mandag den 8. maj 2017

View over bækken


Mod øst langs hele min grund løber bækken. Ud for baghaven, hvor frugttræerne blomstrer lige nu, har bækken bredt sig ud, så den er omkring 3 meter bred lige her - ellers er den for det meste ca. 1 meter. På det brede stykke står der bl.a. en masse iris, som man kan se her.



Dette billede er fra mit første forår i haven for 2 år siden. På det tidspunkt startede skoven nærmest her ved frugttræerne.Men allerede det første forår fik jeg fældet det store nåletræ, som man kan se her til højre bag frugttræerne.



Den første sommer blev der fældet endnu flere af de træer, man her kan se i baggrunden, så baghaven og lysningen (bagest til højre) kom til at hænge bedre sammen.

Og sådan her ser udsigten fra den anden side af bækken så ud i dag. Det er dejligt at se, at de sidste to års indsats i haven har gjort en forskel. Det store nåletræ til venstre for huset er også væk, og det samme gælder snebærkrattet foran skuret op af garagen (jeg tror iøvrigt det bliver rigtig godt, når skuret også kommer væk og garagen åbnes op og bliver lavet om til overdækket terrasse engang). Jeg har lidt en tendens til at glemme det, der ér gjort, og er bedre til at se, hvad der mangler, men så er billeder jo en fremragende reminder om udviklingen :-)


På den anden side af bækken står der i øvrigt et lille træ og blomstrer så fint lige nu - jeg tror det er et majtræ/hæg. Om kort tid vil jeg ikke længere kunne kommer herover på denne side af bækken for brændenælder, men engang i fremtiden må jeg få ryddet lidt, så jeg også har mulighed for at se haven fra denne vinkel om sommeren :-)

Ha' en rigtig dejlig dag!

7 kommentarer:

  1. Kære Signe
    Lysningen lever virkelig op til sit navn på nederste billede!
    Er det radiotårnet man kan se i baggrunden? Ligner til forveksling det man kan se på Geopark Odsherred Streger https://www.facebook.com/GeoparkOdsherredStreger/?rc=p
    Mvh Carsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carsten
      Ja, det er radiotårnet, jeg har som nabo - og det er ret karakteristisk :-)

      Slet
  2. Det ser fint ud Signe, du er nået langt, men man er altid tilbøjelig til at se det, man ikke har fået lavet.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth
      Ja, og det er jo for så vidt fint, at man har fokus på fremtiden - man skal bare huske af og til at klappe sig selv på skulderen over det, man trods alt har nået :-)
      Knus

      Slet
  3. Hvor er der skønt nede i dit skovstykke ved bækken. Lige nu og helt sikkert også en varm sommerdag. Med så stor en have og mange ideer er det klart at ikke alt bliver lavet på en sæson. Godt at der er flere at tage af ��
    Forårshilsner
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja, der er ideer nok til mange, mange, mange sæsoner :-)
      Knus

      Slet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...