tirsdag den 17. december 2013

En mørk tid

Jeg er sygemeldt med stress, har været nødt til at sige farvel til mit job og bliver formentlig også nødt til at skille mig af med mit lille hus og min have. Så det ser lidt mørkt ud lige i øjeblikket.

Jeg har arbejdet som en sindsyg det seneste års tid og forsømt alle de andre ting i mit liv, som jeg holder af: familien, vennerne, haven mm. Jeg har hele tiden troet på, at når jeg lige kom rundt om det næste hjørne og klarede den næste deadline, så ville det lysne. For ca. 3 uger siden knækkede filmen. I dag er jeg sygemeldt og skal ikke tilbage til det job igen.

På sin vis er det en lettelse, og jeg har haft rigtig godt af at få trukket stikket ud i nogle uger. Men det er en usikker fremtid, jeg går i møde.

Jeg er så småt begyndt at se mig om efter andre job, den første ansøgning er sendt afsted, og forhåbentlig dukker der snart noget op, men jeg har også lært noget værdifuldt i processen, som gør at jeg er nødt til at ændre på nogle ting i mit liv.

Jeg er fantastisk glad for mit lille hus og ikke mindst min have, men jeg kan ikke sidde med så dyr en husleje, at jeg skal arbejde så meget, at jeg ikke har tid til at nyde alle dem jeg holder af - incl. min dejlige lille have. Og jeg skal ikke sidde dyrere, end at jeg en anden gang vil have råd til at kunne sige farvel til et job, der gør mig syg. Så konsekvensen bliver formentlig, at jeg må sige farvel til Signes Vals. Hvis jeg forlader storbyen og flytter på landet, er det dog slet ikke utænkeligt, at jeg kan finde et fint lille hus med en stor og dejlig have til det halve af, hvad jeg sidder for i dag. Jeg tror dog ikke, jeg vil kunne bære tanken om ikke at have en have.

Men jeg træffer ingen store beslutninger lige nu. Det er tid til at slikke sårene og stille og roligt komme til hægterne igen. Jeg plejer heldigvis at lande på benene, og forhåbentlig vil jeg erfare, at når en dør lukkes, er der andre der åbnes.

Om få dage passerer vi den mørkeste dag på året og går igen mod lysere tider. Det vil jeg glæde mig til.

PS: Jeg vil gerne undskylde til jer, der har skrevet til mig, men som jeg ikke har fået svaret. Det er ikke et udtryk for dårlig vilje eller manglende påskønnelse. Det håber jeg, at I forstår nu.

29 kommentarer:

  1. aaarrrrgggg.... din stakkel !! og velkommen i "stressklubben" jeg har selv været igennem denne mølle, og er kommet godt ud af den ;)
    - Flyt endelig over til det sønderjyske ;) her er huspriserne til at "snakke med"
    Go' bedring - og giv dig endelig god tid til at komme ovenpå igen :)

    SvarSlet
  2. Kære Signe.
    Hvor er det trist at høre, at stressen har ramt dig :( Og endnu mere trist, hvis du må sige farvel til dit hus og have.
    Det er dog godt at høre, at du er på vej mod lysere tider og at du ser med forhåbning på fremtiden.
    Jeg kender godt til det at have få penge og have svært ved at gøre alle de ting, man gerne vil. Jeg vil give dig ret i, at de gode ting her i livet skal der være plads, tid og råd til. Jeg synes du tager den helt rigtige tilgang. Og vigtigst en tilgang der passer til dig.
    Jeg sender dig virtuelle kram og positiv energi. Og er sikker på, at du valser videre i en have i fremtiden (om det så er den nuværende eller en anden) :)
    Mange varme hilsner
    Ane

    SvarSlet
  3. Kære Signe.
    Jeg har savnet dig, men nu forstår jeg bedre. Jeg er ked af at høre at du har har det sådan og jeg håber at du som sygemeldt får lidt tid til at komme op igen inden de store beslutninger skal tages. Jeg håber at du nu kan få taget nogle billeder i dagslys og at det kan være en af måderne som kan hele dig. Rigtig god bedring søde ven og glædelig jul.
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
  4. Kære Signe
    Hvor er det en skam, jeg håber du finder et lille sted, hvor du stadig kan hygge dig i din have. Stress dur ikke, jeg har også været lidt bekymret for dig, for der er længe i mellem, vi hører til dig.
    Rigtig god bedring og held og lykke med fremtiden.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  5. Åh kære Signe. Det er jeg ked at at høre. Forstår godt hvordan man kan komme ind i en ond cirkel, hvor jobbet kan kræve umenneskelige omkostninger. Jeg håber du tager tiden til at mærke efter og finde en ny plet, som vi må kigge med - når du forvandler den til Signes paradis. Jeg håber du får lidt tid til at nyde havelivet i dit nye liv, og at du finder "det helt rigtige" for dig.
    De allerbedste ønsker for dig og inden jeg løber vil jeg som Lisbeth, da også lige fortælle at vi har savnet dig.

    KNUS OG KRAM og GOD BEDRING
    fra Eva

    SvarSlet
  6. Kære Signe.

    Alverdens tanker herfra, hvor jeg må tilstå, at 2013 har været ligeså hårdt, som tallet 13 kunne være. Håber så meget – og tror efterhånden også, selvom jeg ellers ikke er overtroisk – at 2014 bliver et langt lysere år for alle.

    Her har vi også haft stress helt ind midt i familien i år og fra flere sider. Jeg har virkelig oplevet hvor meget det kan ødelægge af glæde og begejstring. Gøre dage mørke og uden tid til at se det forunderlige i de små og hverdagsagtige øjeblikke, som ellers kan berige livet voldsomt. Husk at tage dig tid til at erkende, at du blev syg af presset og husk at give dig tid til hvile og igen mærke. Det vil jeg sådan råde dig til!

    Og husk at lykken ikke er at erhverve sig de perfekte rammer, men fylde de rammer man har med nærvær og ro. Prøver selv øvelsen og ved den ikke er lige til, men derfor kan man vel godt råde andre;0)

    Varme juleknus, fremtidshåb og en stor portion kærlige hilsner fra Katinka

    Og jeg håber så meget at du en dag igen vil lade valsetakter lyder – men hvorfra må tiden vise...men danse kan man...også selvom man ikke bor i nr 1-2-3:0)

    SvarSlet
  7. Åh rara du jag har många gånger undrat vart du tagit vägen?Nu förstår jag ...vägen tillbaka kan vara lång & tung med bakslag men du låter så KLOK i ditt resonemang så jag tvekar inte du kommer tillbaka!Lita till din inre röst det är viktigt!
    Många KRAMAR från mig!

    SvarSlet
  8. Kære Signe.Jeg har også savnet dine smukke billeder.......og tænkt på hvordan du havde det.
    Der er ingen job der er værd at få stres over.Håber du finder et dejligt job..........når du er klar til at starte op igen.
    Håber også at du finder et dejligt sted med lidt have til,hvis du ikke kan blive boende.
    Rigtig god bedring og mange juleknus fra mig Jette

    SvarSlet
  9. Mange hilsener herfra med ønsker om god bedring.

    SvarSlet
  10. Det gør vi, kan du tro, Signe! Rigtig god bedring.

    SvarSlet
  11. Som du skriver går det mod lysere tider, helt sikkert også for dig.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
  12. Det er jeg ked af at høre Signe - og rigtig træls for dig, at du sidder så hårdt i det, at du har måttet trække det rigtigt langt førend du "måtte trække håndbremsen". Det kan bestemt ikke gøre det nemmere, at du også må se på, om du har råd til at beholde dit elskede hus og have.
    Heldigvis er frosten endnu ikke i jorden, så måske du kan få arbejdet lidt af kroppens stress ud i haven. Eller ved at fordybe dig lidt i fotografiets verden. Det håber jeg.
    Held og lykke med ansøgningerne. Dem der - som det mindste - ikke tager dig ind til samtale, aner ikke hvad de går glip af. Håber du snart finder et godt og meningsfuldt arbejde uden stress.
    God bedring og varme knus herfra
    Susanne

    SvarSlet
  13. God bedring Signe. Jeg håber du snart finder et nyt job - og helst ét, som ikke stresser dig!

    SvarSlet
  14. Åh... søde Signe, det er jeg ked af på dine vegne - det er rigtigt træls når ens arbejde ender med at gøre én syg. Du må nu i en periode koncentrere dig om dig selv og sætte fokus på nogle af de ting, der glæder dig og så håber jeg at der er annoncer nok at jobskrive om, så du på et tidspunkt kan få et dejligt arbejde igen. Jeg er også sikker på at du vil være at finde et sted med en (anden) have, hvis ikke du kan blive i dit dejlige lille hus.
    Rigtig god bedring og knus fra Ulla

    SvarSlet
  15. Rigtig god bedring Signe!! Så kan jeg bedre forså at du har været væk i så lang tid, du har jo arbejdet :( - Jeg ønsker dig alt godt!!! og rigtig mange Jule hilsner
    Gro

    SvarSlet
  16. De varmeste hilsner og tanker herfra. Ovenover skyerne er himlen altid blå.
    herframinverdengaer.blogspot.dk

    SvarSlet
  17. Kære søde Signe.
    Det gør mig smadder ondt at du er nede og vende i "stress-lortet", men som du selv skriver, når en dør lukkes, åbnes der en ny ... Jeg ønsker dig rigtig god bedring og håber på du tager dit kamera med i dine fremtidige jobplaner.... Det er skrevet af så mange her på din blog om hvor god en fotograf du er... Kæmpe knus Lone

    SvarSlet
  18. Sygemeldt med stress - i gang med at søge nyt job efter kun 3 uger (jeg bliver helt bekymret, kører du stadig i alt for højt gear ??).........husk nu lige at mærke ordentlig efter om du er helt klar, inden du hopper ind i et nyt job !!

    Rigtig god bedring, og pas godt på dig selv.
    Mange tanker til dig, fra en der selv har været der. Du skal nok klare dig igennem og få det godt igen, men ting tager tid.

    SvarSlet
  19. Øv hvor ærgerligt Signe. Jeg kan jo huske, hvor glad du var da du havde fået jobbet! Stress dur ikke, for man glemmer at mærke efter, om alt er som det skal være.
    Jeg føler virkelig med dig Signe, og håber du snart kommer ovenpå igen. Men indtil da har du da din have, som jeg håber kan hjælpe dig godt på vej til en bedre situation.
    En god bedring og hilsener herfra

    SvarSlet
  20. Der synes jeg egentlig, at Vivi siger noget rigtigt! TTT, ved du nok! Pas på dig selv. Det er dig, du skal være sammen med i resten af dit liv. Og det starter nu. Kram.

    SvarSlet
  21. 1000 tak for alle jeres søde kommentarer. De varme på sådan en frostkold aften :-)

    Jeg prøver virkelig at gøre mig umage for at få tempoet heeelt nede, for jeg ved jo godt, at det er den rette opskrift. Men det er lettere sagt end gjort - specielt når jeg ved, at jeg hurtigt bliver nødt til at finde et andet job, for at kunne holde skindet på næsen, og ikke komme ud en en endnu mere uoverskuelig situation. Det er en svær balancegang.

    Jeg ville ønske, at jeg kunne bringe kameraet med ind i et nyt job, som søde Lone foreslår, men selvom jeg gennem årene har labbet alle jeres rosende ord om mine billeder i mig, og efterhånden også selv er begyndt at tro på, at jeg kan noget særligt med et kamera i en have, så er jeg bange for, at det ikke er noget, man kan leve af - desværre. Det kunne ellers være fantastisk, og hvis nogen har gode råd og ideer til, hvordan det evt. kunne gøres, så er jeg lutter øre.

    Men endnu engagn tak for jeres søde hilsner - jeg bliver helt rørt.

    Knus til jer alle
    Signe

    SvarSlet
  22. Det gør mig oprigtigt ondt Signe. Vi har også haft stressen helt inde på livet i vores familie og den er bestemt ikke rar at danse med. Som andre har været inde på, så skal du passe på dig selv og gi tid. For stress kan virkelig ødelægge så mange ting!
    Jeg håber at du får tid til, at heles og at du kommer godt ud på den anden side.
    De bedste ønsker for dig
    Vibeke

    SvarSlet
  23. Allerkæreste Signe - det gør mig virkelig ondt at høre. Livet kan ind i mellem spille én et puds og det er vigtigt, hvor svært det end kan være at lytte til de signaler der bliver sendt.....det er vel i grunden her i styrken ligger at man stopper op og trækker stikket ud.

    Jeg håber inderligt at du sammen med lyset kommer frem på den anden side og at mulighederne igen vil brede sig ud for dig....du har om nogen fortjent det. Signes Vals vil bestemt være et stort tab for os og ikke mindst for dig....men når det er sagt så er jeg sikker på at hvorend livet bærer dig hen så vil du formå at skabe et frirum eller refugium i særklasse - det ligger i blodet på dig min pige - og det kan ikke fornægtes :0)

    Jeg ønsker dig alt det bedste og min havelåge er altid åben det ved du :0)

    Kærlig hilsen Dorthe

    SvarSlet
  24. Kære Signe.

    Det gør mig ondt, at høre, at du er gået ned med stress. Men nogle gange skal man desværre helt ned på bunden og drikke af grundvandet, før man ser skriften på væggen. En skrift, der fortæller, at der må en radikal livsændring til. Det er noget mærkeligt noget med stress, for jo mere stresset man er, jo mere arbejde påtager man sig ofte.

    Signe, jeg ved at det er hårdt og barskt lige nu. Stressens tro følgesvend er jo desværre altid depressionen, men det er virkelig rigtigt, at når een dør lukkes, så springer der straks mindst een ny op.Jeg kunne nemt forestille mig, at din ændring af livsstil og tempo vil gøre dig til et langt lykkeligere menneske på sigt. At stå midt i uvisheden mellem det gamle og det nye, er selvsagt angstprovokerende, men det er der udviklingen sker.

    Jeg har selv været nede med både almindelig stress og posttraumatisk stress og jeg har været så langt ude, at det eneste jeg kunne holde ud, uden at føle stressen, var at se langrend på tv. Jo langsommere de løb, jo bedre:o) Og jo mere ren, uproblematisk sne, jo bedre.

    Forandringer er ikke altid dårlige. De kan bestemt også være til den gode side. Nu har du muligheden for at få et meget bedre liv, Signe og jeg håber inderligt, at du kan erstatte alle de negative tanker til positiv tankemylder istedet. Det er meget nemmere sagt end gjort. Men jeg hepper på dig og jeg er sikker på, at du kommer ovenpå og helt op i lyset igen. Blot er det meget meget vigtigt, at du får lov, at få den tid, du behøver, før du giver dig i kast med at arbejde igen.

    Måske kunne du have glæde og hjælp af nogle helt simple mindfullness-øvelser? Og dit kamera har jo tidligere kunnet gøre dig (og os) glad. Måske er det noget helt andet dit øje fanger nu, men så får du måske kanaliseret nogle triste følelser ud gennem linsen.

    Have skal du under alle omstændigheder have. Og bliver du ikke, hvor du er nu, så er det jo kun fordi, at du flytter til noget endnu bedre. Her på Mors kan du jo købe et helt slot MED egen park for en million:o) Og Tim vil også gerne ha` dig lokket til Sønderjylland:o)

    Jeg har lært at leve efter Goethes ord:

    "De ting, der betyder mest,
    må aldrig blive
    ofre for de ting,
    som betyder mindst".
    "
    Hele tiden må vi skære helt ind til benet og prioritere, for vi er "KUN" mennesker og vi har lov at være skrøbelige og uperfekte. Det er lidt uhyggeligt at tænke på, at stess idag er ved at være en folkesygdom. Op på hesten igen, Signe. Men vælg en anden hest....en lille langsom een, der kun går skridtgang. Ikke en araber i fuld galop!:o)

    Jeg sender en lille trøsteengel og et stort knus til dig....et af de lange

    SvarSlet
  25. Kære Signe, kender dig ikke, men du virker som sådan et sødt og dejligt menneske, så al mulig held og lykke med kampen tilbage til en anstændig og god tilværelse. Det er ikke rimeligt at man skal gå ned med stress på grund af et s.... arbejde, men det er så hulens svært altid at gøre det rigtige. Rigtig god vind. Kh. fra Trine

    SvarSlet
  26. Kære Signe. Jeg vil gå lidt imod strømme og egentlig sige at du skal kæmpe lidt endnu for dit hus og have, det kan nemlig være dobbelt ulykke at afhænde for tidligt og inden flere muligheder er prøvet af. Jeg er idag bittert klar over at det var forkert af os dengang vi solgte kolonihaven i Århus og flyttede til Sønderjylland efter jagt på arbejde. Det så rigtigt ud dengang, vi købte et for os og se (med århus priser i baghovedet) et billigt hus i Haderslev, men penge løb hurtigere end vi kunne skrabe dem sammen det var reelt et håndværker tilbud der blev solgt som velholdt, men en fin tilstandsrapport, der helt overså store problemer med facaden, tag, udtjent varmeanlæg, en forsikring der ikke ville dække da vandet stod igennem facaden. Min hustru fik en depression pga dårlige arbejdspladser, savn efter århus hvor familien og netværk var. Vi er endelig ved at komme ovenpå igen her 5 år efter vi besluttede at vi skulle tilbage til århus.Gæld og tab på hussalg, nyt arbejde med nedgang i løn osv. Det er dyrt at sælge og flytte, ikke kun økonomisk. Måske du har forældre/familie der kunne støtte dig lidt bla. økonomisk i den kommende tid, til du er kommet lidt ovenpå og det er blevet lyst udenfor, alt bliver nemmere når vi når marts. Selv har jeg fundet det meget kurativt at kigge på nye husprojekter, med nye muligheder der kunne blive endnu bedre end det vi havde, når vi planlægger længere frem. Kæmp for det lidt endnu, måske en du kender kan hjælpe med at sætte lidt tal på hvor meget der egentlig mangler, for at det kan løbe rundt. Det kan faktisk hjælpe en hel del på humøret. Det kan også lede til den endelige beslutning, og så er den truffet på et gennemtænkt grundlag. Måske det her er sådan lidt "mandeagtigt" Rationelt, men jeg håber det kan hjælpe dig et skridt på vejen.
    Henrik

    SvarSlet
  27. Bliver så ked af at høre din fortælling har savnet dig og din blog og dine dejlige billeder.
    Samtidig har jeg været imponeret over den flid du har lagt i din have.
    Vil sådan ønske du får lov til at beholde din dejlige have og snart kommer på højkant igen.
    Ønsker dig god bedring og rigtig meget lykke og held fremover.
    Kærlig hilsen Ilse

    SvarSlet
  28. Kære Signe.
    Du må aldrig glemme dig selv, det gør mig ondt at høre du har måtte kvitte dit job og måske også bliver nød til at sælge dit dejlige sted.
    Når det er sagt, vil jeg fortælle at jeg selv har været der hvor du er nu. Måtte stoppe helt op, flytte til noget billigere og starte helt forfra.
    Jeg var så stresset, at jeg ikke husker ret meget fra tiden op til flytningen, under min flytning kom jeg slemt til skade med den ene fod og blev tvunget til at sidde ned i 3 uger og kigge på mine flyttekasser. Der tog jeg den beslutning at fra den dag af ville jeg forfølge mine drømme. I dag sidder jeg i en billig lejlighed, har et godt job som jeg er glad for og allermest har jeg fået min egen kolonihave som ingen kan tage fra mig. Jeg har det bedre end nogensinde før og jeg er glas og taknemmelig for hver en dag der er.
    Der er altid en vej frem og jeg kan høre at du er på den vej, jeg ønsker dig alt det bedste nu og i tiden der kommer.
    Varme tanker fra Linda i Casa Asti.

    SvarSlet
  29. Kære Signe,

    Jeg er ked af at høre dine nyheder...

    Jeg håber inderligt at 2014 vil bringe dig lys og glæde.. pas godt på dig selv.

    De Kærligste hilser signe (blomstermarken)

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...