Kavalerer, roser og et øjebliks sol

Det er efterhånden ved at være noget tid siden, jeg sidst har set solen. Igår lå tågen så tæt hele dagen, at man næsten havde det som om, det aldrig rigtigt blev dag. Så da et enkelt solstrejf nåede ned gennem skydækket og lyste haven op, så sprang jeg op (trods gevaldige tømmermænd efter en ualmindelig hyggelig aften igår) og skyndte mig (med dunkende hoved) ud for at fange de savnede stråler. Jeg nåede lige at fornemme varmen, og tage et par billeder af den stolte kavaler ved hoveddøren, men så lukkede skyerne sig igen, og forestillingen var forbi for denne gang.  

Jeg overvejede at kravle ind under dynen igen, men da jeg nu var kommet ud, måtte jeg jo hellere lige gå min lille haverunde og se, om der var andet, der kunne friste kameraet. Desuden så hunden bare så glad ud over, at der endelig blev udvist lidt initiativ :-)

Så her kommer lidt flere billeder af et par kavalerer og roser - men ingen sol.

Selvom mange af de stolte kavalerer efterhånden er afblomstret, så er der fortsat nogen, der bliver ved med at sætte nye blomster og knopper :-)

Rosen, der fulgte med huset, blomsterer også fortsat, men det er dog aftaget noget i styrke.

Ved det gamle blommetræ i baghaven satte jeg sidste år en New Dawn, som også lige ville nå at komme med :-)

Jeg havde håbet at blive færdig med stien, men der er vist ikke så meget arbejde i mig i dag ;-)

Ha' en dejlig søndag!

Tåge og spind i lavendlen

Der er nu noget eventyrligt over sådan en morgen :-)

Småregn og røn? ... og flere skønne gaver :-)

Her er vejret trist og vådt igen i dag. Jeg håber, det bliver lidt bedre i weekenden - selvom det desværre ikke helt ser sådan ud, hvis man skal tro DMI. Men jeg har jo en lille sti, jeg gerne ville være færdig med ;-)

Som man kan se, blomstrer det fortsat rundt omkring, bl.a. her ved havelågen, hvor stien gerne snart skulle nå op - meeen blomterne synger efterhånden på sidste vers, så det er ikke sikkert, stien når helt op til dem, før de takker af for i år.

Så fandt jeg denne lille selvsåede sag blandt mine hortensiaer i tønden - kunne det ikke godt ligne starten på et lille rønne-træ? Nu har den i hvert fald fået en chance og en foreløbig plads i det nye bed ved stien. Og bladene er da rigtig efterårs-fine lige nu :-)

Ha' en god weekend!

---

Tilføjet senere:

Hov for Søren, jeg glemt da helt at fortælle om denne fantastiske gave, der kom med posten :-)

De fineste små drejeblomst-børn, som nu har fundet deres nye hjem forskellige steder i mine bede. Gaven var fra Eva med bloggen Evigglade. Altså, hvor heldig kan man være? 1000 tak søde Eva - jeg skal nok passe rigtig godt på dem og pusle om dem, så de ikke får for meget hjemve. Jeg er helt sikker på, at de vil tage sig smukt ud i min have til næste sommer :-)

Er det ikke utroligt, så glad man kan blive for sådan en flok små-planter?

Blomstrende digitalis

Det er jo ikke lige det syn man forventer, når man går ud i haven på sådan en råkold og regnvåd oktoberdag, men min hvide digitalis syntes tilsyneladende, at det var en fin dag at blomstrer. Og det skal den være hjertligt velkommen til  :-)

Nu har jeg så både spirende pæoner og blomstrende digitalis i haven - det er næsten som om de forsøger at få mig til at glemme, at viteren er lige om hjørnet :-)

Blodrød storkenæb

For at blive i den blodige genre, så tog jeg faktisk også dette billede igår af en af mine små blodrøde storkenæb: Geranium sanguineum var. striatum. 

Jeg såede dem sidste år, og har dem nu stående forskellige steder i haven bl.a. lige ved min hoveddør. Planten er ikke meget mere end 15-20 cm høj, og breder sig ud, så den dækker jorden helt i en radius a 15-20 cm. Bladene er heller ikke så store men ret fine med deres fligede lidt buttede look. Blomsterne er et par cm og sart lyserøde med mørkere pink årer.

Her ses et par i forgrunden ved den lille buksbom ved hoveddøren (de blomstrede

 så ikke lige da dette billede blev taget for et par dage siden, men der er flere knopper

på vej) - jeg regner med at de til næste år vil have dækket alt den bare jord

Det er en rigtig sød lille plante. Den vokser ikke så hurtigt, men til gengæld blomstrer den næsten uafbrudt - og altså stadig her i slutningen af oktober. Selvom den efter sigende er en lille sol-elsker, så trives den også fint forrest i de nord- og østvendte bede hos mig. Så den kan jeg varmt anbefale, hvis du er på udkig efter en sød, lav og flittigt blomstrende lille bunddække-staude  :-)

Her kommer et par billeder til af den - også fra igår:

Ha' en rigtig dejlig dag - trods det lidt triste vejr :-)

En blodig gave af den gode slags

Jeg har jo fortalt om min rotte-gave, som jeg ikke var så begejstret for - om lidt kommer kommunens rotte-bekæmper i øvrigt på besøg, for der var en vældig puslen i entreen i morges fra den lille fyr, som tilsyneladende lever i bedste velgående.

Men heldigvis har jeg også fået en anden og meget, meget bedre gave: et lille blodblommetræ (Prunus Nigra), som min datter har haft med hjem til mig fra en tur i det jyske :-)

Jeg synes den er fantastisk smuk med de mørke blade. Og tænk hvor fin den bliver til foråret med lyserøde blomster. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre gave. Hvor er jeg bare heldig :-)

Og jeg ved lige, hvor den skal stå - midt i det nye bed nær havelågen, som netop har ventet på et lille træ. Det bliver helt perfekt :-)

---

Tilføjet senere:

Rottefængeren viste sig at være noget mere effektiv end mine katte. Han skød den i hovedet. Bang!

Lidt drabeligt med skyderier i entreen. Og selvom jeg meget, meget, meget gerne ville af med rotten igen, så havde jeg altså også en lille bitte smule ondt af den - det var bare et stort barn. Og (bortset fra dræbersnegle), så synes jeg altså det er lidt svært, det der med at slå små levende væsner ihjel :-(

Uha, godt det hele er overstået nu.

Hortensia i forfald og en lille rotte-gave

Selvom pynten er ved at gå af denne hortensia, så har forfaldet nu også sin charme :-)

Så kom katten Luna i øvrigt med en lille gave til mig sent igår aftes. En lille rotte. Hun kom stolt spadserende ind i stuen med gaven i munden og lagde den foran mig. Og for at være rigtig sød, havde hun været så betænksom at undlade at slå den ihjel, så i samme øjeblik hun slap taget i nakken på den, pilede den hvinende ind under skohylden.

Jeg satte begge katte på opgaven med at få indfanget gaven igen, og flyttede støvler og andet under hylden, så de kunne komme til. Men den gemte sig godt, og kattene holdt efterhånden op med at synes, at det var en sjov leg. Så lod jeg døren stå åben en times tid, så rotten måske selv kunne finde ud i friheden, men den blev bare siddende i hjørnet, mens huset blev koldere og koldere. Så jeg har stadig min lille gave et eller andet sted - formentlig et sted under skohylden - og måske stadig i live (selvom det nok er en meget stakket frist, med de to rovdyr i huset). Ja, så heldig kan man være, når man har sådan et par gavmilde katte ;-)

Æblegrene

Smukke ser de ud mod den blå himmel, dem der fik lov til at blive tilbage på æbletræet. 

 

Men det var der jo også en hel del, der ikke gjorde.


I går så forhaven sådan ud - og det var da også det (ret uoverskuelige) syn, jeg stod op til i morges. Men se så her, hvor dygtig jeg har været i dag :-)


Tilbage i græsset ligger der nu kun en bunke sammenrevne blade.

 

Jeg overvejede om jeg skulle følge Susannes gode idé med et kvas-hegn, men da jeg ikke lige kunne gennemskue, præcis hvor det var, jeg manglede sådan et, så endte jeg med at klippe grenene i mindre stykker og kyle dem på bunken i baghaven - og hvis jeg kender mig selv ret, så kommer de nok til at ligger der et stykke tid.

Selvom jeg ikke har nået andet i haven i dag, så er jeg da egentlig meget godt tilfreds med mig selv. Jeg fik tilgængæld uventede gæster i flere omgange, så det har været en ualmindelig hyggelig dag  - og stien, den når jeg nok en anden dag :-)

Håber I andre også har nydt dagen.