De er en lille smule langsommere om at komme frem, men nu er de her også - de dobbelte vintergækker :-)
Og så fangede jeg lige denne grønkålstyv på fersk gernening. Jeg troede egentlig, jeg havde fået hegnet min køkkenhave ok, men det er jo tydeligvis ikke tilfældet. Den tog straks flugten, da jeg kom ud med kameraet, så jeg nåede desværre ikke at få et ordentlig billede af den.
Jeg synes i øvrigt, de virker overraskende store, når man kun er få meter fra dem.
Selvom det er lid bøvlet at dele have med rådyrene (og jeg skal have fundet en sikrere løsning i køkkenhaven), så kan jeg alligevel ikke lade være med at smile, hver gang jeg ser dem. De er så fine :-)
---
Tilføjet senere:
Nu så den sig også sulten på mine vintergækker, og så må jeg alligevel indrømme at smilet stivnede en lille bitte smule :-)
Den tog dog flugten igen så snart den så mig.
---
Opdageret endnu senere:
Efter at være blevet jaget væk fra vintergækkerne, vendte den så tilbage til grønkålen igen.
Den havde ikke engang særlig travlt med at komme væk denne gang, men spankulerede roligt ud af køkkenhaven og lidt op ad bakken overfor.
Nu tror jeg bare den venter på, at jeg er gået med mit kamera, så den kan vende tilbage igen og få lidt madro :-)