mandag den 27. oktober 2014

DRIVHUS OG NY FACEBOOK-SIDE

Jeg har endnu ikke fået lavet en side i menuen om mit drivhus. Jeg er ellers helt vildt glad for, at der allerede er et drivhus i min nye have, for sådan et har jeg ønsket mig i mange år, og jeg glæder mig rigtig meget til at indtage det.

Så vidt jeg kan se, følger der tre permanente planter med. Den ene er denne fine passionsblomst, der stadig blomstrer. Jeg troede egentlig, at de skulle tages ind og opbevares frostfrit om vinteren, for at kunne klare sig, men denne har stået i drivhuset i flere år, og skyder troligt igen hvert forår. Nu håber jeg så, at den klarer endnu en vinter :-)

Desuden findes der en vin (med blå druer) og en figen.

Og så til noget helt andet: Jeg har nemlig lige oprettet en facebook-side for Haven i Bjergene: facebook.com/havenibjergene, og jeg har store ambitioner om, at den skal bruges flittigt, så jeg håber, at der også er nogen af jer, der har lyst til at følge med her :-)

17 kommentarer:

  1. Glæder mig til at følge dig og dine smukke billeder :-)

    SvarSlet
  2. Hej Signe.Dejligt at du nu er flytte ind i dit nye hus.Og et stort drivhus er da bare skønt,Og når der så ovenikøbet er både druer/figen og en smuk passionsblomst ..............det gør jo det hele meget bedre.
    Har selv både en dejlig mørk drue i drivhuset...................men min bornholmske figen står ude hele året i en stor krukke.
    Har været inde og læse på nogle af dine nye sider......................og kan jo se at du har mange spændende planer.
    God dag Knus Jette

    SvarSlet
  3. Selvfølgelig følger jeg med på din nye facebook side. Dejligt du nu får dit drivhus.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  4. Hvor skønt at du er ved at komme på plads i dit nye hjem. Vi glæder os til at kigge med. Tillykke endnu en gang. Skønt at der allerede er tre lækre ting i haven, og endda et drivhus. Det tegner godt.

    SvarSlet
  5. Hej Signe
    Jeg har fulgt med på bloggen gennem længere tid, men er desværre ikke så god til at få lagt en kommentar. Men nu synes jeg, jeg ville ønske dig tillykke med dine nye omgivelser - det ser så skønt ud! Jeg glæder mig til at følge alle dine projekter både her og på Facebook :-). Især nyder jeg dine billeder, de er altid så fine og stemningsfulde!
    Hilsen Camilla

    SvarSlet
  6. Til lykke med drivhuset!!
    Håper du vil fortsette på blogg, da jeg ikke er på facebook.
    I år skal vårt fikentre overvintre ute for første gang, og vi er spente på hvordan det går. Tidligere vintre har det stått i drivhus med varme.
    Spennende å følge deg videre.
    Eirin

    SvarSlet
  7. Jeg har også skyndt mig at like din facebook-side, jeg vil absolut ikke snydes for alt det der skal til at ske oppe i bjergene :-)

    SvarSlet
  8. Hej Signe. Det er nu et dejligt område, jeg er selv opvokset i Arnakke/Ågerup, og tilbragt mange weekender i dit nye landskab som spejder. Det er et velvalgt navn til haven, vi prøver stadig at finde et navn til vores nye hus.
    Henrik

    SvarSlet
  9. Dejligt med drivhus :)
    Selvfølgelig ses vi på Facebook også.

    SvarSlet
  10. Heldige dig sådan at få et drivhus med i købet :-)
    Jeg er sikker på, at du bliver helt vild med at have drivhus, og skønt der allerede er planter derude :-).

    SvarSlet
  11. Wow! Jeg er aldeles imponeret over så velovervejede og fine planer, du allerede har for det hele. Det bliver superfedt. Hvem der havde dit gåpåmod :-) Jeg glæder mig til at følge dine langtidsplaner/-ønsker/-drømme, når de folder sig ud. Lykke til !

    SvarSlet
  12. Hej Signe
    Blev inviteret af Høneballe Lisbeth til at like haven i bjergene hvilket er gjort spændende af følge dig på fb. Har læst med på Signes Vals og vil også læse med på haven i bjergene og dette er min første kommentar hos dig. Stort tillykke med dit nye hus og have og ikke mindst dit drivhus som jeg er sikker på at du bliver glad for. Gode planter der fulgte med :-) Det ligesom forlænger have sæsonen
    Held og lykke fremover det blir spændende at følge dit nye projekt :-)
    Kh Anne

    SvarSlet
  13. Hej Signe. Det er spændende med alle dine nye haveoplevelser og jeg glæder mig til at følge med. Jeg er også blevet gjort opmærksom på din facebook side og vil rigtig gerne følge dig dér også.

    SvarSlet
  14. Dejlige planter du har overtaget, det er jo ren middelhavsstemning i drivhuset:)

    SvarSlet
  15. Tillykke med dit nye dejlige hjem med større have og flere muligheder :-)

    Jeg vil høre om du, sammen med Claus Dalby og en masse andre Bloggere og vore Læsere vil være med i: "Danske Bloggers indsamling til Knæk Cancer" som løber til den 14.nov.-14
    Der dør 42 danskere hver dag af kræft og sammen kan Bloggere og Læsere gøre en forskel :-)

    Du kan se hvordan her:http://mariahoffbeck.blogspot.dk/2014/10/knk-cancer-danmark-rundt-nu.html
    http://jeasblanketanker.blogspot.dk/2014/10/knk-cancer-aften-det-stopper-ikke-her.html

    Håber meget at høre fra dig :-) Mange hilsner fra Maria med "En verden af kunst"

    SvarSlet
  16. Endnu engang tillykke med de nye sted Signe :-D - Jeg har stort set valgt FB fra så jeg kommer kun til at følge dig her :-D - og det glæder jeg mig til!
    K.Gro

    SvarSlet
  17. Hej Signe.
    Dejligt at du har fået et drivhus.Sikker på at du vil få meget glæde af den.

    Vil straks gå ind og følge dig på facebook.

    Hilsen Bente Busk.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...