Fra min morgenkaffeplads på trappen ved hoveddøren har jeg lige nu denne skønne, skønne udsigt. Tulipanen her er Shirley, og jeg synes måske ikke, det er den kønneste af mine tulipaner, men på en eller anden måde passer de alligevel ganske godt ind her. Og det synes de tilsyneladende også selv, for de kommer troligt igen hvert år.
Jeg er til gengæld ret vild med den mørke Queen of Night, som også er flink til at komme igen hvert år. I bedet står de lige nu sammen med bl.a. de sødeste små selvsåede lyseblå og lyserøde forglemmigej.
Der skulle egentlig have været endnu flere forglemmigej, men jeg kom til at luge en del væk i min forårsiver inden jeg opdagede, hvad det var, jeg havde forgrebet mig på. Til næste år har jeg forhåbentlig lært lektien, og heldigvis var der nogen der overlevede, så de nu kan stå og se yndige ud blandt tulipanerne i morgensolen.
Det er da ikke nogen helt tosset måde at starte en dag, der tegner til at byde på masser af dejlige solskinstimer i haven :-)