lørdag den 1. juni 2013

Sommermorgen

Der står sommer i kalenderen i dag, og de første timer af juni har foreløbig levet op til alle forventningerne. De sidste tulipaner er ved at være faldet. Der står et par enkelte Greenland rundt omkring, og klamrer sig til de sidste kronblade. Jeg elsker tulipaner, så det er en lille smule vemodigt, at de allerede takker af for i år. Men sådan er det jo.


Heldigvis er der masser af andre skønne blomster, der tager over efter tulipanerne. Ved havelågen er det bl.a. akelejerne og den lille dværgsyren.




 Pileurt og purløg



De små yndige porcelænsærenpris her, har jeg været så heldig at få forærende af Berit (med bloggen Irishaven). De er også netop begyndt at blomstre, og det samme gælder de skønne prydløg, så jeg har absolut intet at klage over :-)


Ha' en fantastisk sommerweekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...