Spirende pæoner?

Uha, jeg tror sørme at et par af mine pæoner er kommet i forårshumør - for ligner det her ikke til forveksling spirende pæoner? Det tror jeg da er en rigtig dårlig idé. Jeg håber ikke, at det så betyder, at jeg ikke får dem at se igen til foråret. Det kan selvfølgelig være, jeg forveksler dem med noget andet, men uanset hvad, så virker det da som en skidt årstid.

En anden plante, det har forregnet sig lidt med årstiden, er denne lille floks, der lige er på nippet til at blomstrer. Spændende at se, om den når det - det er i hvert fald ved at være aller sidste udkald.

Den lille buksbom fra min mor har fundet sig en plads lige ved trappen blandt de fine små blodrøde storkenæb. Så kan den stå og pynte her hele vinteren, når alt det andet forsvinder.

De langbenede asters, som blev flyttet til det nye bed, blomstrer videre som om intet var hændt :-)

Ved siden af står en af de selvsåede børn af den dobbelte lyserøde stolte kavaler fra sidste år. Jeg havde tænkt mig at tage frø, men må vist hellere binde et lille skilt på den, for alle kavalererne begynder at ligne hinanden, nu hvor de så småt er ved at blomstrer af. Og det kunne jo være meget rart at have lidt styr på, hvilke frø, der kommer fra hvem.


Det nye kirsebærtræ klædt i efterårsfarver - det har vist helt styr på årstiden :-)

I dag står den på oprydning efter æbletræet. Måske kan jeg også nå at komme lidt længere med stien. Det ville være skønt, hvis jeg snart fik den færdig :-)

Ha' en rigtig dejlig dag!

Efterår i jordbærbedet

Jeg fik selvfølgelig også tid til lige at tage et par billeder af andet end æbletræet i dag - det er jo næsten obligatorisk, at komme en tur rundt med kameraet, når nu solen skinner :-)

Efteråret er ved at indfinde sig blandt jordbærplanterne i højbedet - fantastiske farver de får :-)

Den sidste af solhattene, der stadig ser frisk ud  

En yndig lille storkenæbs-ukrudt 

New Dawn, som bare blomstrer videre. Læg mærke til, hvor fint torne og knopper matcher :-)

Æbletræets nye look

Armene holdt lige akkurat til at få de sidste store grene ned, så nu mangler der kun lidt finpudsning.

Vi kører lige filmen baglæns: I dag, igår og i august. Ærgeligt, at man ikke også lige kan køre den forlæns og se, hvordan det vil  komme til at se ud til næste år og næste år igen. Det er jeg nemlig meget, meget spændt på.

Det er nu ikke helt rigtigt, at der kun mangler finpudsning - der mangler desværre også en hel del oprydning:

På sådan en dag kunne man godt ønske sig, at man havde en bil og en trailer - og en mand var måske heller ikke nogen dårlig idé ;-)

Ha' en rigtig dejlig dag!

Massakren på æbletræet

Jeg havde besluttet mig for, at mit gamle æbletræ skulle beskæres - jeg tvivler på, at det er blevet gjort i dette årtusinde, og havde læst et sted, at det kunne give træet en foryngelseskur. Eftersom det kun har givet fire (ja, du læste rigtigt: 4) æbler i år, så tænkte jeg, at det måske kunne være tiltrængt.

Og i dag gik jeg så igang. Jeg havde også læst et andet sted, at man hellere måtte tage for meget end for lidt, og jeg havde forsøgt at sætte mig lidt ind i beskæringens svære kunst: bl.a. at man skal fjerne grenene helt inde ved kraven til stammen, hvis de ikke skal skyde igen, man skal fjerne krydsende grene osv. Så jeg kastede mig ud i projektet med en god portion selvtillid, til trods for at jeg aldrig havde prøvet det før.

Jeg savede og klippede og klatrede og savede - og hellere for meget end for lidt. Den ene store gren efter den anden faldt til jorden. Sveden piplede frem på panden. Og så var det efterhånden tid til en pause her halvvejs i projektet. Jeg trådte et par skridt tilbage. Og så ramte tvivlen mig. Det lignede mest af alt en massakre.

Næsten halveret i højden, der hvor jeg havde været igang. "Hvad er det dog jeg har gjort?" tænkte jeg. "Og hvorfor var det egentlig, det absolut skulle beskæres? Var det ikke en ualmindelig dårlig idé?" Nu er jeg jo ligsom gået igang, så der er ikke rigtig nogen vej tilbage. Om lidt må jeg ud og gå videre med mine ugerninger.

Jeg fandt dette billede fra august - så smukt så det ud før jeg gik igang. Jeg håber, det engang med årene kan genvinde lidt af sin nu forgangne storhed. (Suuuk!)

Jeg håber virkelig, at dem der siger "heller for meget, end for lidt", faktisk har ret, selvom det kan være ret svært at tro lige nu. Men om ikke andet, så kan jeg da glæde mig over, at det fremover bliver noget lettere at nå op til æblerne - hvis der skulle komme nogen :-)

---
Tilføjet senere:

Det var så langt, jeg nåede i dag. Mine arme er helt smadrede af at stå og save opad, så resten af massakren må vente til imorgen ;-).

Ha' er rigtig dejlig weekend!

Tre skønne gaver

Jeg kom ikke tomhændet hjem fra landet i går - jeg havde nemlig tre skønne gaver med fra min mor: to blå syriske roser og en fin lille buksbom :-)

Jeg drømmer om små buksbomhække rundt om mine bede i forhaven - med denne lille fine moderplante går der vel ikke mere end 5-6 år, før det kunne gå hen og blive en realitet. Nu må vi se, om jeg har tålmodigheden til det :-)

Sidste vinter gik mine to blå syriske roser til. Det var jeg faktisk rigtig ked af, for jeg synes de er så skønne på deres egen lidt eksotiske måde. Men nu har jeg så fået to nye. Det er selvfølgelig lid sent, de kommer i jorden, men med et lille skørt af granris omkring sig, håber jeg, at disse to vil klare den - jeg vil i hvert fald gøre, hvad jeg kan :-) 

Og når jeg nu alligevel var ude med kameraet, kommer der lige et par blomster-billeder fra haven, hvor solen (næsten) altid skinner :-)

Høstanemone 'Königin Charlotte' og rosen 'New Dawn'

 Ha' en rigtig dejlig dag!

På landet og hjemme igen

Jeg har været en lille tur på landet for at besøge familien. Hjemme igen tog jeg disse solskinsbilleder:

De lyserød rølliker og silkekatosten er et charmerende par, synes jeg :-)

 

Kavalererne blomstrer fortsat :-)

Asters og klokker

Her er det en enkelt blomstrende hvid smalbladet klokke og dens smukke frøstande.

En af de mørke rølliker som forhåbentligt snart sætter nogen frø, så jeg kan få samlet nogen til Anne Mette. 

Selvom jeg fortsat ikke er helt fortrolig med gul, så må jeg altså indrømme, at de er skønne solsikkerne :-)

Jeg nåede også at tage et par billeder, da jeg var på landet - lige inden solen gik ned igår:

Deres græsslåmaskine er gået i stykker, så græsplænen så meget naturlig ud - det er ikke så praktisk, men det ser egentlig ganske dekorativt og landligt ud. Haven er delt af espalierede frugttræer. Jeg er ret vild med den effekt det giver - en meget charmerende måde at lave en rumadskildelse på.

 
Og så kan man jo nyde godt at alle frugterne :-)

I bunden af haven stod bl.a. en masse jødekirsebær og tiltrak sig opmærksomhed med deres orange lygter oplyst af den sidste aftensol:

 De er lidt hidsige i farven, men de visner ualmindeligt smukt :-)

Det blev også til et par billeder ud over skoven og alleen før solen helt forsvandt. Tænk at bo med sådan en udsigt :-)

Ha' en rigtig dejlig aften!