Kattene - dagens fotomodeller

Jeg har to katte her i huset. En rigtig gammel langhåret dame ved navn Tinka, og så hendes unge sorte veninde Artemis, som vi fik for at hun kunne overtage jagt-tjansen, nu hvor den gamle ikke rigtig orker så meget mere.

De har begge to en særlig evne til at snige sig med på billederne, når jeg er ude med kameraet, og normalt forsøger jeg ihærdigt at undgå dem. Men i morges fik Artemis pludselig vækket jagtinstinktet af en puslen under et af de store akacietræer, og jeg besluttede mig for at fange det på kameraet.

 Der blev gravet ...

 og hoppet ...

 men jagten endte uden resultat.

Men så kan man jo altid lægge sig ned og tage en slapper :-)

Længes efter forår

Det er unægteligt smukt, når haven står pudret i sne, som det var tilfældet her til morgen.

Det er svært at forstå, at det om få måneder ser sådan her ud, og selvom jeg glæder mig over det smukke vinterlandskab, så glæder jeg mig endnu mere til, at foråret forhåbentlig snart indfinder sig for alvor. Mit hjerte længes efter sol, varme, fuglesang og grøn frodighed.

Påskeklokker i aftensol

Det er så fantastisk, at vi på denne årstid har påskeklokkerne. De små vintergækker, erantis og cyklamen er alle yndige og højt skattede, men påskeklokkerne har en helt anden udstråling af fylde og frodighed, som nærmest virker naturstridigt årstiden taget i betragtning.

Her til morgen har frosten igen fået dem til at lægge sig fladt hen ad jorden, men i går nåede de at rejse sig igen i løbet af dagen - her er de fanget dagens allersidste solstråler :-)

Påskeklokkerne her er i øvrigt fra Gartneriet Spiren, og flyttede ind i min have for et par år siden - og heldigvis ser det ud til, at de stortrives her.

Vintergækker drukner i cyklamen

For to år siden satte jeg en del små cyklamen i et bed, jeg lavede. Samtidig flyttede jeg en klump fyldte vintergækker og fordelte i bedet, for jeg tænkte, at det ville være en bedårende forårskombination.

Nu er både cyklamen og vintergækker begyndt at blomstre, men selvom cyklamens blade er så lave, at det nærmest ser ud som om, de bare ligger på jorden, så er de her fyldte vintergækker endnu mindre, så de har svært ved at komme op over bladene.


De vintergækker der står i udkanten klarer det fint, men de andre er nærmest ved at drukne. Hvis man ser godt efter kan man ane de små toppe, der prøver at stikker op.

Forhåbentlig kommer cyklamen med tiden til at dække det hele, så nu tænker jeg, at kombinationen måske ikke var helt så perfekt alligevel.

Så det kan være, at jeg skal prøve at flytte vintergækkerne til et andet bed, og så nøjes med at nyde cyklamen for sig selv.

Her er nogle af de små vintergækker ved en mos-beklædt træstub, hvor de meget bedre kommer til deres ret. Og mos har jeg rigeligt af i haven, så det bliver ikke svært at finde andre steder, hvor jeg kan gentage den kombination :-)

Trappens genopstandelse

Et af de første projekter, jeg kastede mig over, lige efter jeg flyttede ind for lidt over tre år siden var at fjerne nogle fliser på terrassen foran huset for at lave et lille bed.

Da jeg begyndte at grave, viste det sig dog, at der under fliserne gemte sig den oprindelige trappe op til huset (de to billeder ovenfor er fra december 2014, hvor jeg opdagede trappen). Min gode ven Claus gik dengang igang med at grave den fri, men pga. mere presserende projekter fik vi aldrig gjort det færdig, og indgangespartiet her har lige siden mest af alt lignet en forsømt byggetomt.

Men nu er han gået igang igen, og sikke en forandring, man allerede kan se. Når hele terrasse-området er blevet sænket ned i niveau med den nederste trappesten, skal jeg have lagt fliserne igen. Alt gravearbejdet foregår med skovl og trillebør, så der går nok mindst nogle måneder, før indgangen igen er præsentabel, men nu begynder man at kunne se det for sig. Jeg er sikker på, at det bliver rigtig flot, når det står færdigt :-)