søndag den 26. oktober 2014

HAVEN I BJERGENE

Så er jeg flyttet fra "Signes Vals" og eftersom navnet på bloggen var så tæt knyttet til min gamle kolonihave, har jeg valgt at give bloggen et nyt navn. Det er jo ikke sådan noget man bare gør, og jeg har tænkt en del over det, men valget er faldet på: "Haven i Bjergene" - så nu håber jeg, at I kan vænne jer til det.

Jeg har også lavet en masse nye sider, hvor man kan læse meget mere om både huset, Bjergene, og ikke mindst haven og alle de planer, jeg har for den. Jeg er ikke færdig med at opdatere bloggen endnu, men det skal nok komme hen ad vejen.

Billedet her viser i øvrigt udsigten fra mine stuevinduer ud over engen, hvor der i går blev lukket en lille flok nye beboere ind - ret hyggeligt :-)

De fleste af mine ting ligger stadig i flyttekasser, og jeg er meget langt fra at være på plads i mit nye hus endnu. Men jeg glæder mig til, at jeg får arbejdet mig igennem det værste indendørs flytterod, så der bliver overskud til at komme lidt i haven inden vinteren.

Jeg er ret træt ovenpå flytningen - men jeg er også rigtig, rigtig glad, og jeg har en virkelig god fornemmelse i maven :-)

15 kommentarer:

  1. Det er et flot og passende navn som fint beskriver dine nye forhold:-) Jeg glæder mig til at følge livets gang i de smukke bjerge. Området kender jeg fra engang jeg havde sommerhus i nærheden og det er efter min mening et af Danmarks smukkeste steder.
    Knus

    SvarSlet
  2. Det ser skønt ud huset og omgivelserne på din nye bopæl.Jeg er overbevist om at det bliver en perle.Bare det var min grund,- 8500 m2!
    Det er anstrengende at flytte,men samtidig en spændende proces.
    God søndag!
    Lise

    SvarSlet
  3. Hej Signe,
    Det er et fint navn bloggen har fået. Der er mange muligheder i dit nye hjem og grund. Hvor bliver det spændende at følge. Ja alt kommer i orden efterhånden, men det tager tid. så alt held og lykke i dit nye liv ude i " bjergene".

    SvarSlet
  4. Dejligt du føler dig tilpas, og skønt med en hel ny udsigt. Det skal nok blive godt. Jeg kigger ind senere.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  5. Der ser bare så dejligt ud i bjergene, så mon ikke også vi kan vænne os til det nye passende navn. Flot banner du har lavet med billede bag bogstaverne!
    Jeg glæder mig til at følge med i hele processen - super spændende, især da jeg formoder, at du finder på en masse kreative løsninger både indenfor og udenfor.
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  6. Sikke dog en masse spændende billeder og tekster.
    Det bliver fantastisk at følge, hvordan din nye have/skov kommer til at udvikle sig med årene :-)
    Det nye navn skal jeg vist lige vende mig til, men det helt rigtigt med den natur du nu bor midt i.
    Jeg har aldrig været oppe i Odsherred området, men med de skønne naturfotos du har præsenteret, har jeg fået helt lyst til, at køre en tur over i det område, når sommeren igen melder sin ankomst :-)

    SvarSlet
  7. Hvor lyder det spændende...glæder mig til at følge med i haveudviklingen :)

    SvarSlet
  8. Jeg har fulgt trofast med i Signes vals, lige siden du malede dine højbede sorte : -) Så jeg synes også, det er lidt vemodigt aldrig at skulle "besøge" den have igen.
    Men stort tillykke med din nye dejlige kæmpe-have! Jeg glæder mig til at følge med i den også!

    KH Lisbet

    SvarSlet
  9. Kære Signe

    Stort tillykke med endelig at være flyttet ind, og hvor dejligt med en update! Jeg har tænkt på, hvornår vi mon hørte fra dig :)

    Glæder mig til at følge dit nye eventyr! :) Held og lykke ^^

    MVH
    Sandie

    SvarSlet
  10. Du er super heldig! Elsker området omkring Odsherred :)
    Jeg glæder mig meget til at følge dig det nye sted og se hvad du finder på af nye ting
    Held og lykke med det hele <3
    Knus Vibeke

    SvarSlet
  11. Man er vel vanemenneske, men mon ikke vi hurtigt vender os til HAVEN I BJERGENE, der kommer til at ske så meget i den kommende tid og jeg glædes med dig og til at læse og følge med i alt det nye der kommer til at ske omkring dig.
    Knus fra Linda

    SvarSlet
  12. Wow Signe, Hvor ER det et vidunderligt sted. Jeg glæder mig meget til at følge med i din gøren i dit nye paradis. Jeg kunne selv godt blive fristet til at flytte på landet, og vil holde et vågent øje med dit nye liv. Det bliver vildt spændende.

    SvarSlet
  13. Hej Signe.
    Hvor ser det dejligt ud. Håber at du får en lige så spændende have i dit nye paradis.
    Glæder mig til at følge dine spændende planer med hus og have.

    Mange hilsner

    Bente busk.

    SvarSlet
  14. 1000 tak for alle jeres søde kommentarer :-)
    Jeg glæder mig helt vildt til at få gang i min nye have og begynde at realisere nogle af mine mange drømme og planer. Jeg håber at kunne nå lidt her i efteråret, men nu må vi se, hvor meget jeg når.
    Knus
    Signe

    SvarSlet
  15. Tillykke med din nye bolig der midt i den smukke natur - jeg vil helt sikkert også savne valsen, men glæder mig ligesom de andre til at se og følge dig her i "bjergene". Og så må jeg vist læse lidt mere rundt på din blog en anden aften, men godt ser det hele ud.
    Knus, Ulla

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...