mandag den 25. juli 2016

Ad omveje

Jeg holder et par kurser i have- og blomsterfotografering for foreningen Praktisk Økologi. Det ene var i går og det andet er i næste weekend. Både et i Jylland og et på Sjælland.

Meget tidlig i går morges tog jeg så afsted til Hornslet mellem Århus og Randers. Det letteste her fra Odsherred ville have været at tage færgen fra Sjællands Odde, men den sejlede ikke tidlidt nok, til at jeg kunne nå at være fremme kl. 10, så jeg måtte tage turen ned over Fyn.

Vejret var skønt, som man også kan se på det første billede her, som jeg tog på vejen, og jeg var fremme i god tid. Faktisk så god tid, at jeg lige stoppede ind ved en tankstation for at købe en croissant, jeg kunne nyde i vejkanten inden jeg tilbagelagde den sidste halv kilometer.

Jeg følte mig ret tjekket. Havde et velforberedt oplæg med og en god plan for, hvordan vi skulle bruge dagen, og her sad jeg og nød vejret og udsigten, og samlede tankerne inden jeg skulle igang.

Men så tikkede der en SMS ind fra arrangøren, og pludselig gik det op for mig i al sin gru, at jeg i mit hoved havde fået byttet om på kurserne. Jeg skulle først være i Hornslet næste weekend, og lige nu sad der et hold klar i Hvalsø på Sjælland.

Jeg gik fuldstændig i panik. Som i fuldstændig - det var lige før jeg næsten begyndte at hyrperventilere. Jeg tror der blev råbt: FUCK, FUCK, FUCK!!!!! mindst 30 gange. Jeg skyndte mig selvfølgelig at ringe og forklare situationen med det samme, og har ikke tal på, hvor mange gange jeg igen sagde "fuck", men det var mange - og ca. ligeså mange gange "undskyld".

Og så vendte jeg bilen, trykkede speederen i bund og tog turen tilbage igen ned gennem Jylland, hen over Fyn, over Storebælt og hen til Hvalsø. Adrenalinen pumpede. Jeg følte mig som det største og mest utjekkede fjols i hele verden. Jeg har aldrig røget i min lille bil, men lige nu gjorde jeg en undtagelse.

Kl. 12.30 var jeg endelig fremme - 2½ time senere, end jeg burde have været der. Alle havde dog taget det ualmindelig pænt (tror altså at havefolk generelt er et mere positivt, tålmodigt og overbærende folkefærd). Ingen var sure, men havde bare lyst til at komme igang. Ventetiden havde de bl.a. brugt på selv at gå rundt og tage billeder, og så tog vi den der fra, og fortsatte frem til kl. 18.

Så det blev ikke det forløb, jeg havde planlagt, og der var masser af improvisation hen ad vejen, men tilbagemeldingerne da vi rundede af var, at de synes det havde været en god dag, og at de have fået en masse gode foto-fif, som de kunne tage med hjem.

Så det gik ikke helt så galt, som jeg frygtede, da jeg i panik vendte bilen i Jylland, og vi kunne glæde os over, at vi var rigtig heldige med vejret. Og så kunne jeg i øvrigt også glæde mig over, at turen hjem heldigvis ikke var særlig lang, for jeg var godt nok udmattet ovenpå på den dag.

I næste weekend tager jeg så igen turen til Hornslet - og der satser jeg på, at være noget mere tjekket.

Det var ikke så mange billeder, jeg selv fik taget, da jeg primært koncentrerede mig om at give de andre feedback og fif til deres billeder. Men det blev da til et par, bl.a. en mørk valmue op af muren med de fine skygger, og så de smukke valmuefrøstande, som altid har fascineret mig.




Pyha, det var en hektisk dag - og hvis nogle af jer der deltog igår læser med her, så vil jeg bare lige sige 1000, 1000 tak for at I var så helt utrolig søde og overbærende overfor mig.

Og så har jeg da lært, at uanset hvor skråsikker jeg føler mig på en aftale, så skal jeg altså lige dobbet- og trippeltjekke kalenderen i fremtiden. Må erkende, at hukommelsen bare ikke er så pålidelig i øjeblikket (hvilket er ret normalt i forbindelse med stress), og en fejltagelse som denne har jeg virkelig ikke lyst til nogensinde at komme til at gentage. 

21 kommentarer:

  1. Uha! Signe! Sikke en redelighed! Men jeg håber, at du 'tilgiver' digselv og ikke går rundt og græmmes i flere dage. Det er man godt nok slem til, når humøret i forvejen er i bund; men jeg kan trøste dig med, at hukommelsen får det bedre, efterhånden som du får det bedre.

    I forbindelsen med en hårdnakket depression for en del år siden, var min hukommelse og koncentration fuldstændig ude af drift. jeg troede ærligt talt, at jeg med fuld fart var på vej ind i senilitet, men i dag, hvor jeg lige er fyldt 78, fungerer øverste etage bedre end nogensinde. Da jeg dengang var syg, fik jeg en masse 'gode' råd om, hvordan jeg skulle komme videre; men dem, jeg kunne bruge, var at beskæftige sig med noget, man engang holdt af - også selv om det i situationen forekommer lige meget - og at sove og hvile sig alt det, man orker - også selvom det forekommer abnormt, og nogle omkring en har travlt med at fortælle, 'at man kan altså også sove for meget!'

    Jeg ønsker for dig, at du snart får den udelte glæde tilbage i haven. Der er ikke noget så effektivt, som de endofiner, som frigives derude.

    Med venllig hilsen
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jytte

      Heldigvis var folk så utorligt søde i går, så det endte med at blive en god oplevelse (da jeg endelig nåede frem). Hvis det ikke havde været for deres overbærenhed og positive indstilling, så tror jeg også det ville have været noget sværere at tilgive mig selv - jeg må bare sikre mig, at det ikke sker igen og tage højde for, at hukommelsen lige nu er under negativ indvirkning af de mange stress-faktorer, der desværre er i mit liv. Forhåbentlig bliver det snart bedre igen efterhånden som flere og flere ting begynder at falde på plads og hjertesorgerne begynder at klinge af.

      Jeg var i øvrigt også lidt i tvivl om jeg skulle fortælle det her på bloggen, for det er jo sådan set en ret pinlig historie. På den anden side, så er pinlighedder nogle gange lettere at håndtere, når man bare indrømmer dem, og prøver at grine lidt af dem, så det valgte jeg at gøre. Min erfaring er, at det er sjældent at selvhøjtidelighed er vejen frem i den situation :-)

      Knus
      Signe

      Slet
  2. A nightmare come true!! Og så endte det endda heldigvis godt. Sådan noget frygtede jeg for ville ske, da jeg var censor i gymnasiet, og skulle køre land og rige rundt i eksamenstiden - for mig blev det dog ved frygten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var sgu lidt mareridts-agtigt :-)
      Men verden stå heldigvis endnu.
      Knus
      Signe

      Slet
  3. Åh du godeste, du har lige udlevet min grundangst. Pyha!!! Derudover går det op for mig, at det selvfølgelig var di der skulle undervise på det kursus, jeg fik tilbudt som frivillig i PØ, men måtte takke nej til pga arbejde ... Nu er jeg bare endnu mere ærgerlig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, pyha - det må du nok sige, Kirstine :-)
      Og ærgerligt, du måtte takke nej.
      Knus
      Signe

      Slet
  4. Hold da helt op Signe, sikken en tur der er langt tilbage igen, jeg kan godt forstå, at du både bandede, hyperventilerede og røg. Godt det gik godt trods alt, men det må have været hårdt. Næste gang dobbelt tjekker du nok kalenderen rigtig mange gange.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en længere tur. Min første tanke var også, at det når jeg da aldrig tilbage til, men der var jo ikke så meget andet at gøre end at vende bilen og komme tilbage til Sjælland hurtigst muligt - og vi nåede jo heldigvis alligevel at få en del timer. Næste gang trippel-tjekker jeg :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  5. Sikke en tur! Godt kursisterne tog i stiv arm, så er det lidt nemmere, men det var godt nok noget af en omvej! Smukke billeder du trods alt fik taget. Så godt at se, at du trods alt kan smile lidt af miseren!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var noget af en omvej - og det tog også lidt tid før jeg kunne smile af det :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  6. Kigger jævnligt med og nyder dine skønne billeder, men kommenterer sjældent. Men der var en kommentar om foto-kursus for havebloggere - hvilket fik mig til at tænke på, om det måske er en ide at overveje foto-kursus for andre end havebloggere. Fx via LOF, AOF, FOF, HOF eller lign. foreninger i dit nær-område. Bare en ide, som du kan bruge eller smide væk ;-) Mange hilsner Birgit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgit - hyggeligt du kommenterer :-)
      Og tak for input. Jeg tror de fleste aftenskoler/oplysningsforbund allerede har foto-kurser (med rigtig dygtige fotografer), så det marked er nok ret mættet (selvom det selvfølgelig er værd at undersøge). Men i forhold til have- og blomsterfotografering kan jeg noget helt særligt, som der ikke er så mange andre der kan, så jeg tror det kunne være en god idé at gå videre med denne niche og med korte kurser. Det er i hvert fald noget jeg helt sikkert vil prøve at følge op på.
      Knus
      Signe

      Slet
  7. Kære Signe. Mine børn siger, at bandeord er til at bruge når det bliver rigtig slemt, for så kommer man ikke til, at gemme det slemme indeni... Så ud med det, og med lige så stor venlighed og overbærenhed mod dig selv, som havde det været din bedste veninde, møder du det der skete med, at det sker ikke en gang til :-) Jeg følger lige tråden fra den anonyme.. Hvad med de forskellige haveselskaber og deres små lokale foreninger, kender de dig? Pøj, pøj med det hele. Kærligst Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Merete
      Tak og jeg fik virkelig bandet igennem :-)
      Og god idé med haveselskaberne - det er da ret oplagt.
      Knus
      Signe

      Slet
  8. total griner.... men du klarede det ... flot gået...

    SvarSlet
  9. Det var dog det værste mareridt, man kan forestille sig! Dejligt med tålmodige kursister:) Jeg kunne godt tænke mig at lære lidt af dine fotofærdigheder, hvis der skulle blive et kursus her i nærheden:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt Susanne - jeg skal nok fortælle her på bloggen, hvis der kommer nye kurser. Men som Merete foreslår, kunne det måske være en idé, at jeg forsøgte mig med f.eks. haveselskabet - måske lokalt, men nu må vi se, om de overhovedet er interesserede.
      Knus
      Signe

      Slet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...