torsdag den 11. maj 2017

Bloggere på Egeskov og Cph Garden

Haveselskabet havde inviteret forskellige havebloggere til Egeskov Slot i tirsdags for at fortælle om Cph Garden, der løber af stablen den 21.-25. juni i Valbyparken.


Jeg tog turen over Storebæltsbroen i godt selskab med Ina (med bloggen Annas Plads - billedet herover), og da vi nåede frem var der endnu flere kendte ansigter fra Haveblogverdenen. Det er jo altid hyggeligt at møde andre havebloggere - nye som gamle.

Her fangede jeg Anette (med bloggen Fru Pedersens Have) og Eva (Evigglade)


Der var forskellige oplæg om Cph Garden - som jeg iøvrigt glæder mig rigtig meget til at opleve (jeg har i mange år undret mig over, at der ikke var et arrangement som dette i København, men nu kommer det så endelig, og programmet se ret lovende ud med showhaver, udstillere, foredrag mm.- se mere her). Der var også smagsprøver på forskellige hjemmelavede vilde safter af kokken Adam Engel.



Selv fik jeg smagt på denne "Rødgrød med fløde"-cocktail, som smagte fantastisk :-)


Dagen bød også på en rundtur i haven med chefgartner Peter Bonde.


Denne tulipan "Brownie" var ret lækker - normalt er jeg ikke er så meget for orange, men her er så en undtagelse :-)

De her bede, kunne jeg slet ikke stå for. 

Jeg tror aldrig, jeg har set så mange fritilaria på en gang, og jeg må jo indrømme, at de gør sig ret godt i flok - sådan nogen må jeg altså også have engang :-)

Tak til Haveselskabet for en dejlig dag i rigtig godt selskab!

18 kommentarer:

  1. Endelig fik jeg hilst på dig Signe og det var skønt og ja I de her rammer var det jo helt enestående.
    Imponeret af Haveselskabet event..så vi ses i Cphgarden forhåbenligt sammen med mange mange andre.
    Hilsen Grethe fra HAVELIV

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Grethe
      Ja, det var rigtig hyggeligt - og jeg glæder mig også til at se dig og rigtig mange andre til Cph Garden :-)
      Knus

      Slet
  2. Kære Signe, det var gået helt hen over hovedet på mig, at der var en sådan invitation fra HS. Hvad var sådan det dybereliggende formål ?
    Udover at det først nu meget sent måske er gået op for HS at Bloggerne er det nye blod, som også skal dyrke og fremmes.
    Venligst

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Henrik
      Jeg er ikke klar over, hvor mange bloggere de har sendt invitationer til - eller hvem. Men jeg opfatter det også klart som et udtryk for, at de anerkender havebloggerne for at være en vigtig del af have-verdenen, og det synes jeg da er dejligt. Dette arrangement har primært haft det formål at fortælle os om Cph Garden og få noget omtale af arrangementet, og jeg tror måske snarere, det har været en del af PR-strategien for Cph Garden, end en mere overordnet strategi for hvordan Haveselskabet generelt kan inddrage, samarbejde og fremme bloggerne. Måske kunne der være en idé i, at vi bloggere stak hovederne sammen og gav vores bud på, hvordan Haveselskabet evt. kunne være med til at løfte den opgave? Det kan være tiden er moden til at vi stifter "Foreningen af Danske Havebloggere"? Jeg kunne ikke forestille mig andet, end at Haveselskabet ville være ret åbne for de forslag, vi kunne komme med. Det kunne være, jeg skulle indkalde til generalforsamling på blogtræffet i Kolding - eller måske skulle vi lave et blogtræf på Cph Garden? :-)
      Knus

      Slet
    2. Kære Signe. Jamen du har da så sandelig ret, jeg sad heller ikke og brokkede mig over HS, sådan i retning de gør ikke noget for os. Jeg har altid været af den mening, at har man en holdning må man også bidrage til foreningen. Man kan i hvert fald ikke være utilfreds. Hvis det var i Kolding ville jeg sandsynligvis komme til en sådan stiftende generalforsamling. Men det vigtigste spørgsmål er jo, hvad er formålsparagraffen. Hvad, hvilke og idegrundlag ville foreningen forfølge. Næste spørgsmål, hvordan skal den drives. Er der er grundlag og behov, så vi ikke ender som en lille hyggeforening, for de "ægte" bloggere. Sikkert nogle spørgsmål som der kan findes flere svar på. Uanset hvad grunden var, så kan HS virkelig komme til at skabe splid og dysfunktion i haveblogland, med diverse awards, anerkendelse /blåstempling af nogle bloggere frem for andre. Den fælde må vi ikke falde i. For mig selv, følger jeg lige så gerne en havepynteblog, en her dyrker vi kun have blog, en med meget flotte fotos... Samt variationer over alle tre. Lidt tanker herfra den franske have.
      Venligst
      Henrik

      Slet
    3. Kære Henrik. Jeg opfattede det på ingen måde som brokkeri, men jeg kan jo også selv mærke, at Haveselskabet initiativer i forhold til havebloggerne skaber uro i Haveblogland lige nu. Jeg synes det er oplagt at tænke i, hvordan vi kan få glæde af hinanden, og hvordan vi i fællesskab kan være med til at styrke haveglæden og mangfoldigheden, og jeg tænkte, at det nok ville være lettere, hvis vi som bloggere kunne give nogle fælles bud. Frem for en award, som kan virke ekskluderende (og hvor udvælgelseskriterierne også kan virke lidt uklare), så kunne man måske i samarbejde lave en guide, så andre haveinteresserede lettere kunne finde frem til de havebloggere, som kunne være interessante for dem. Det kunne f.eks. være, der kunne laves en blogroll på HS's hjemmeside, en blogger-stand på Cph Garden ol. Jeg har ikke alle de gode ideer selv, men jeg tænker at vi sikkert kunne finde frem til dem i fællesskab. Jeg tror ikke HS har noget ønske om at skabe splid eller uro, tværtimod - og jeg tænkte bare, at vi bedre kunne værne om både den gode stemning og mangfoldigheden, hvis vi havde et forum for havebloggerne.
      Knus

      Slet
    4. Kære Signe, jeg tror vi er på rette vej. Chapeau. Det må vi tale mere om.
      Knus til dig også.
      Henrik

      Slet
    5. @ Henrik - jeg var (som haveblogger) allerede i december til et pressemøde om CPH-Garden som foregik i Haveselskabets have. Jeg var også inviteret til dette. Hvordan haveselskabet udvælger hvem de inviterer ved jeg ikke, men jeg tror dog nok at de i nogle år har kendt til havebloggere, flere aktive medlemmer af haveselskabet er jo bloggere;)) Mon ikke disse events skyldes en interesse i at udbrede kendskabet til CPH-garden? Dertil er havebloggere eminente.
      @Signe jeg tror desværre ikke en haveblogforening ville kunne værne om en altid god stemning, misundelse og jantelov er svær at komme uden om:-)
      Smukke billeder du har taget:-)

      Slet
    6. Hej Lisbeth
      Jeg tror såmænd heller ikke, at en forening ville kunne løse alle problemer, og en forening er måske også et for formelt forum, men hvis vi ikke kan/vil/orker at stikke hovederne sammen og giver nogle fælles bud på, hvordan vi kan sikre en god udvikling, så bliver det bare mere eller mindre tilfældige initiativer fra andre, der kommer til at styre retningen.
      Og tak :-)
      Knus

      Slet
  3. Hej Signe. Det var en hyggelig dag og herligt at møde jer andre, som jeg jo kendte lidt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte - ja, det var rigtig hyggeligt :-)
      Knus

      Slet
  4. Hej Signe
    Det var dejligt at møde dig, selv om der var et tæt program og vi ikke nåede at snakke meget. Det var et rigtig godt arrangement Haveselskabet havde stablet på benene og det er dejligt at få styrket samværet.
    Hilsen Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria
      Og tak i lige måde. Nej, der var ikke så meget tid til smalltalk i programmet, men forhåbentlig får vi muligheden en anden gang :-)
      Knus

      Slet
  5. Tak for en super hyggelig tur. Det gør vi bare igen snart ;-)

    SvarSlet
  6. Selv tak Ina - og ja, det gør vi :-)
    Knus

    SvarSlet
  7. Det var rigtig dejligt at møde dig i virkeligheden. Jeg kunne også godt have brugt lidt mere tid til at snakke :-) Men et spændende program og en dejlig dag var det.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Anette - og ja, jeg kunne også sagtens have brugt mere tid på at få snakket med jer andre, men det får vi forhåbentlig mulighed for en anden gang :-)
      Knus

      Slet
  8. Kære Signe. Tak for deltagelse og denne fine artikel. Jeg har noteret, at næste gang vi holder et event, så skal der være mere tid til hyggesnak - jeg fik heller ikke talt nok:-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...