fredag den 7. oktober 2011

Sol og regn på en smuk efterårsfredag

Det har været en smuk efterårsdag i dag. Først kom solen:

Scepter'd Isle


'Stolt kavaler'

  Frøstande fra smalbladet klokke

Frøstand fra storkenæb



Rølliker

Violfrøstjerne

 Frøstande fra stokrose og akeleje

Jomfru i det grønne

Dusksalvie

 Så kom regnen - og så kom solen heldigvis tilbage igen :-)







I øvrigt har jeg nu ændret mine kommentarindstillinger, så der kommer et pop-up vindue, da der er nogen, der ellers har problemer med at kunne lægge kommentarer - og dem vil jeg jo ikke gå glip af :-)

Ha' en rigtig dejlig aften!

torsdag den 6. oktober 2011

En dronning flytter ind

Så er min 'Dronning Ingrid' pelargonie flyttet indenfor sammen med alle sine forårsstiklinger. Hun har stået i en af mine store krukker, men den ville fylde for meget i stuen, så hun blev hevet op, fik en kraftig beskæring af rodnettet og blev plantet om i en mindre potte. Bagefter fik hun en ordentlig studsning.



Jeg ved godt, det er en lidt hård behandling af sådan en fin dronning, og hun ligner da også på alle leder og kanter en skygge af sig. Jeg lod dog nogle af blomsterne sidde, så der var bare en smule værdighed tilbage.


Sådan så hun ud tidligere - og forhåbentlig bliver hun mindst lige så flot igen til næste sommer, når hun atter rykker ud i den store krukke under åben himmel :-)

onsdag den 5. oktober 2011

Blå blomster

Der er en del blå blomster i haven lige nu, men mange af dem er ikke så store og derfor ikke så dominerende i det store billede.


 Her er det de søde kornblomster, der står sammen med den blå dusksalvie


Og de yndige små 'jomfru i det grønne' som jeg også viste for et par dage siden


Der er også den lille blå trekantblomst, som har sået sig selv forskellige steder i haven. Og så er min første stormhat netop sprunget ud. Den står gemt væk helt inde i et hjørne, fordi den er så hvinende giftig. Den er til gengæld også så utrolig smuk, at den alligevel har fået en plads i haven, her hvor man ikke kommer i nærheden af den, men alligevel kan nyde den med øjnene.

Ha en rigtig dejlig dag!

tirsdag den 4. oktober 2011

Den sidste sol

Da jeg kom hjem, skyndte jeg mig ud for at fange dagens sidste sommerlige sol - det er jo bare med at nyde den, før det hele lige straks er forbi.

 









Selvom der fortsat er en del, der blomstrer, så er det uomtvisteligt, at efterårets forfald er begyndt at sætte sit præg på haven med visne blade i græsset, frøstande i alle mulig forskellige former, og planter, der begynder et se lidt tætte ud. Men så længe solen varmer, holder jeg stædigt fast i illusionen om sommer et lille bitte øjeblik endnu - realiteterne kan vi hurtigt nok blive tvunget til at se i øjnene :-)

Ha' en rigtig dejlig aften!

mandag den 3. oktober 2011

Dagens billeder

Jeg nåede lige ud og tage et par billeder i morges bl.a. af disse nyudsprungne 'jomfruer i det grønne' klædt i dugvåde skørter i de fineste blå toner:

 

 

Lidt atypisk for årstiden (men denne oktober har jo også foreløbig været ret atypisk - på den gode måde), så er der her en lille valmue på vej. Og den lyserøde floks-stikling, som jeg først havde forventet at se blomster på til næste år, ser nu alligevel ud som om, den overvejer en blomstring i år :-)


Det bliver lidt spændende at se, om de når det, nu hvor det desværre ser ud til, at der er lidt mere efterårsagtigt vejr på vej.


Det blev også lige til et billede af min kæmpe stolte kavaler, som stadig imponerer mig. Jeg må huske at tage frø af den, så jeg også kan lade mig imponere til næste år.

Det var alt fra mig på denne historiske dag, hvor Danmark endelig fik sin første kvindelige statsminister. Tænk, at der skulle gå omkring 100 år, fra kvinder fik valgret, til den første kvinde indtog statsministeriet - det er da lidt tankevækkende.

Ha' en rigtig dejlig aften!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...