torsdag den 23. april 2015

ANEMONER PÅ KIRKEGÅRDEN

I går aftes var jeg i Nykøbing S - eller rettere sagt et par km syd for byen, ved Annebergparken, der er et tidligere psykiatrisk hospital bygget for ca. 100 år siden.

Jeg har været der et par gange før (Odsherred Teater har nemlig til huse i en af de gamle bygninger), og hver gang har jeg tænkt på alle de menneskeskæbner, der må være knyttet til dette sted - denne by udenfor byen - og gennem tider, hvor både samfundet og psykiatrien havde en noget anden tilgang til mennesker med psykisk sygdom.


Bag bygningerne trukket lidt tilbage i skoven, ligger et lille kapel, og ved siden af det, bag et lille stengærde med bregner, ligger en lille kirkegård. Her hviler nogle af de skæbner, der gennem årene har endt deres liv her. Der er ikke gjort meget stads ud af gravene - de fleste er blot markeret med en cementflise med navn, hjemby og årstal - men nogen har sat anemoner ved gravene (eller måske har de selv fundet vej), og det er et af de smukkeste og mest vemodige syn, jeg har set.

Jeg har forsøgt at fange noget af stemningen med mit kamera. Det er svært helt at indfange, men jeg håber, at I alligevel kan fornemme lidt af stedets helt fortryllende og meget vemodige stemning.


Gravene fortsætter om bag den lille gravhøj, men her er der ingen anemoner, bare de nøgne gravsten i den sidste forårsaftensol.

7 kommentarer:

  1. Ja tænk lige en skæbne, men meget smukke billeder og fin stemning

    SvarSlet
  2. Så mange sten på et sted, så mange skæbner................, men smukt er det.

    SvarSlet
  3. Området omtales som de hjerneløses kirkegård, idet de afdødes hjerner blev anvendt i forskningsøjemed.

    SvarSlet
  4. Man kan ikke lade være med at tænke på hvilket liv de mennesker har haft, som nu ligger her.... måske glemt af alle

    SvarSlet
  5. Du har fanget stemningen meget godt, det er meget smukke billeder, nærmest æstetiske.... De giver , sammen med din tekst , stof til eftertanke.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...