Det har været endnu en dag med pragtfuldt forårsvejr :-)
Der er efterhånden ved at være en del krokus, der er sprunget ud, og i dag var turen kommet til den første af mine Blue Pearl med sin helt sarte lyseblå farve - det er kun denne ene lige nu, men hvis der også kommer sol i morgen, vil der sikkert komme flere små lyseblå indslag i mine bede til at supplere alle de lilla og gule og hvide :-)
Og så er der masser af spirer på vej. Tidligere i dag viste jeg lupin-spirer, og her er det den meget lodne kobjælde, som jeg også viste for et par dage siden.
Der er friske nye blade på mine iris og lægebaldrian er ved at folde de røde blade ud.
Mine floks, er også godt igang
Det er helt utrolig så meget forår det er blevet - det er næsten for godt til at være sandt, men jeg krydser i den grad fingre for at vinteren ikke vender tilbage. Det ville næsten ikke være til at bære.