søndag den 1. september 2013

Humle

Humle
Som jeg fortalte i går, så har bl.a. humlen haft frit spil her i haven denne sommer, hvilket den har udnyttet til fulde

Humle




Den er kravlet op i hækken og træerne, har næsten udkonkurreret skvalderkålen på jordbunken i baghaven, og forsøger nu at indtage huset. 

Humle


Den er smuk, men den har en helt ekstrem livs- og grokraft, kombineret med en unik evne til at få spredt sig til alle ender af haven. 

Humle
Man skal ikke vende ryggen til den i mange uger, før den har snoret meterlange udløbere omkring alt hvad den kan få fat i.

Humle
Hvis ikke jeg vidste, hvor invaderende den er, kunne jeg godt have været fristet til selv at have anskaffet mig en - ikke mindst fordi den har de fineste lysegrønne ranker på denne tid af året.

Humle

Det har dog ikke været aktuelt, for den var her allerede, da jeg flyttede ind, og den viste hurtig sit sande jeg.

Humle
Hvis du ikke har den i haven, og hvis du går og overvejer at anskaffe dig et eksemplar, så kan jeg kun opfordre til at du tænker dig rigtig godt om, inden du inviterer den indenfor matriklen.

Humle
Ha' en rigtig dejlig søndag!

11 kommentarer:

  1. Sødeste Signe.....såååååå skønt at høre og se nyt fra dig min ven. Skønne billeder i et helt fantastisk lys - dem og dig har jeg savnet ;0)

    *SMILER* - Arbejde tager alt for meget af ens fritid.....men sådan må det være ind i mellem :0) Jeg håber du stortrives i det nye job trods travlhed.

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  2. Ja ham Humle er da vist en vildbasse.... men smuk og frodig. Dine billeder viser ham virkelig på den flotteste måde, og hvis det ikke var for de "alvorlige" ord, så ville jeg da helt sikkert forelske mig med det samme.
    Rigtig dejlig dag til dig.
    KNUS

    SvarSlet
  3. Har også en humle som er ved at kvæle tre meter hæk samt en stor busk buksbom og et par roser. Ville gerne have dem til at vokse op i nogle tre-fem meter høje stænger, men de er så svære at få transporteret hjem!

    SvarSlet
  4. Den er ellers rigtig, rigtig fin med de små koglelignende frøstande - men, jeg har en blåregn med samme uregerlige egenskaber, så jeg kan sagtens forstå, at selv så yndig en plante kan volde haveejeren kvaler.
    Dejligt at du tog en sving-om med dit kamera her i weekenden, det er som sædvanligt skønne billeder. Jeg er simpelthen nødt til at gå ud og tjekke, om mine sankthansurt er lige så flotte som på dine billeder...jeg kan ikke tro det?
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  5. Hej Signe
    Hvor hyggeligt med et indlæg fra dig ;o)
    Jeg kan huske at vi også bandede over vores humle, sidste år ved samme tid. Det er nemlig IKKE en plante til små haver, det ved vi af erfaring.
    Jeg håber dit arbejde snart giver tid og overskud, til flere indlæg fra din hånd ;o)

    SvarSlet
  6. Den tør jeg slet ikke invitere ind i min have, den er for voldsom. Jeg har endda en stor have, men alligevel.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  7. Smuk, men uregerlig. I år har har humlen i læhegnet bag min have sendt horder af afkom ind i min have ... de små snor og vikler sig om stauder og grøntsager, og jeg forsøger at være efter dem og få dem væk, inden de når at etablere sig alt for meget. Hækken har de også indtaget. Suk.

    SvarSlet
  8. Hej Signe,
    Din Humle snor sig da alle vegne.
    Kunne du ikke bruge dem til at pynte med?
    Sno rankerne om en gammel krans eller stage og op på en zinkbakke?
    Koglerne har da den smukkeste grønne farve.
    Men jeg ved ikke om de har en stærk lugt?
    Dejlige billeder af din naturhave - Humlehav:)

    SvarSlet
  9. Din humle er helt fantastisk smuk, den ville være skøn at have til dekorationer. Har allerede siddet og forelsker mig i den, men det med at den spreder sig alle vegne, lyder ikke så spændende.

    SvarSlet
  10. Har desværre selv slæbt den ind i vores have for en del år siden og den har bredt sig helt vildt, klatrer op i træer og buske, kvæler meget på sin vej. Jeg har forsøgt at holde den nede, men når vi har en mega have er det svært. Så nu prøver jeg at nyde dens fllotte kogler og bruger den til kranse :) og klipper og luger af og til.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...