed kom snigende, for her på det sidste har jeg ikke været nær så flittig, som jeg gerne ville have været.

Der har aldrig været så stille her på bloggen, som der er i øjeblikket. Noget af min opmærksomhed er selvfølgelig gået til Havefolket, men der sker også en masse andre (og primært positive) ting i mit liv lige nu, der kræver min opmærksomhed.

Det betyder, at jeg heller ikke får kommenteret så meget rundt omkring hos andre her i haveblogland. Lige så vel som det virker motiverende at se, at antallet at faste læsere stiger, så ved jeg også hvor vigtig der er for motivationen, at der er andre, der har lyst til at kommentere på det, man skriver på sin blog. 

Og her må jeg så med skam erkende, at jeg ikke har været den store bidragsyder. Jeg forsøger dog stadig at følge med, så meget tiden nu tillader. Jeg håber virkelig, I vil bære lidt over med mig.
  
Haven er også i høj grad overladt til sig selv - hvilket delvist kan tilskrives årstiden. Jeg kommer dog stadig en tur ud med kameraet ind i mellem.

Billederne af roserne (Scepter'd Isle) er fra i dag, og græsset fangede jeg i går, hvor dagen startede på smukkeste vis med klar sol og rimfrost.

Jeg regner bestemt med at blive mere aktiv igen både i haven og i haveblogland, når der igen falder lidt mere ro over mit liv, men indtil da bliver det nok ikke til meget mere end et lille indlæg eller to om ugen og en kommentar i ny og næ.

Jeg håber at alle I 250 dejlige læsere alligevel har lyst til at blive hængende - og at I stadig har lyst til at lægge en kommentar ind imellem, for jeg sætter så utrolig stor pris på jer. Der er også så mange drømme, tanker, billeder og projekter, jeg fortsat har lyst til at dele med jer. Faktisk ville de slet ikke være det samme uden jer - det er jeg jer dybt taknemmelig for :-) 



11 kommentarer:

  1. For lidt tid.. dét kender vi vist alle. Og jeg tror ikke der er nogen der glemmer din blog af den grund. Her er jo masser af smukke billeder, skønne historier og god inspiration. Der er masser af skønne ting i denne verden... og bloggen er én af dem. Og ja - vi nyder jo også den skønne HAVEFOLKET.... så vi ved jo også hvor du også bruger din tid.
    Mange hilsner fra Susan

    SvarSlet
  2. ja mon vi ikke alle mangler tid:) og indrømmet at både blog og FB er nogle tidsrøvere:) Anne Gine

    SvarSlet
  3. Godaften Signe.Ja! du er da savnet,men jeg forstår da godt at der er andre ting der optager dig.Jeg savner især dine skønne billeder fra dit lille
    kolonihavehus.Men jeg er sikker på at du vender stærkt tilbage når du har overskuddet.Knus Jette

    SvarSlet
  4. Ja, og en blog skal være noget man har fordi det er sjovt, synes jeg. Der er så meget andre pligter. Bloggen skal ikke føles som en pligt. Din blog var én af de første jeg så. Den er inspirerende. Og som Susan skriver, er alt det "gamle" materiale her jo stadig. Så væk med den dårlige samvittighed :-)

    SvarSlet
  5. Det er bare ok Signe, har netop tænkt på dig i dag, og at det ikke var meget vi så til dig. Men vi ved jo også, at du er engageret i havefolket, og hvis du også har travlt med andre ting, så er det ikke nemt at nå det hele. Hovedsagen er, at du har det godt, og det lyder det til. Især da du skriver, at du har travlt med positive ting, så er det da ikke helt galt :)
    Knus Lisbeth

    Og så tillykke med de 250 læsere, det er flot.

    SvarSlet
  6. Hej vil bare sige at jeg holder meget af at følge din blog. dine smukke billeder holder jeg også af, at se..... Og det er ok at du ikke er 100 % aktiv, man skal blogge med hjerte og ikke af pligt....Ha en dejlig dag

    SvarSlet
  7. uhh hvor jeg kender det søde Signe ... Du kan gå med mig i vinterhi :-)
    Kh Lone

    SvarSlet
  8. Sånn er det vel med de fleste bloggere. Vi er ikke ansatt for å skrive blogg. Det er en hyggelig fritisbeskjeftigelse:) Men vi trenger alle ny inspirasjon og da er det flott å titte innom hagebloggerne. Så får det være andre vi titter innom når du ikke har rukket å fornye deg. Sånn er det altså bare :) Vi kommer tilbake så snart du skriver litt vet du:) Ha en fin dag!

    SvarSlet
  9. Jeg taler vist ikke kun for mig selv når jeg skriver at vi hænger skam på... Helt forståeligt at man også har andre ting i livet der tager en masse af ens tid - og du skriver jo stadig på Havefolket, så bare rolig:) Flot med den store læserskare, selvfølgelig er det motiverende for skribenten.

    Blot du får tid at smide et par billeder på i ny og næ, så kommer vi gennem vinteren, søde Signe :)

    Knus Ulla

    SvarSlet
  10. Bare rolig signe. Jeg tror ikke at du behøver at være bekymret over om du mister læsere. Hvem vil ikke gerne følge din skønne blog med de mest fantastiske billeder og hyggelige indlæg. Jeg går ingen steder! Der er selvfølgelig ikke så meget have-halløj på denne årstid, så mange haveblogs ligger lidt stille for tiden. Det er helt naturligt.

    Jeg bruger en del af tiden på at blive klogere på at blogge. Har du overvejet at komme på Bloglovin', så det bliver endnu lettere for andre at følge din blog?

    SvarSlet
  11. Hej Signe.

    At blogge skulle da helst, først og fremmest, være for din egen fornøjelses skyld.

    Det skulle ikke gerne være en stressfaktor og kilde til dårlig samvittighed.

    Vi læsere er glade for at læse med, når du har noget på hjerte. De dage du ikke ligger noget ud, er der rigeligt andet at læse ved andre bloggere. Jeg tror ikke vi to er de eneste der har perioder, hvor det er svært at nå at læse alle de blogs vi følger, og det er heller ikke altid muligt at få tid til, at skrive kommentarer ved alle andres indlæg hver eneste gang. Det må og skal, efter min mening, være en hyggebeskæftigelse, som man foretager sig når man har tid og lyst.

    Men jeg giver dig samtidig fuldstændigt ret i, at det er rigtig dejligt og super motiverende, når man får respons på de indlæg man ligger ud.

    250 læsere, det er da helt vildt. Det kan du godt være stolt over. Din blog er både hyggelig og inspirerende at følge, så det er fuldt ud fortjent.

    Ved du i øvrigt godt, at det er din skyld, at jeg har købt Scepter d'Isle til min have, her i efteråret? Jeg kendte den ikke før du introducerede mig for den, og så måtte jeg bare eje den:-)

    Venlig hilsen Malene

    Ps. Rigtig dejligt at høre, at der sker en masse positivt i dit liv, det er jo herligt:-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...