Floks - og meget mere Eden Rose

Min lille floks er sprunget ud i dag. Det bliver formentlig den eneste blomstrende floks, jeg får fornøjelsen af i år, men jeg har lavet stiklinger, så næste år skulle det gerne blive til lidt flere, og året efter endnu flere, og året efter det ... Men lige nu glæder jeg mig bare over denne her :-)

I siger jo, at I aldrig bliver trætte af roser - også selvom det er gensyn. I er derfor helt og aldeles selv ude om det, når der her kommer flere billeder af min Eden Rose/Willestrup, der er på sit højeste lige nu :-)

Håber I har en dejlig torsdag :-)

Første jordbær :-)

Det ser måske ikke ud af meget, men det er rigtig stort i min lille verden :-)

De smagte alle tre uforskammet godt - og der er heldigvis flere på vej :-)

Katost fra naboen

Sidste år fik jeg en fin lille katost af en af mine søde naboer - jeg tror, det er den, der hedder Malva Sylvestris Zebrina.

Jeg havde forelsket mig lidt i den, når jeg gik forbi hendes hus, hvor de stod ved hovededøren i nogle mindre krukker og blomstrede med de skønneste små blomster. Da jeg kom til at nævne det for hende, greb hun fluks en af krukkerne og stak den i hånden på mig. (Ikke så tosset med sådan en nabo, hva?)

Den blev stående i krukken resten af sommeren, men da jeg lavede det nye bed ved havelågen i efteråret fik den ærespladsen lige inden for lågen.

Da foråret kom, kom den desværre ikke. Jeg satte i stedet forskellige andre planter, og glemte efterhånden alt om den fine katost. Lige indtil i dag  - for se, hvad der pludselig stod og blomstrede ved lågen :-)

Jeg må nok erkende, at jeg har et svagt punkt for hele katost-familien - snart er det stokrosernes tur til at springe ud for første gang i haven, og jeg glæder mig helt vildt til at se, hvilke skønne farver, de vil åbenbare :-)

Lige overfor den blomstrende katost, på den anden side af stien, stod min storkenæb Jolly Bee og blomstrede så fint, at den også lige fik sneget sig med :-)

 Jeg må videre med belægningen på gårdspladsen - kan I have en rigtig dejlig dag!

Rølliker og roser i aftensol

Jeg har arbejdet det meste af dagen på at få lagt belægningen færdig på gårdspladsen, men der er stadig et stykke vej endnu, og det ligner en byggeplads, så det kommer der ingen billeder af i dag - men forhåbentlig inden for nærmeste fremtid :-)

I stedet kommer der et par aftenbilleder, for hvor er det altså fantastisk med disse lyse lune sommeraftner.

Her er det de flødefarvede rølliker, der fanger aftensolens sidste stråler. De er i øvrigt utrolig søde sammen med de helt hvide blomster - her står de sammen med hvide klokker. Det skal jeg huske, når jeg på et tidspunkt begynder at flytte rundt på alle mine planter for at opnå lidt bedre farveharmonier i bedene.

Aftensolen fangede også lige de yderste blomster på min Eden Rose - jeg har efterhånden vist den en del gange på bloggen, men jeg tænkte, at den godt kunne tåle at blive vist bare en enkelt gang til :-)

En overvintret dronning

Sidste sommer købte jeg en rigtig fin 'Dronning Ingrid' pelargonie, for sådan en syntes jeg hørte sig til, hvis man skulle skabe den helt rigtige kolonihavestemning. Jeg kan ikke huske, hvor meget jeg gav for den, men det var nok til, at jeg kun købte en, og at jeg samtidig bestemte mig for, at jeg ville overvintre den og bruge den til at lave en masse stiklinger.

Den stod og så rigtig fin ud hele sommeren, og da efteråret kom flyttede den med ind i stuen. Som månederne gik rykkede den mere og mere i baggrunden, for sommerens glans forsvandt efterhånden helt og aldeles. Den fik en slat vand fra tid til anden, men fik ellers lov til at stå og se kedelig ud gemt lidt af vejen bag nogle af de kønnere stueplanter.

Da foråret kom, blev den fundet fren igen og fik klippet alle de lange ranglede stængler af, og så blev der ellers lavet stiklinger. Det er blevet til mindst 20 af slagsen, der nu selv står med de første små blomster - både i haven og hos venner og familie.

Efter den omgang så dronningemoderen om muligt endnu mere afpillet ud. Jeg havde ingen illusioner om, at der nogensinde ville komme en køn plante ud af hende igen, men med lidt frisk jord og gødning, kunne det jo være, at hun, som et bedre avlsdyr, kunne bruges til flere stiklinger næste år.

Men der tog jeg fejl. Som månederne er gået er hun vokset mere og mere til, og nu er hun kønnere end nogen sinde før. Stor og kraftig og frodig. Som beløning har hun fået en af de helt store krukker, hvor hun rigtig kan stå og tage sig ud, som den dronning hun er.

Gad vide om hun mon bliver endnu smukkere til næste år :-)

Rosen, der fik en chance

Da jeg flyttede ind i Signes Vals for ca. 1½ år siden, var der stort set ikke andet end græsplæne. Men i et mørkt nordvendt hjørne, hvor der på gode sommerdage kom måske en times diffus aftensol gennem æbletræets grene, stod en rose og så så sølle ud, at jeg egentlig havde afskrevet den. Den havde to tynde og flere meter lange grene, der strakte sig alt, hvad de kunne, i håb om at fange et par ekstra solstrejf.

Selvom den absolut ikke lignede noget, der var værd at gemme, syntes jeg alligevel, at en sådan overlevelsesvilje skulle belønnes med en chance til. Den blev derfor gravet op sidste forår, rødderne blev befriet for skvalderkål, de to lange tynde grene blev klippet ned til ca. 10cm, og så fik den en ny og mere solbeskinnet plads. Og jeg skal love for, at den greb sin nye chance :-)

Her lidt over et år efter den rykkede ud i solen, er den blevet til en helt lille busk, og den blomstrer og blomstrer med de sødeste halvfyldte lyserøde roser, som skulle den bevise, at den var besværet værd.

Jeg ved ikke, hvad den er for en, eller hvor stor den har tænkt sig at blive - foreløbig ser den ikke ud som om, at den har tænkt sig at stoppe væksten her. Men jeg er blevet rigtig, rigtig glad for den, og så tilfører det den også lidt ekstra status, at den har været her fra starten :-)

Tidsler

Jeg forsøger at holde tidslerne ude af min have. Sammen med skvalderkål, mælkebøtter og humle er de på listen over planter, jeg fører intens krig imod. Men på bunken i baghaven er der indført midlertidig våbenhvile, hvilket de selvfølgelig har udnyttet på det groveste.

Jeg har nogle ret ambitiøse planer for, hvad der skal ske med bunken på længere sigt, der både inkluderer højbede i flere niveauer og en anden ruminddeling af baghaven, men det bliver ikke i år. Derfor har jeg også accepteret, at den lige nu ikke er en del af krigszonen, og jeg kan stort set med fred i sjælen læne mig tilbage og nyde de forbudte blomster.

Den er da smuk sådan en tidselblomst :-)

Sløjfeblomst

For nogle dage siden viste jeg nogle små lyserøde blomster, jeg ikke vidste, hvad var. Men det gjorde Hanne fra bloggen Hanne i haven, og hun var så sød at informere mig om, at det var sløjfeblomster, Iberis Umbellata. Tak for det Hanne :-)

Jeg har kunnet læse mig frem til, at det er en etårig plante fra sydeuropa, der dufter og tiltrækker bier og sommerfugle. Den vil gerne have en plads i solen og blomstrer fra juni til september - og så kan jeg jo næsten regne ud, at den nok også er ret flink til at så sig selv ;-)

Nu hvor de er sprunget lidt mere ud, kommer der lige et par billeder til af disse nye og forhåbentlig blivende indflyttere, der foreløbig har valgt at slå sig ned blandt nogle af mine rølliker. :-)