tirsdag den 28. april 2015

KAFFE MED LONE (KREA-KRAMPEN)

Da jeg i sin tid startede med at blogge, var vi relativt få havebloggere, og vi kom hurtigt til at kende hinanden, og en af dem jeg kom til at kende, var Lone (også kendt i haveblog-kredse som Krea-krampen). Ud over at være et fantastisk dejligt menneske, så er det faktisk også så heldigt, at hun bor ganske tæt på mit nye hjem.

Efter jeg er flyttet har jeg ofte tænkt, at nu må jeg også snart forbi til en kop kaffe, men med en masse ting, der fylder i hverdagen, så var det indtil nu kun blevet ved tanken. Heldigvis havde Lone gået med de samme tanker, og for et par dage siden skrev hun, om ikke hun skulle komme forbi.

I går var hun så forbi til kaffe i min have og i dag startede jeg dagen med morgenkaffe og lunt wienerbrød i hendes fine nye drivhus, hvor man kan sidde og nyde den skønne udsigt over markerne. Og hvor har det bare være hyggeligt.

Jeg havde selvfølgelig kameraet med i morges, og her er lidt billeder fra Lones skønne have. Og hvis nogen af jer går og spekulerer på, hvordan det går med hende, så skulle jeg hilse og sige, at hun trives og har det godt - og det har hendes skønne kreative have i øvrigt også.

Jeg vil lade billederne her tale for sig selv. Og så vil jeg i øvrigt ikke udelukke, at der kommer mange flere billeder fra Lones have på et senere tidspunkt - den sidste kop kaffe er vist langt fra drukket :-)
























28 kommentarer:

  1. Som sædvanlig rigtig dejlige billeder. Kan godt misunde jer de dejlige omgivelser. Men med så store haver er der nok lidt for meget at passe og pleje for en pensionist som mig. Desuden har jeg for mange interesser så her må jeg begrænse mig, selvom det er svært.
    I sidste uge var jeg hundepasser sammen med en veninde et sted på Lammefjorden. Vi kørte rundt i omegnen. Kan godt forstå i nyder naturen. Der er mange smukke steder. Hilsen Ilse

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ilse
      Ja, det er jo nærmest en hel park, og jeg er også meget imponeret over, så fint den er holdt - det kan jeg ikke just prale af i min store nye have, hvor skvalderkål, brændenælder og mælkebøtter har kronede dage :-)
      Og ja, der er så fantastisk smukt på disse kanter. Jeg har ikke fortrudt et sekund, at jeg er flyttet her ud :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  2. Ååååhhhh, hvor var det en dejlig opdatering! Jeg har ofte spekuleret på, hvordan Lone har det. Sikke et fint orangeri, hun har fået, og jeg kan se, at du har sans for Lones små finurlige detaljer, som giver smil på læben, når man besøger hende. Og jeg vil medgive Ilse, at haven er stor. Faktisk en park. Det er mig en gåde, hvordan man kan passe så stor en have, men Lone er et utrætteligt jern :-) Lone, hvis du læser med her, sender jeg dig en stor krammer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nette
      Jeg det er et skønt lille orangeri - og jeg har forventninger om, at der skal indtages mange flere kopper kaffe her :-)
      Jeg er også ret pjattet med hendes små kreative indslag (som man måske kan fornemme på billed-udvalget). Det er en fornøjelse at gå på opdagelse her :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  3. Jamen altså hvor er det dejligt, at høre Lone har det godt!! Det er nogle dejlige billeder fra hendes have!! Også et kram fra mig til dig Lone :-)
    Knus Gro

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gro :-)
      Det er også dejligt at kunne fortælle videre, at hun har det godt - jeg prøvede faktisk at lokke hende til at være med på et at billederne, så I kunne se, hvor smuk og glad hun så ud, men det lykkedes ikke (denne gang ;-)).
      Knus
      Signe

      Slet
  4. Dejligt med en tur i Lones have igen, det har vi savnet. Ja og så fik vi også lige en hilsen fra hende, hils igen når I tager den næste kop kaffe. Flere billeder fra Lones have er en god idé.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Jeg nød også turen rundt i haven - men mest af alt nød jeg selvfølgelig det dejlige selskab :-)
      Jeg skal nok hilse hende mange gange.
      Knus
      Signe

      Slet
  5. Fine billeder som altid.
    Takker for turen igennem den smukke have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme - og det bliver nok ikke den sidste tur rundt i Lones have, som kommer på bloggen her :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  6. Hej Signe.Skønne billeder fra Lones dejlige have........................og sikke et flot orangeri hun har fået.Savner hendes dejlige indlæg.
    Men godt at du kan vise billeder fra hendes have.
    Og godt at i bor så tæt på hinanden...................................giv hende et stor kram fra mig .
    God dag oppe i bjergene knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja, det er et skønt lille orangeri, hun har fået - og udsigten er jo fantastisk :-)
      Jeg skal nok give krammet videre :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  7. Kære Signe.

    Dejlige billeder fra Krea-knokle-krampens park. Mage til utrættelig lille arbejdshest, skal man lede længe efter:o) Har selv haft den store glæde, at besøge den søde Lone og hendes kreative haveunivers fyldt med overraskelser, finurligheder og humoristiske indslag. Hvor er det skønt for jer, at I kan mødes til en kop kaffe og en havesnak. Det glæder mig usigeligt at høre, at Lone har det godt. Giv hende et kæmpeknus fra mig, næste gang I skal dele en stang wienerbrød.

    De kærligste hilsner med ønsket om et fantastisk forår i bjergene

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Tante Grøn
      Ja, jeg er også imponeret over, alt det hun har nået i haven - der er så fint - og jeg holder også utrolig meget af hendes små kreative indslag :-)
      Det er skønt, at være flyttet i smutte-forbi-til-en-hurtig-kop-kaffe-afstand, og det er jeg helt sikker på, vil blive udnyttet :-)
      Jeg skal nok tage et kæmpeknus med til hende fra dig.
      Håber også du får et fantastisk forår på Mors - en eller anden dag bliver jeg jo nødt til også at komme forbi og se din skønne have, og få hils ordentligt på dig!
      Knus og kærlige hilsner
      Signe

      Slet
  8. Neiiii hvor er det dejligt at "høre" og se nyt fra Kreapigen... jeg har besøgt hendes flotte have, og har indimellem tænkt på, hvordan det går der oppe. Dejligt at brostens-skildpadden stadig lever.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, der er sørme også dejligt at kunne fortælle nyt - og ikke mindst godt nyt :-)
      Skildpadden er jeg i øvrigt også ret vild med :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  9. Hvor dejligt at høre, at Lone har det godt. Og da jeg så dine billeder fra Lones have, ja, så kan jeg jo se, at hun fortsat kan noget med små sjove opstillinger. Det var et dejligt gensyn :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre Susanne - og ja, det vrimler med små fine og kreative indslag, og man får hele tiden øje på en ny fin opstilling, når man går rundt i haven :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  10. Hold nu op et paradis Lone har, og hvor er der bare mage skønne kroge og sjove ideer. Det er nu hyggeligt når vi bloggere får bundet nogle gode venskabsbånd :o))

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den største gevinst, jeg har haft ved at blogge (og der har været mange), er de fantastisk dejlige og havetossede mennesker, jeg har lært at kende. Hurra for Haveblogland!
      Knus
      Signe

      Slet
  11. Du er sandelig kommet i godt selskab der! Skønne billeder du har taget fra Lones have og dejligt at høre at alt er vel i Krea-krampe-haven. Sender et stort haveknus til Krea-krampen og hendes fotograf. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fru Friis
      Ja, jeg er nemlig kommet i rigtig godt selskab :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  12. Tak for sidst søde Signe og selvfølgelig skal vi ha' noget mere kaffe-have-snak :-)

    Tak for de dejlige hilsner og krammer tilbage til jer af mine andre "gamle" have-veninder som jeg har haft fantastiske have-oplevelser med :-) . . . Jeg smug læser stadig med på jeres blogge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak søde Lone - det regnede jeg bestemt også med, at vi skulle :-)
      Vi ses snart igen!
      Knus
      Signe

      Slet
  13. Dejligt at høre at Lone har det godt - hendes have er helt fortryllende og dine fotos ligeså :)

    SvarSlet
  14. Kære Signe
    Tusind tak for de smukke og stemningsfulde billeder som du har taget i Lones have, det er et dejligt gensyn og her er også sket ting og sager siden jeg sidst så haven. Orangeriet er en perle, tillykke med det Lone, det ligger helt perfekt med den udsigt og det må være fantastiskt at dappe ud med morgenkaffen.
    Det glæder mig at I kan ses til kaffe og måske kan I to komme til min åbne have d. 30/5 lige som du og jeg besøgte Lones have i 2012? Det kunne være hyggeligt :o)
    Knus til jer begge
    Lisbeth

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...