torsdag den 4. februar 2016
Forårsaktivitet
Vejret i dag har været helt fantastisk, så jeg fandt havehandskerne frem fra gemmerne og smuttede ud i solskinnet. Jeg tænkte, at det var en oplagt mulighed for at se, om jeg måske allerede nu kunne tage nogle af brændenælderne og mælkebøtterne i opløbet - og det kunne jeg.
Det er tydeligt, at haven allerede er ved at vågne op af vinterdvalen, og som man kan se, så blomstrer den første påskeklokke også nu - endda en af mine yndlinge med fyldte blomster. Den er ikke så stor endnu, men jeg håber, den hurtigt vokser til, nu hvor den har fundet sin blivende plads og ikke skal flyttes rundt på mere.
Her er det en storkenæb og en akeleje, der er på godt på vej. Også iris, dagliljer og flere af græsserne tittede frem, så jeg besluttede mig for at gå igang med at få klippet alt det visne af dem nu, før de nye skud kom for langt frem.
Haven er stor, så det er ikke lige noget, der er klaret i et snuptag, men nu er den ene halvdel af akacie-øen gjort forårsklar. Hvis det gode vejr fortsætter følger flere bede nok hurtigt efter, for hvor er det bare skønt igen at komme ud og få sol på næsen og jord mellem fingrene :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Du har været flittig. Ja det er dejligt, at vi kan komme ud igen, her er det nu noget koldt trods solen.
SvarSletKnus
Det er så skønt at komme ud igen, her har vi også haft stor glæde af det skønne forårsvejre! Super fint arbejde.
SvarSletHer laver snøen ned, det er nok en god stund igjen før vi kan luke i hagen. Men akk så koselig å lese om og se dine vakre bilder. Kjente våren var her også et lite øyeblikk..
SvarSletGod helg i hagen.
Heidi
Sikke dog en fin påskeklokke :-)
SvarSletDer har været et helt fantastisk vejr i dag. Midt på dagen arbejdede jeg et sted, hvor solen sendte sine stråler ned på et læfyldt område. Det føltes så lunt lige der, at jeg godt kunne have nydt en time på en liggestol med et tæppe om benene - men det går jo ikke i arbejdstid ;-)
Det lyder meget fornuftigt, at du prøver at tage noget af dit genstridige ukrudt i opløbet, det lønner sig helt sikkert på sigt :-)
Jeg glæder mig til at følge udviklingen i din have her i den kommende havesæson :-)
Det er så dejligt at se haven vækkes til liv igen, her kan vi slet ikke vente til foråret for alvor begynder. God weekend ønskes her fra midtjylland!
SvarSletSå deilig å se at foråret har kommet hos deg. De vakreste juleroser. Her i Norge er det fortsatt vinter, så lengselen stiger ved å se dine bilder:) God helg.
SvarSletJannicke