lørdag den 24. januar 2015

EN STOR BESLUTNING ER TRUFFET

Der er år, der næsten umærkeligt glider over i hinanden, og så er der dem, der virkelig skiller sig ud - på godt og ondt. De sidste par år har hørt til den sidste kategori bl.a. p.g.a. jobskifte, stress og seneste en flytning. Det har været nogle hårde år, hvor jeg af og til har haft fornemmelsen af, at tyrene har stået i kø, for at blive taget ved hornene, sådan lidt billedligt talt. Men selvom forandringer kan være udfordrende, og i særdeleshed uønskede forandringer, så er det mange gange der midt i tumulten, man pludselig får øje på de nye muligheder og kan gribe chancen for at gå nye veje.

Jeg har i flere år haft en drøm om, at kunne gøre kameraet til min levevej, men trods de mange, mange rosende ord, som mine billeder har fået med på vejen her på bloggen (og 1000, 1000 tak for dem - de har i den grad været med til at fodre drømmen), så har jeg alligevel ikke helt troet på, at det ville være muligt for mig at kunne komme til at leve af det på et tidspunkt. Det var det formentlig heller ikke i mit gamle og noget dyrere hus, men nu hvor jeg er flyttet på landet, kan jeg klare mig for en noget lavere månedsløn. Samtidig har jeg fået ekstremt positiv feedback fra en professionel fotograf, der virkelig tror på mig og mener, at jeg har et stort talent, og han er overbevist om, at jeg kan skabe mig en karriere som have- og blomsterfotograf - evt. kombineret med at skrive artikler og reportager, der passer til billederne.

Så nu har jeg tage beslutningen! Jeg har oprettet mit lille fotograf-firma og er i gang med at indkøbe et nyt og bedre kamera og et par lækre objektiver - det er selvfølgelig lidt af en investering, men forhåbentlig tjener det sig ind, fordi det forbedrer billedernes kvalitet og opløsning. Jeg skal også igang med at sortere mine gamle billeder, da en stor del af dem også vil kunne bruges (i hvert fald når der ikke er behov for helt så stor opløsning).

Kameraet får jeg i løbet af et par uger, og ind til da er jeg gået igang med at øve mig i billedbehandling på computeren. Jeg er nærmest startet på bar bund, men det er utroligt så mange flinke mennesker, der lægger meget pædagogiske videoer på Youtube med f.eks. gennemgang af forskellige funktioner i Photoshop, så jeg er inde i en stejl læringskurve lige nu. De to meget kulørte og forårsfestlige billeder i indlægget her, er nogle af mine første forsøg - meget skal stadig læres og finpudses, men det er fedt at være igang! :-)

Når kameraet ankommer, skal jeg selvfølgelig hurtigst muligt ud og lave nye billeder. Desværre er der ikke så stort et udvalg af blomster i min nye have (endnu), der kan agere fotomodeller, så jeg vil helt sikkert komme en del omkring og besøge andre haver. Heldigvis har jeg jo fået bil, efter jeg er flyttet på landet, så det er noget lettere for mig at komme rundt. Hvis du kender til skønne fotogene haver, må du iøvrigt endelig sige til!

Der er selvfølgelig ingen garanti for at drømmen kan bære, men nu har jeg taget beslutningen om at gøre forsøget og gøre det helhjertet - og så må det jo briste eller bære.

63 kommentarer:

  1. Hej Signe
    Jeg tror også på dig, og du ved, at du altid er velkommen i min have, der er da en del at tage billeder af.
    Held og lykke med projektet.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Lisbeth - og jeg kommer helt sikkert forbi Samsø. Nu bor jeg jo heller ikke så langt fra færgen længere :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  2. Hvor er det skønt, at du ikke blot nøjes med at drømme. Syntes det er helt fantastisk at du tager springet fuldt ud, og gør lige nøjagtig det du drømmer om. Vil ønske dig alverdens held og lykke på din vej.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Heike - jeg får sikkert brug for alt det held og lykke, jeg kan skrabe sammen :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  3. Jeg ønsker dig al det held og lykke, du har brug for, men jeg tror på, at det nok skal lykkes - dine evner som fotograf og skribent fejler i hvert fald ikke noget! Flotte blomsterbilleder! Jeg har også fået installeret Photoshop gratis fra mit arbejde for nyligt, men jeg har svært ved at komme i gang med at bruge det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne
      Jeg har også været meget, meget længe til at tage tilløb til Photoshop, men efter jeg har truffet beslutningen, så var det jo bare med at komme igang - og det er ret sjovt :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  4. Hej Signe
    Det lyder spændende. Jeg kan godt forstå, at du er optaget af det spændende og kreative emne.
    Held og lykke med det'
    Kh. Jørn

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jørn - ja, det er jo et skønt emne :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  5. Held og lykke Signe, det er vigtigt at afprøve om drømme kan bære, så man ikke ender som et surt og bittert menneske. Jeg krydser fingre og glæder mig til at følge dig.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. P.S. du er selvfølgelig også velkommen her :-)

      Slet
    2. Tak søde Lisbeth - ja, sådan har jeg jo ikke lyst til at ende ;-)
      Og jeg kommer helt sikkert forbi!
      Knus
      Signe

      Slet
  6. Det er et flot spring - jeg ønsker dig al mulig held og lykke - talentet er der ihvertfald, og interessen for inspirerende have-reportager har vel aldrig været større - så bare klø' på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - jeg klør alt det jeg kan ;-)
      Knus
      Signe

      Slet
  7. Hej Signe.Det var da en dejlig beslutning du har taget.................og er helt sikker på at du nok skal klare den nye udfordring Synes du tager nogle meget smukke billeder.
    Pøj-Pøj med det hele.Rigtig god weekend Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette - jeg er også rigtig glad for, at jeg nu har truffet den beslutning :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  8. Ih, jeg har også altid syntes du tager nogle fantastiske billeder! Held og lykke med det! Og til lykke med at du har taget beslutningen! Hvis du er i nærheden af Holte en dag i april eller maj er vores have måske et besøg værd (vi har bl.a. et af verdens største kirsebærtræ (tror jeg ...), en vildt smuk pærekvæde + et yndigt hus der er en meget fotogen baggrund) Du er i hvert fald velkommen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nana - det lyder utrolig charmerende, så det er meget muligt, at jeg lægger vejen forbi Holte til foråret :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  9. Kære Signe
    Hvor lyder det som en spændende og god beslutning - du har helt klart sans for at se "modellerne" og få dem på den rigtige måde og i den rigtige sammenhæng.
    Held og lykke med at føre din beslutning ud i livet, jeg glæder mig til at følge med her på bloggen.
    God weekend.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anita - jeg er helt sikker på, at der nok skal blive rig lejlighed for at følge det videre forløb her på bloggen :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  10. Hej Signe, Held og lykke med dit nye firma som havefotograf.
    Nogle gange er guldet lige ved hånden. Har du tænkt over at lave et haveportræt af dit nye sted her det første år? Du bor jo ude i naturen ved skov og strand. Med egen have - jeg er ikke i tvivl om du nok skal finde skønne motiver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne - og der skal nok også komme masser af billeder fra haven og omgivelserne her :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  11. Tillykke med din modige beslutning! At være selvstændig er hårdt arbejde hele tiden - men når man hver dag lever sin drøm ud får man så meget igen :) Jeg sprang ud som selvstændig i april sidste år - og har ikke fortrudt et sekund!
    Dine billeder er smukke - og hvor er det fantastisk at andre end dine blog læsere vil få muligheden for at nyde dem. Masser af held og lykke til dit projekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina - og dejligt med en opløftende succeshistorie. Jeg er ikke i tvivl om, at der bliver masser af hårdt arbejde - men jeg er heller ikke i tvivl om, at jeg vil trives :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  12. Tillykke med den store beslutning, jeg ønsker dig alt held og lykke med det. Jeg har jo altid været vild med dine billeder og det glæder mig at de professionelle fotografer også kan se dit potentiale. Det bliver en spændende - og sikkert også hård - tid for dig, glæder mig til at følge med på sidelinjen. Du er velkommen her, hvis ikke der er for langt og dyrt for dig.

    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Ulla
      Ja, det bliver rigtig spændende. Og mon ikke jeg også kommer forbi de kanter på et eller andet tidspunkt - i så fald skal jeg nok lægge vejen forbi din dejlig have, som jeg jo stadig har til gode :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  13. Tillykke med din beslutning, det er så godt, når nogen gør noget ved deres drømme :-) Jeg håber, det lykkes for dig at få dit firma op at stå, så du kan leve af det.
    Min have har ikke det helt store at byde på endnu, men kommer du i nærheden af Billund/Grindsted, er du velkommen til at kigge ind, og få en lille havesnak.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Vivi.
      Jeg glæder mig til at se din store have på et tidspunkt - og mindst lige så meget til havesnakken :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  14. Pøj pøj med projektet Signe - jeg tror på dig! Er altid fuld af beundring for mennesker, der følger deres passion, og jeg ved, at hvis det er vigtigt nok, skal det nok lykkes!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - jeg håber, du får ret :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  15. Et stort tillykke med springet. Det lyder til at være den helt rigtige beslutning. Dine foto er super. Held og lykke med det.

    SvarSlet
  16. Jeg er en af de mange, der har beundret dine billeder i flere år. De er fantastisk smukke. Held og lykke. Hvor er det spændende. Sejt at du gør det!
    Kh Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth - hvor er du sød!
      Knus
      Signe

      Slet
  17. Køre Signe Hvor dejligt og aldeles vidunderligt for dig. Jeg ønsker dig alt det bedste og ved det skal nok lykkedes. Det er skønne billeder du tager. Kh Tina

    SvarSlet
  18. Klø på Signe
    De havefotografer der har brugt vores have som motiv, har alle haft div blade som kunder.
    og alle har været Freelance
    De havde på forhånd næsten tænkt et tema/Emne ind i deres foto optagelse
    nu har du jo mange kontakter via Blog verden og det vil brede sig i ringe
    Kom til Nordjylland , her er der osse mange haver og smuk rå natur

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - og jeg kommer helt sikkert også til Nordjylland på et tidspunkt :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  19. Hej Signe

    Alletiders - den har jo været på vej et stykke tid, beslutningen. Jeg var også ved at skifte kamerasystem men med det nye Samsung NX1 forsætter jeg med det. Ellers var det blevet Nikon.
    Dit store talent er tydeligt for alle, super at du nu selv tager konsekvensen af det.

    Held og lykke herfra

    Karsten :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karsten - ja, beslutningen har længe ligget og ulmet :-)
      Mit nye kamera bliver faktisk et Nikon.
      Knus
      Signe

      Slet
  20. Held og lykke seje Signe. Flot at du springer ud i noget helt nyt arbejdsmæssigt, samtidig med at du er flyttet i helt nye omgivelser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lise
      Det er jo faktisk flytningen (og de billigere boligudgifter), der har gjort det muligt - men det er meget nyt på en gang :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  21. SÅ KUL
    Klart att det kommer gå fint!
    Du är så modig och begåvad så jag ser inga hinder för att du skall bli hur framgångsrik som helst.
    Kempestort til lykke Signe
    Knus

    SvarSlet
  22. Iiiiiihhhhh hvor det glæder mig Signe . . . Du er osse altid velkommen hos mig :-) Du kender jo vejen.
    Knus Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Lone - det gør jeg nemlig, og nu må vi altså snart få lavet den aftale! :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  23. Held og lykke på din vej... Skønt at samle mod og følge sit hjerte....

    SvarSlet
  24. Super spændende beslutning, selvfølgelig kan du klare dig inden for den branche Signe, du skal bare tro på dig selv. Held og lykke :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte - jeg synes også den er ret spændende, og håber du får ret :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  25. Det lyder godt Signe. Er sikker på at du vil lykkes. Alt det bedste ønskes du herfra. Glæder mig til at se, hvad der kommer. For jeg er overbevist om at det er smukt. Det er det nemlig ALTID når det kommer fra dig.
    knus
    Eva

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Eva - nu er det jo lige før jeg rødmer :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  26. Det ser ud til at dette år også bliver et af dem der kommer til at skille sig ud. Du er jo allerede godt i gang med at få det til at ske. Held og lykke til dig.
    Klem Lonni

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lonni - ja, jeg håber det bliver et af dem, der skiller sig positivt ud :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  27. Skulle du noensinne ta turen til Norge så er du hjertelig velkommen. Vi har sikkert ikke noen interessant hage, men den er stor og jeg synes det er flott med den bølgende kornåker som starter i plenkanten.
    Det skal bli spennende å følge deg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Åshild
      Mon ikke jeg også kommer til Norge en dag - har jo set på de norske blogs, at der findes masser af skønne norske haver :-)
      Knus
      Signe

      Slet
  28. Hej Signe. Hvor er du altså modig :0) Med dine evner og øje for detaljer så skal du helt sikkert nok komme til at få en masse at lave. På denne skønne dag hvor sneen lægger fint og solen skinner så er du vel allerede ude og tage billeder.
    Jeg glæder mig til at se hvad der sker med din nye have og alt det andet i dit liv.
    Rigtig dejlig Søndag :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Linda
      Jeg håber også, jeg får masser at lave :-)
      Og ja, jeg har været ude i solen - og fotografere mine nyopdagede vintergækker :-)
      Håber også du får nydt solen!
      Knus
      Signe

      Slet
  29. Kære Signe!
    Hvor er det bare godt du våger at forfølge din drøm, og stort TILLYKKE med beslutningen, samt et rungende held og lykke med dit foretagende!
    Med venlige hilsner Anette

    SvarSlet
  30. Hej Signe
    Hvor er det sejt, at du gør det. Jeg har længe fulgt dine smukke billeder. Du har helt klart talent. Jeg ønsker dig held og lykke!
    Mvh. Louise Størup Lauridsen

    SvarSlet
  31. Jeg prøver at skrive til dig. For jeg syntes det er så sejt du springer ud som havefotomenneske. Har altid beundret dine billeder, som er bare så smukke, men da jeg har problemer med flere kommentarfelter skriver jeg kun på to blogge.
    Hvis du engang vil lave noget med høns og have, skal du være velkommen her nord for Ringsted.
    Held og lykke hilsner Gunvor

    SvarSlet
  32. Stort tillykke og held og lykke med dit nye foretagende :-) Dine fotos er alle vildt smukke!

    SvarSlet
  33. Hvor er du bare supersej - og hvor er det spændende!

    SvarSlet
  34. Kære søde Signe.....skønt at høre at du nu endelig tager springet og lave det karriereskifte du så vildt har fortjent. Har længe syntes at dine lækre havefotos oftest langt slår hvad vi ellers bliver præsenteret for i blade og magasiner....du kan bare noget særligt med lyset og vinkel - ja du får det hele til at gå op i en drømmende dejlig helhed vi andre kun kan drømme om at gøre efter. Du ønskes ALT det bedste her fra af og stort tillykke - jeg vil glæde mig til at se mere fra din linse i fremtiden :o) Knus

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...