mandag den 17. marts 2014
Lyserød snepryd - nu i sol
Jeg ved godt, at jeg viste billeder af den lyserøde snepryd for få dage siden, men den så altså så fin ud der i solen, at jeg ikke kunne modstå fristelsen til at tage et par billeder til. Så her kommer den igen - nu i sol :-)
Skillaerne blomstrer
De står lidt spredt rundt omkring i haven, så de ser ikke ud af meget, men forhåbentlig formerer de sig til større grupper med tiden - måske endda små blå tæpper, hvis jeg er heldig :-)
Ha' en rigtig dejlig dag!
søndag den 16. marts 2014
Blodblommen
Inspireret af de billeder, jeg tog af min blodblomme tidligere i dag, kom jeg til at fundere over, hvor meget den egentlig var vokset siden jeg fik den, og så måtte jeg selvfølgelig lige en tur i billedarkivet. Det er der kommet dette lille indlæg ud af.
Træet med det latinske navn Prunus Nigra er en gave fra min datter. Hun havde slæbt det med hjem fra en tur i det jyske, hvor hun var faldet for det uden for et supermarked, og havde tænkt at sådan et, ville hendes mor sikkert blive glad for - og det blev hun - meget :-)
Træet med det latinske navn Prunus Nigra er en gave fra min datter. Hun havde slæbt det med hjem fra en tur i det jyske, hvor hun var faldet for det uden for et supermarked, og havde tænkt at sådan et, ville hendes mor sikkert blive glad for - og det blev hun - meget :-)
Den var vel knapt 1½ meter, da den blev plantet i efteråret 2011. På billedet til venstre kan man se den, før den bliver plantet. Billedet til højre er fra i dag, hvor den er over 2 meter høj.


Her fra en lidt anden vinkel (også 2013). Den begynder næsten at ligne et lille træ. Nu bliver det spændende at se, hvor meget den vil vokse i år.
Bladende er utroligt smukke i farven, nærmest bordeaux, og når solen skinner igennem dem bliver de blodrøde.
Som man kan se her, er bladene ikke røde, når de springer ud, men grønbrune. Den røde farve kommer dog hurtigt. Det første forår havde den kun ganske få blomster, men sidste år var der en del, og de er ualmindeligt yndige i den fineste sarte lyserøde farve.

Allerede det det første forår (2012), begyndte den at skyde godt i vejret
Og et år senere - sidste år (2013) - så den sådan her ud.
Bladende er utroligt smukke i farven, nærmest bordeaux, og når solen skinner igennem dem bliver de blodrøde.
I år ser det ud til, at der kommer endnu flere, og hver eneste af dem vil minde mig om, hvilken fantastisk dejlig datter jeg har :-)
Nå, efter denne overspringshandling må jeg hellere se at komme igang med det, jeg egentlig skulle have lavet i dag.
Nå, efter denne overspringshandling må jeg hellere se at komme igang med det, jeg egentlig skulle have lavet i dag.
Ha' en rigtig dejlig søndag!
Regndråber
Vejret i dag inviterer ikke rigtig til udendørs aktiviteter, men det er sikkert fint med lidt vanding fra oven, og jeg har i øvrigt en masse indendørs opgaver, der er blevet udskudt til netop en dag som i dag. Og så har regnen da heldigvis også sine smukke sider.
Dråberne på blomsterknopperne hos den lille blodblomme reflekterer mit hus. Pga. lysets brydning i dråben bliver det vist på hovedet - hvis man vender billedet om, som her til højre, er det måske lidt lettere at se.
Det tegner i øvrigt til, at der kommer masser af blomster på blodblommen i år - dejligt :-)
Den lille langhårede kobjælde står overdænget med regnråber og ligner lidt en druknet mus.
Lupinerne har til gengæld samlet dekorative kæmpedråber. Jeg kan til stadighed fascineres af, hvor store dråber de stjerneformede blade formår at holde på.
Tilføjet senere:
Solen brød lige igennem skydækket et kort øjeblik, og jeg udnyttede chancen til at fange lupinernes kæmpedråber med sol på :-)
Tilføjet senere:
Solen brød lige igennem skydækket et kort øjeblik, og jeg udnyttede chancen til at fange lupinernes kæmpedråber med sol på :-)
Ha' en dejlig søndag!
lørdag den 15. marts 2014
Carl har været på besøg
Stormen Carl var heldigvis ikke så voldsom her, som jeg kunne have frygtet, men han fik da alligevel blæst en hel del af mine fine krokus omkuld.

Han fik også flyttet rundt på nogle af potterne og hevet min New Dawn rose ned fra sin plads op ad husmuren - den er heldigvis ikke knækket, så den skal bare hjælpes op og bindes fast igen.
Jeg tvivler dog på at mine krokus kommer op at stå igen - men det må da alligevel siges at være rimelig billigt sluppet.
Man kan godt fornemme, hvilken retning vinden kom fra ;-)
Jeg håber ikke, at Carl har været alt for hård ved jer andre.
Ha' en rigtig dejlig weekend!
fredag den 14. marts 2014
Lyserød snepryd
Den første af de små lyserøde snepryd er sprunget ud. Er den ikke yndig?
Tidligere troede jeg kun, de kunne fås i blå, men en forårsdag for et par år siden opdagede jeg disse her i min fars have og fik lov til at grave et par løg op og tage med hjem. Nu står de og spreder forårsglæde lige indenfor havelågen :-)
Ha' en rigtig dejlig dag!
Abonner på:
Opslag (Atom)
