De lyslilla sne-krokus (tommasinianus) i baghaven var de første til at springe ud, men nu er pynten ved at være gået af dem. Jeg ved ikke, om det er de varme dage eller de kolde nætter, eller måske kombinationen, men her til morgen så de noget krøllede ud i rimfrosten. Det kan måske også bare skylde de mange bier og brumbasser, der har trampet rundt i dem de sidste par dage - eller også har de bare blomstret de timer de var forprogrammeret til. De stak allerede hovederne frem den 9. februar, så de har blomstret i over en måned, og meget mere kan vel dårligt forlange. Og jeg har i den grad nydt dem :-)
De store krokus (vernus), der først lige er kommet frem, ser til gengæld ikke ud til at have planer om at
blomstrer af lige med det samme :-)
Jeg sad i øvrigt lige og legede med Picasa - her er billedet fra før tilføjet lidt ekstra kontrast og blødt fokus. Det er meget sjovt at se, de forskellige udtryk man kan få ud af det samme billede :-)
Og her er det et andet billede af de samme krokus, jeg har leget lidt med.
Ha' en rigtig dejlig dag!