Anemonerne er sprunget ud, og i går var jeg en tur i skoven for at lade mig betage af et af mine yndligs-forårs-scenarier. Selvom jeg ved, hvad jeg har i vente, så bliver jeg alligevel hvert år helt og aldeles måløs, når jeg træder ind i skoven og ser, hvordan bunden er forvandlet til et hvidt blomsterhav. Anemoner i så overvældende mængder, at det ikke giver nogen mening at gøre sig forestillinger om, hvor mange der i virkeligheden er. Man kan bare slå sanserne ud og nyde synet :-)
Der var også gule anemoner imellem, men de var ikke helt så langt fremme endnu.
Tjørnen (tror jeg det er) er ved at springe ud.
Ud over anemonerne var der også en del blomstrende lungeurt
Kastanien er også godt på vej.
Det var en fantastisk skovtur. Sådan en, man kan leve længe på - ikke mindst pga. de millioner og atter millioner af anemoner :-)
Ha' en rigtig dejlig søndag!
Jeg elsker også synet af det hvide tæppe her i foråret og jeg kan også sagtens finde på køre i skoven bare for at se alle de smukke anemoner og betages :-)
SvarSletOgså en dejlig søndag til dig :)
Tak for skønne billeder af anemoner. Det er så fint og poetisk, når der er så
SvarSletmange. Man kommer til at tænke på forårsangen: Kom maj du søde milde...