Op ad min carport (som snart skal forvandles til en overdækket terrasse), står der et gammelt æbletræ tæt omslynget af en klatrehortensia, der helt sikkert også har en del år på bagen. For neden er hortensiaens stamme nærmest på tykkelse med mit håndled.
Lige nu er makkerparet ved carporten dog presset ovenfra af de to store birketræer ved rhododendronbedet (som man kan se på billederne her taget fra baghaven og indkørslen), men jeg havde besøg af en lokal "træ-mand" for et par dage siden, og vi har aftalt, at han kommer og fælder birketræerne, og i øvrigt også en række andre træer, så der kan komme mere lys og luft i haven, og så de træer, der er tilbage, ikke bliver så pressede.
Jeg er ret spændt på at se resultater, og han vil forsøge at få klemt mig ind i kalenderen i løbet af de næste par uger, så forhåbentlig kommer der ikke til at gå så lang tid. Der kommer dog en del træ-oprydningsarbejde, som jeg sikkert kommer til at kæmpe med det meste af sommeren.
I dag tager jeg i øvrigt fat på at få ryddet carporten, så jeg kan komme igang med at få den lavet om til en overdækket terrasse - og som man kan se, venter der også noget oprydning og lugning på gårdspladsen - ja, projekter er her jo nok af :-)
onsdag den 1. juli 2015
Høneballe-tur
I lørdags var jeg en tur på Samsø til mini-blog-træf i Høneballehaven. Selvom vejret bød på småregn og solen holdt sig i baggrunden, så var det en skøn dag.

Haven havde jeg set for nogle år siden, men der var virkelig sket noget siden sidst, med mange flere bede, mere højde og mere fylde, så det var på ingen måde kedeligt, at se den igen - tvært i mod. Og så var selskabet jo fantastisk :-)
Der var stadig nogle rhododendron i blomst, selvom sæsonen er ved at være overstået. Jeg kunne godt overveje at tage turen herover igen til foråret for at opleve dem, når blomstringen er på sit højeste, for det må uden tvivl være et fortryllende syn.
Der var et hav af skønne planter, men som sagt snakkede jeg mere end jeg fotograferede.
Valmuerne i rosenbedet fik jeg dog billeder af - de var et forrygende syn, og jeg kan også se, at andre af dagens besøgene faldt for motivet og har vist billeder af dem.
Jeg kom fra Samsø slæbende på adskillige poser nyopgravede planter, som affødte muntre kommentarer fra andre passagerer, om hvorvidt jeg var ved at tage hele øen med tilbage.
Mange af planterne har nu fundet deres ny plads i min have, og dem jeg ikke havde en plads parat til, er flyttet midlertidigt i potter klar til at indtage nye bede, efterhånden som der bliver ryddet for skvalderkål og brændenælder.
1000 tak til Hr og Fru Høneballe for stor gæstfrihed og gavmildhed - og tak til jer andre bloggere, der var med, for at være med til at gøre det til en ualmindelig hyggelig dag!

Haven havde jeg set for nogle år siden, men der var virkelig sket noget siden sidst, med mange flere bede, mere højde og mere fylde, så det var på ingen måde kedeligt, at se den igen - tvært i mod. Og så var selskabet jo fantastisk :-)
Jeg havde selvfølgelig kameraet med, men var så optaget af have-snak, så jeg næsten glemte at få taget billeder. Lidt blev det dog til :-)
Den blå klematis her i baggrunden var intet mindre end imponerende.
Der var stadig nogle rhododendron i blomst, selvom sæsonen er ved at være overstået. Jeg kunne godt overveje at tage turen herover igen til foråret for at opleve dem, når blomstringen er på sit højeste, for det må uden tvivl være et fortryllende syn.
Valmuerne i rosenbedet fik jeg dog billeder af - de var et forrygende syn, og jeg kan også se, at andre af dagens besøgene faldt for motivet og har vist billeder af dem.
Jeg kom fra Samsø slæbende på adskillige poser nyopgravede planter, som affødte muntre kommentarer fra andre passagerer, om hvorvidt jeg var ved at tage hele øen med tilbage.
Mange af planterne har nu fundet deres ny plads i min have, og dem jeg ikke havde en plads parat til, er flyttet midlertidigt i potter klar til at indtage nye bede, efterhånden som der bliver ryddet for skvalderkål og brændenælder.
1000 tak til Hr og Fru Høneballe for stor gæstfrihed og gavmildhed - og tak til jer andre bloggere, der var med, for at være med til at gøre det til en ualmindelig hyggelig dag!
søndag den 14. juni 2015
Nye planter på akacie-øen
Idag har jeg fået gravet stenene ned, så nu er der kommet en smal sti hen over akacieøen, og så har jeg fået flyttet lidt forskellige planter til øen, bl.a. forskellige hosta, blå sibiriske iris, hvidbrogede kærmindesøster og lidt flere storkenæb.
Jeg er næsten færdig med at plante det til nu. De større planter er stort set på plads nu, der mangler bare en enkelt foran de to akaciestammer til venstre. Jeg har overvejet en gulbladet uægte jasmin, en stor bregne eller måske en stor blå hosta, men jeg kan ikke rigtig blive enig med mig selv, så nu må vi se, hvad det ender med. I øvrigt er guldregnen nu sprunget ud :-)
Jeg skal også have plantet lidt flere storkenæb, og så overvejer jeg en eller anden form for lav bunddække langs den lille sti - f.eks. en krybende læbeløs. Heldigvis, bliver man jo aldrig rigtig færdig med et bed eller en have for den sags skyld, men jeg er rigtig glad for, at jeg nu er kommet så langt med det her bed :-)
Jeg tror, det bliver ret fint, når det begynder at gro til :-)
Her kan man se forvandlingen over de sidste par dage, fra skvalderkål og brændenælder ...
Jeg er næsten færdig med at plante det til nu. De større planter er stort set på plads nu, der mangler bare en enkelt foran de to akaciestammer til venstre. Jeg har overvejet en gulbladet uægte jasmin, en stor bregne eller måske en stor blå hosta, men jeg kan ikke rigtig blive enig med mig selv, så nu må vi se, hvad det ender med. I øvrigt er guldregnen nu sprunget ud :-)
Jeg skal også have plantet lidt flere storkenæb, og så overvejer jeg en eller anden form for lav bunddække langs den lille sti - f.eks. en krybende læbeløs. Heldigvis, bliver man jo aldrig rigtig færdig med et bed eller en have for den sags skyld, men jeg er rigtig glad for, at jeg nu er kommet så langt med det her bed :-)
lørdag den 13. juni 2015
Min (næsten) øde ø
Så er akacie-øen blevet ryddet for skvalderkål, brændenælder mm. Lige nu ser den ret øde ud, men nu kommer alt det sjove til gengæld med at få den plantet til.
Jeg har lagt en række sten i bedet. Planen er, at de skal graves ned i jordniveau, og danne en smal sti, så det bliver lettere at komme til at luge uden at jokke alt for meget rundt i de kommende planter.
Det er begyndt at småregne, så nu må vi se, hvor langt jeg når i dag - og ellers løber det jo nok ingen steder ;-)

torsdag den 11. juni 2015
Akacie-øen under forvandling
Kampen mod skvalderkål og brændenælder fortsætter, og selvom jeg næsten ikke kan klare synet af flere spagetti-rødder, så har jeg alligevel nået en god bid af akacie-øen. Det tager nok et par dage endnu, før jeg bliver helt færdig med den, men når bare jeg får lov til at plante lidt undervejs, så gør det underværker for motivationen.
I dag har jeg bl.a. fået plantet den mega hosta, jeg fortalte om i går. Den bliver ca. 1½ meter i diameter. Der går nok et par år, før den begynder at fylde det den skal, og lige nu ser den lidt sølle ud, så jeg tror jeg planter nogle storkenæb, der kan fylde op omkring den indtil da.
Og tak i øvrigt, for de mange gode forslag til bunddække-planter. Jeg var lige en tur omkring planteskolen i dag for at købe lidt jord og gødning til rhodoerne, og snuppede en krybende læbeløs med mørke blade med hjem. Den ser ikke ud af meget i det store rhododendron-bed, men jeg synes ikke jeg havde råd til at købe til hele bedet, og håber jeg kan få den opformeret i løbet af et par år. Og måske skal der også suppleres med nogle af de andre gode forslag :-)
Til sammenligning så det sådan her ud i går, så det går da den rigtige vej :-)
Og tak i øvrigt, for de mange gode forslag til bunddække-planter. Jeg var lige en tur omkring planteskolen i dag for at købe lidt jord og gødning til rhodoerne, og snuppede en krybende læbeløs med mørke blade med hjem. Den ser ikke ud af meget i det store rhododendron-bed, men jeg synes ikke jeg havde råd til at købe til hele bedet, og håber jeg kan få den opformeret i løbet af et par år. Og måske skal der også suppleres med nogle af de andre gode forslag :-)
onsdag den 10. juni 2015
Akacie-øen
I baghaven står der bl.a. tre store akacietræer og en guldregn. Jeg har slået græsset rundt om dem, så det er blevet til en lille ø (hvis det havde været i min gamle have, ville jeg nok have ment, at det var en voldsomt stor ø, men den slags er jo som bekendt relativt ;-)).
Ligesom rhododendronbedet, er øen her også overgroet med bl.a. skvalderkål og brændenælder, så det næste projekt bliver at få luget grundtig igennem og fjernet ukrudtsrødder, så øen kan plantes til med lidt mere dekorative planter.

Bl.a. er det planen at en anden hosta, jeg købte i Kolding, skal have et nyt hjem her. Lige nu ser den ikke ud af meget med kun ganske få blade, men når den vokser til bliver den en halvkugle af en moppedreng på 1½ meter i diameter - jeg skal nok vise billeder af den, når den er plantet, men der er lige lidt lugning, der skal overstås først (og ved nærmere eftertanke, så synes jeg måske alligevel at øen her er ret stor).

Abonner på:
Opslag (Atom)