søndag den 26. april 2015

LYS OG LUFT

I sidste weekend havde jeg besøg af et par gode venner, der ikke var blege for at trække i arbejdstøjet. En af de mange ting de nåede at udrette, var at få fældet et stort nåletræ i baghaven, der ud over at give en hel del skygge, også kom til at virke som en barriere mellem denne del af haven og skoven - eller måske mere præcist gjorde, at skoven allerede startede her ved træet. 


På billederne her kan man måske fornemme forskellen - det først her er ca. en måned gammelt (man kan se nåletræet lidt til højre for midten).

Og det næste her er fra i dag. De er taget fra den anden side af bækken og med skoven liggende til højre. (Nåletræet yderst til venstre, vil jeg også have fældet, men der skal jeg nok have fagmænd på, så det vælter den rigtige vej og ikke ryger ned i drivhuset eller stalden.)

Her kan man se det fra den anden side ned mod bækken. Billedet her er fra sidste sommer - den første gang jeg var her for at se huset faktisk :-)


Og sådan her ser det ud i dag.

Her kan men se stubben næsten midt i billedet, og som man kan se, har det udvidet baghaven betragteligt - den virker nærmest dobbelt så stor - og det har givet en masse lys og luft.


Der blev også fældet andre træer, men det store nåletræ var det, der gjorde den største forskel. Her er et kig ind i skoven, hvor der står et par stubbe ude til højre. Der er i øvrigt mange flere træer, som jeg har planer om at få fældet, så den første del af skoven (hvor der her er græs) får mere park-præg, men nu må vi se, om ikke vennerne kommer forbi igen en anden gang.

Og så får jeg jo også en masse dejligt brænde ud af det :-)

16 kommentarer:

  1. Ja det gav dejligt med lys, men vær nu ikke for hård ved din skov, sådan en er dejlig at have. Jeg nyder min dagligt og især i denne tid. Måske er din meget større, ser det ud til?
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Skoven er på ca. 7.000 m2, så den forsvinder ikke sådan lige, fordi jeg får ryddet lidt af træerne tættest på huset :-)
      De største og smukkeste af træerne får dog lov til at stå, så der vil der stadig være lidt skov/park-stemning her, og så vil skoven blive tættere og vildere jo længere man kommer væk fra huset.

      Slet
  2. Det lyder godt, alt er som det skal være så. Jeg kunne ikke huske, hvor stor skoven tæt på huset var :)

    SvarSlet
  3. Hvor er det skønt med gode venner, og hold nu op hvor det hjalp Signe at træet blev fældet. Jeg forstår godt du gerne vil have mere lys ind og med en hel skov så har du da rigeligt træer.
    Det er et skønt sted du har fundet at slå dig ned på. Det må være spændende med sådan en ny have, hvor man ikkeved hvad der dukker op af jorden.
    Forsat god Søndag fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Linda :-)
      Og ja, det er ret interessant at se, hvad der dukker op - jeg opdager hele tiden nye planter.
      Håber du har haft en god weekend!
      Knus
      Signe

      Slet
  4. Hej Signe.
    Dit nye hus og haven ser fantastisk hyggeligt ud og landskabet omkring er utroligt smukt. Det er et stort projekt du har kastet dig ud i, godt du kan få noget hjælp - mon du får tid til at holde åben have, jeg kunne godt tænke mig at se dit sted :-) Har nydt dine smukke billeder fra Signes vals meget. Jeg flyttede selv fra Kbh. til Vestsjælland for nogle år siden og udlever nu havedrømmen for fuld skrue :-D Vi mødtes i øvrigt kort hos Claus Dalby i sommers.
    Mange hilsner Kirsten Tarnow.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten
      Ja, det er et ret stort projekt, og der komme nok til at gå nogle år, før jeg begynder at få bare en lille smule styr på det, så jeg tror ikke, at jeg har mod på at holde åben have lige med det første. Men jeg kunne måske godt finde på at invitere til bloghavekaffe, hvis nogen af jer, der læser med, skulle have lyst til at komme og se stedet - og så skal du selvfølgelig være velkommen :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  5. Hej Signe, sådan må det være i en have, ikke alle træer kan og skal bevares. Det er en enorm forandring, et træ kan skabe eller destruere en have. Venligst Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik
      Der er nogle rigtig store og smukke træer i i denne del af haven (overgangen til skoven), men man ser ikke rigtig hvor fine de i virkeligheden er pga. alle de andre træer, der står for tæt omkring dem. Jeg er sikker på, at det bliver rigtig flot, nå der bliver ryddet omkring dem - og så giver det jo også lys og luft til at få nogle flere blomsterbede :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  6. De kommer da sikkert forbi en anden gang, når de nu kan se resultatet fra deres arbejde og hvad det har gjort ved haven :-), kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Margit
      Jeg regner helt bestemt med, at de også kommer forbi en anden gang. De har allerede været forbi nogle gange, og hver gang har de været uhyre flittige. En stor del af det, der er sket i haven er faktisk deres fortjenester :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  7. Hej Signe.Du har da godt nok fået noget at se til oppe på landet.Men dejligt med gode venners hjælp.Og det gav dejligt lys efter det store træ er fældet.
    Håber du vil holde lidt bloggerkaffe..................jeg kommer helt sikkert.For jeg vil da smaddergerne se dit hus og have.Rigtig god dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Jeg skal lige se, om jeg kan overskue, at få inviteret til blogkaffe - i så fald bliver det nok først engang efter sommerferien. Og du skal selvfølgelig være meget velkommen! :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  8. Når man har så meget plads og skov, som du har, kan jeg godt forstå, du vil åbne for at få mere lys ind. Det pynter gevaldigt, og brænde er da heller ikke nogen dårlig ting at have masser af :-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...