Ad omveje

Jeg holder et par kurser i have- og blomsterfotografering for foreningen Praktisk Økologi. Det ene var i går og det andet er i næste weekend. Både et i Jylland og et på Sjælland.

Meget tidlig i går morges tog jeg så afsted til Hornslet mellem Århus og Randers. Det letteste her fra Odsherred ville have været at tage færgen fra Sjællands Odde, men den sejlede ikke tidlidt nok, til at jeg kunne nå at være fremme kl. 10, så jeg måtte tage turen ned over Fyn.

Vejret var skønt, som man også kan se på det første billede her, som jeg tog på vejen, og jeg var fremme i god tid. Faktisk så god tid, at jeg lige stoppede ind ved en tankstation for at købe en croissant, jeg kunne nyde i vejkanten inden jeg tilbagelagde den sidste halv kilometer.

Jeg følte mig ret tjekket. Havde et velforberedt oplæg med og en god plan for, hvordan vi skulle bruge dagen, og her sad jeg og nød vejret og udsigten, og samlede tankerne inden jeg skulle igang.

Men så tikkede der en SMS ind fra arrangøren, og pludselig gik det op for mig i al sin gru, at jeg i mit hoved havde fået byttet om på kurserne. Jeg skulle først være i Hornslet næste weekend, og lige nu sad der et hold klar i Hvalsø på Sjælland.

Jeg gik fuldstændig i panik. Som i fuldstændig - det var lige før jeg næsten begyndte at hyrperventilere. Jeg tror der blev råbt: FUCK, FUCK, FUCK!!!!! mindst 30 gange. Jeg skyndte mig selvfølgelig at ringe og forklare situationen med det samme, og har ikke tal på, hvor mange gange jeg igen sagde "fuck", men det var mange - og ca. ligeså mange gange "undskyld".

Og så vendte jeg bilen, trykkede speederen i bund og tog turen tilbage igen ned gennem Jylland, hen over Fyn, over Storebælt og hen til Hvalsø. Adrenalinen pumpede. Jeg følte mig som det største og mest utjekkede fjols i hele verden. Jeg har aldrig røget i min lille bil, men lige nu gjorde jeg en undtagelse.

Kl. 12.30 var jeg endelig fremme - 2½ time senere, end jeg burde have været der. Alle havde dog taget det ualmindelig pænt (tror altså at havefolk generelt er et mere positivt, tålmodigt og overbærende folkefærd). Ingen var sure, men havde bare lyst til at komme igang. Ventetiden havde de bl.a. brugt på selv at gå rundt og tage billeder, og så tog vi den der fra, og fortsatte frem til kl. 18.

Så det blev ikke det forløb, jeg havde planlagt, og der var masser af improvisation hen ad vejen, men tilbagemeldingerne da vi rundede af var, at de synes det havde været en god dag, og at de have fået en masse gode foto-fif, som de kunne tage med hjem.

Så det gik ikke helt så galt, som jeg frygtede, da jeg i panik vendte bilen i Jylland, og vi kunne glæde os over, at vi var rigtig heldige med vejret. Og så kunne jeg i øvrigt også glæde mig over, at turen hjem heldigvis ikke var særlig lang, for jeg var godt nok udmattet ovenpå på den dag.

I næste weekend tager jeg så igen turen til Hornslet - og der satser jeg på, at være noget mere tjekket.

Det var ikke så mange billeder, jeg selv fik taget, da jeg primært koncentrerede mig om at give de andre feedback og fif til deres billeder. Men det blev da til et par, bl.a. en mørk valmue op af muren med de fine skygger, og så de smukke valmuefrøstande, som altid har fascineret mig.

Pyha, det var en hektisk dag - og hvis nogle af jer der deltog igår læser med her, så vil jeg bare lige sige 1000, 1000 tak for at I var så helt utrolig søde og overbærende overfor mig.

Og så har jeg da lært, at uanset hvor skråsikker jeg føler mig på en aftale, så skal jeg altså lige dobbet- og trippeltjekke kalenderen i fremtiden. Må erkende, at hukommelsen bare ikke er så pålidelig i øjeblikket (hvilket er ret normalt i forbindelse med stress), og en fejltagelse som denne har jeg virkelig ikke lyst til nogensinde at komme til at gentage.