lørdag den 27. maj 2017

Den rigtige vej igen

Der har været stille på bloggen de sidste par uger. Det er ikke fordi, jeg har mistet interessen for hverken bloggen eller haven (tværtimod), men jeg har desværre igen været overmandet af stress. Heldigvis går det nu den rigtige vej.

Jeg troede ellers, at jeg havde fået vendt skuden så meget, og at jeg var blevet så god til at lytte til faresignalerne, at jeg kunne undgå at havne der igen, men jeg har åbenbart stadig noget at lære ;-)

Det kan være en rigtig svær balance, når jeg på den ene side skal passe på, at jeg ikke tager for mange opgaver, (eller rettere sagt for store eller komplicerede opgaver - mange mindre opgaver er faktisk rigtig fint, fordi de hurtigt kan ekspederes videre, og ikke ligger og fylder op), og på den anden side skal jeg sikre, at økonomien kan hænge sammen, og så har det være lidt for fristende at tage opgaver, som jeg godt ved ligger lige på kanten. Hvis det bare var en ad gangen, gik det sikkert også, men på det sidste har der både været en for stor opgave og en anden, der gav en del uventet bøvl, hvilket har suget så meget energi, at det også er gået ud over de mindre opgaver, som normalt ikke ville give problemer. Og så sad jeg altså i stress-saksen igen.

Men belært af tidligere stress-forløb, reagerede jeg forholdsvis hurtigt med at sætte tempoet ned, modstod trangen til at presse mig selv (hvilket bare ville være kontraproduktivt og give mere stress), og valgte at være helt ærlig og fortalte mine kunder, at jeg blev forsinket og hvorfor. Jeg var selvfølgelig nervøs for, om de ville blive vrede eller miste tilliden til mig, men heldigvis har de fleste været utrolig søde og forstående, og nu er jeg snart ved at være kommet igennem opgaverne. Jeg håber at få det sidste færdig i løbet af ret få dage, så nu letter det igen, arbejdstempoet er atter på vej op, og jeg regner med snart at være helt tilbage på fuld power - ikke mindst takket være familie og gode venner, der har bakket op og bevaret troen på mig.

Haven har heldigvis nydt godt af min stress, for det er her jeg søger ud, når jeg skal stresse af; en slags helbredende terapi-rum, og som man kan se på biledet står køkkenhaven fin og ny-luget :-)

Det er stadig lidt hårdt for selvforståelsen at mærke, at jeg ikke kan alt det, jeg kunne tidligere, men jeg bliver bedre og bedre til at styre udenom problem-opgaverne, og for hver gang jeg træder forkert, skærper det min evne til at navigere, så jeg forhåbentlig ikke begår de samme fejl igen.

Jeg håber, at det her bliver sidste gang, jeg falder i. Det har været nogle hårde år, og det gør mig helt sikkert mere sårbar, end jeg ellers ville have været, men jeg er ved at være kommet over på den anden side nu, og fremtiden tegner så meget lysere, end den har gjort meget, meget længe. Der åbner sig også nye muligheder for dejlige og spændende opgaver i fremtiden, som jeg virkelig glæder mig til at tage fat på, og som jeg tror vil passe rigtig fint til den, jeg er idag, og alt det, jeg heldigvis stadig er rigtig god til.

En del af opgaverne er have-relaterede, så dem kommer jeg helt sikkert også til at fortælle meget mere om her på bloggen i fremtiden - det bliver ret spændende, og jeg glæder mig til snart at kunne fortælle mere :-)

6 kommentarer:

  1. Hej Signe
    Godt du har din have at stresse af i, der findes ikke noget bedre sted til at komme sig igen. Det glæder mig, at du igen er ved at have det godt. Synd du ikke kan overskue at komme med herover på mandag, du må komme en anden gang.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  2. Hei. Kjære deg. Det er så viktig å lytte til kroppen og signalene den gir. Jeg gjorde ikke det. Holdt på som jeg alltid har gjort, til en dag det sa stopp. Idag sliter jeg mye med kroniske smerter som det ikke er noe å gjøre med. Hagen er mim store terapi, selv om jeg må ha hjelp. Godt å høre at du ser lysere på tiden fremover. Husk å senke skuldrene av og til, og ta livet med ro. Ønsker deg en fin kveld.
    Klemmer fra Hanne-Lise.

    SvarSlet
  3. Kære Signe.
    Godt at du kendte symptomerne og reagerede på dem, og dejligt at du er ved at komme ovenpå igen. Ja haven er den bedste terapiform man kan ønske sig.
    Lyder spændende med de nye opgaver.

    Knus og kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  4. Hej Signe, uhhh den stress altså. Det lyder nu som om at du nu alligevel er opmærksom på nogle signaler og når at få rettet op i sidste øjeblik så du ikke går helt ned med flaget over en længere periode.
    Knus og kærlige hilsner :o)
    Vi ses snart.

    SvarSlet
  5. Hej Signe. Først lige et rigtig stort kram til dig. Dejligt at høre at du fik reageret i tide og handlet på de signaler du fik. Haven er skøn som terapi når man trænger til at komme ned i gear. Ha det rigtig godt og pas godt på dig selv :-) Kh Mette

    SvarSlet
  6. Tak for jeres søde kommentarer - de varmer :-)

    Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg havde brug for at fortælle om det her på bloggen, og det er absolut også sjovere at fortælle om succeserne, men jeg tror måske, der er noget forløsende i at give mig selv lov til også at sige det højt, når der er noget, der er svært. At det på en eller anden måde bliver lettere at bære og håndtere, når jeg ikke føler at jeg står helt alene med det i det skjulte.

    Jeg er stadig ikke helt kommet over på den anden side, og der er stadig opgaver, jeg mangler at få klar, men stille og roligt får jeg arbejdet mig igennem - alt tager bare så meget længere tid, da jeg ikke kan sidde med opgaverne så længe ad gangen, uden at det vækker stress-symptomerne igen. Men det går den rigtige vej, og jeg håber, at jeg nu er så opmærksom på signalerne, at jeg fremover formår at styre helt udenom.

    Tak for opbakningen og knus til jer alle!

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...