På akacie-øen i baghaven står der ud over de tre store akacietræer også en guldregn. Det første år opdagede jeg den faktisk først, da jeg begyndte at rydde bedet for småbuske, skvalderkål og brændenælder, og den fik også fjernet et par syge grene.
Der var, som man måske kan se på billedet her, kun nogle ganske få blomsterklaser på den, men jeg håbede, at den ville komme efter det, nu da den havde fået bedre forhold. Sidste år var der dog også kun nogle få klaser, og jeg overvejede om den måske alligevel var så medtaget, at jeg burde fjerne den helt.
Men i år er den vågnet op til dåd, og lige nu står den med hundredevis af blomsterranker, der er parat til at springe ud. Sikke en glædelig overraskelse, og nøj hvor jeg glæder mig til at se den, når den står i fuldt flor om nogle få dage.
Min græsslåmaskine er gået i stykker, så lige nu ligner baghaven et vildnis (det er utroligt så hurtigt det går lige nu), men jeg håber jeg kan nå at få den repareret hurtigt nok til, at jeg kan få nogle fine billeder af akacie-øen, når guldregnen springer helt ud.
Guldregnen kvitterer nu for den ekstra omsorg, den bliver vildt smuk. Min guldregn blomstrer lige nu med lilla allium under, det er så fint.
SvarSletUha det er ingen spøg når plæneklipperen går i stykker, og græsset vokser helt vildt. Håber den snart er køreklar igen, for duften af nyklippet græs er sundt for sjælen :-)
Kærlig hilsen Anette
Jeg har faktisk også haft planer om prydløg under den, for det er få fint med farvekontrasterne. I første omgang skulle jeg dog lige se, om træet var værd at bevare, men det ser det jo heldigvis ud til :-)
SletNej, det er ret problematisk med den manglende plæneklipper, og det bliver sikkert en kamp at komme igennem det alt for høje græs, når jeg får den repareret. Men jeg glæder mig til, at det igen kommer til at ligne en "rigtig have" :-)
Knus
Signe