Flere kyllinger

Nogen vil sikkert tænke, at nu ramler det da for hende københavneren, der er flyttet på landet, og det er måske også rigtig. Uanset hvad, så har jeg i dag udvidet hønseflokken her på "farmen" med 7 nye kyllinger (racen er Orpington og der er 3 blå/grå og 4 gulsortsømmet). De er klækket i går og er jo selvfølgelig helt ubeskriveligt nuttede.

Efter at de to voksne høner, er begyndt at lægge æg, er vi blevet utrolig glade for blødkogte æg om morgenen, og vi vil jo også gerne have æg til omeletter, tærter, kager mm. så de 1½ æg om dagen, vi i gennemsnit får lige nu, kan jo langt fra dække behovet - og så kunne det også være dejligt hvis æggeproduktionen på et tidspunkt blev stor nok til, at der kunne udruges kyllinger, så der blev lidt at slagte af. Så nu har vi altså endnu engang udvidet flokken.

De tre Kobber Maran kyllinger som nu er knapt en måned gamle, er i øvrigt vokset godt til. De er nået det stadie, hvor de ser allermest forpjuskede ud med fjer på vej, og dun der falder af. De ligner nærmest små befjerede øgler, og hvis de ikke var så utroligt søde, ville jeg nok være fristet til at kalde dem grimme.

Min datter har brugt en del tid på at hygge om dem, og som man kan se her, er de rigtig glade for deres adoptivmor. Lige nu er favoritpladsen her på skuldrene, hvor de både kan nyde godt at kropsvarmen (de er jo stadig lidt kuldskære), og samtidig har et godt udsyn.

 

De små fladt hurtigt til ro under varmelampen i deres nye hjem. Der var dog en enkelt der faldt i min datters kavalergang, og den var tilyneladende også fin at få sig en lille lur i ovenpå en begivenhedsrig flyttedag ;-)

Den yndigste have

Ikke langt fra hvor jeg bor, ligger der et lille hus midt i det bakkede landskab. Det ligger lidt nede ad en grusvej, så man kan ikke se så meget af det fra vejen, men fra første gang jeg så det har jeg tænkt, at det så helt eventyrligt ud, og det har jeg tænkt hver gang siden - og jeg kommer vel forbi et par gange om ugen.

Idag kom jeg så forbi igen. Jeg var på vej ud for at besøge nogle af de mange små gallerier og kunstnere, der slå dørene op her i pinsen for at vise deres arbejde frem. Da jeg kørte forbi det lille hus opdagede jeg, at der også her var et skilt, der bød velkommen, for det viste sig, at der også i huset her boede en kunstner.

Så jeg lavede en småhasarderet opbremsning, og drejede op ad den lille grusvej, for det her sted var jeg da nødt til at se lidt tættere på, når nu jeg havde chancen. Og det var endnu mere eventyrligt, end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig.

Heldigvis havde jeg kamerat med i bagagerummet, så det blev hurtigt fundet frem, og jeg håber i vil nyde billederne og kan fornemme, hvor fint et lille sted det er.

De ualmindeligt søde beboere kunne i øvrigt fortælle, at haven også er med i Claus Dalbys "Hemmelige Haver". Så helt så hemmelig er den jo ikke mere, men her kan I så se den fanget gennem mit kamera for første gang.

Jeg håber, I har nydt pinsen!

Vilde orkideer mm.

I går var jeg en tur ude i bakkerne omkring mit hus for at afprøve min nyeste anskaffelse - et 50 mm f 1.8 objektiv, som mest er købt for at kunne tage billeder, når lyset er svagt, men det fungerer heldigvis også rigtig fint i høj sol :-)

På min tur faldt jeg bl.a. over en af de vilde orkideer, nemlig denne Gøgeurt. Den var ikke sprunget helt ud endnu, men det kunne være, jeg skulle lægge vejen forbi den igen om et par dage.

Der var også masser af de små gule Hulkravet Kodriver, som man kan se på bilederne her.

Der blev sværmet ved den lille dam. 

Hjemme i lysningen i min skov, er det lige nu mælkebøtterne der stjæler billedet. Jeg havde ellers planer om, at jeg ville nå at slå dem, inden de begyndte at sprede frø, men det hold ikke rigtig, som man kan se.

Syrenerne er også igang med at springe ud nu

 Spansk Scilla med de yndige lyseblå klokker.

Foreløbig er jeg ret godt tilfreds med min nyanskaffelse - og endnu mere tilfreds med, at jeg har mulighed for at prøve det af, i disse helt fantastiske omgivelser :-)