Den yndigste have

Ikke langt fra hvor jeg bor, ligger der et lille hus midt i det bakkede landskab. Det ligger lidt nede ad en grusvej, så man kan ikke se så meget af det fra vejen, men fra første gang jeg så det har jeg tænkt, at det så helt eventyrligt ud, og det har jeg tænkt hver gang siden - og jeg kommer vel forbi et par gange om ugen.

Idag kom jeg så forbi igen. Jeg var på vej ud for at besøge nogle af de mange små gallerier og kunstnere, der slå dørene op her i pinsen for at vise deres arbejde frem. Da jeg kørte forbi det lille hus opdagede jeg, at der også her var et skilt, der bød velkommen, for det viste sig, at der også i huset her boede en kunstner.

Så jeg lavede en småhasarderet opbremsning, og drejede op ad den lille grusvej, for det her sted var jeg da nødt til at se lidt tættere på, når nu jeg havde chancen. Og det var endnu mere eventyrligt, end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig.

Heldigvis havde jeg kamerat med i bagagerummet, så det blev hurtigt fundet frem, og jeg håber i vil nyde billederne og kan fornemme, hvor fint et lille sted det er.

De ualmindeligt søde beboere kunne i øvrigt fortælle, at haven også er med i Claus Dalbys "Hemmelige Haver". Så helt så hemmelig er den jo ikke mere, men her kan I så se den fanget gennem mit kamera for første gang.

Jeg håber, I har nydt pinsen!