Som man kan se på oversigtstortet her, er haven en noget usammenhængende størelse, der er opdelt i flere forskellige rum (afgrænset af hegn og bygninger) og med forskellige funktioner:
- Vestvendt terrasse, der samtidig er indgang til husets hoveddør
- Hundegård syd for terrassen
- Sydvendt have mellem hundegården og stalden, som deles på midten af drivhuset
- Et stort haverum mod øst, der går ned til bækken og blander sig med skoven mod nord
Her er der sol hele eftermiddagen og aftenen, og det er derfor et af de mest oplagte steder at indtage aftensmaden udendørs. Derfor skal der selvfølgelig gøres plads til et bord og nogle stole i den sydlige del af terrassen, som muligvis bliver udvidet med hundegården.
Jeg er gået igang med at sænke terrasen, da den ligger for højt i forhold til huset, men projektet gik i stå, da der var andre mere opmærksomhedskrævende projekter, så lige nu, ser det ikke særlig godt ud med en halvt udgravet terrasse. Det bliver virkelig rart, når jeg på et tidspunkt får gjort det færdig.
Hundegården
Lige nu er der en stor hundegård syd for terrassen. I øjeblikket har jeg midlertidigt lagt mine kompostbunker her, men jeg forestiller mig, at området på en eller anden måde skal kædes sammen med terrassen - hvordan, har jeg ikke helt regnet ud endnu, men overvejer en pergola med siddepladser under, som åbner sig ud mod terrassen, men samtidig kan skærme lidt mod indkig fra vejen.
Sydhaven
Da denne del af haven grænser direkte op til engen, er det tanken, at blomsterbedene skal blødgøre overgangen fra eng til have ved at sætte forskellige græsser imellem stauderne, og at vægten vil komme til at ligge på prærieplanter som purpursolhat, indianermynte, salvie ol.
Ud for verandaen er præriebedet her næsten færdig, og planterner mangler nu bare at gro lidt mere til de næste par år.
Under den nordlige del af halvtaget ved stalden er der hønsegård.
Jeg har ikke helt fundet ud af, hvordan sydhaven skal afgrænses ind til østhaven, men der skal formentlig sættes et hegn af en slags. Måske et kastanjehegn, der ikke kommer til at virke for massivt, så man fortsat kan se engen fra østhaven. men jeg har også overvejet om der skulle lukkes mere til, ved et at lave et smalt levende hegn af f.eks. syrener, hyld og uægte jasmin.
Østhaven
Når jeg får åbnet østmuren op og sat den nye teressedør i, vil det være denne del af haven, man ser mest indefra huset. Derfor vil den også blive indrettet med det for øje. Volieren op af muren og skuret op af garagen her skal væk, hvilket vil give meget mere luft og plads.
Da denne del af haven formentlig ikke vil blive hegnet for rådyr, vil jeg gøre mig umage for at finde planter, som de ikke finder alt for velsmagende. Så de roser, jeg lige nu har plantet på tegningen op af verandaen er nok i virkeligheden ikke helt ideelle.
Garagen fylder lige nu godt op i denne del af haven, og planen er at lave en ny carport i den anden ende af gårdspladsen, og lave den nuværende garage om til en overdækket terresse, med udsyn til skoven og bækken.
Men det bliver ikke et af de aller første projekter, jeg kaster mig over, og det er også muligt, at fredningsmyndighederne slet ikke vil give mig lov til at opføre en ny carport.
Ud over at planterne ikke skal være alt for appetitlige for rådyr, så bliver opgaven at finde planter, der både kan spille sammen med skoven og bækken.
Stalden ligger og tager en del af udsynet ned til bækken, og bygningen er i øvrigt ikke voldsomt charmerende, så her skal jeg have fundet ud at noget passende camouflage.
Rhododendron- og magnoliebedet
Nord for carporten lå et tilgroet rhododendronbed godt skygget af to store birketræer. Birketræerne er nu fældet, og bedet er blevet luget.
I græsset på østsiden af bedet havde jeg i øvrigt opdaget en betonkant, og da jeg fik gravet lidt i jorden viste det sig, at det var et lille støbt bassin. Det er desværre ikke helt tæt, så jeg skal have lappet det, men jeg synes, det er rigtig fint, og det giver en dejlig stemning, at få lidt vand i haven, der kan spejle himlen og trækronerne.
I forlængelse af rhododendronbedet mod nord, har jeg lavet et nyt bed, der skæres igennem af en græssti.
På hver side af stien er der plantet en lyserød stjernemagnole (Leonard Messel), og på den modsatte side er plantet endnu en lille magnole. Desuden er der bl.a. plantet flere rhododendron, hosta og skorkenæb i bedet.
Bagest i det nordøstligtste hjørne af baghaven stod 3 store akacietræer i en bund af brændenælder og skvalderkål.
Det tog mig adskillige dage at få luget stykket, men nu er der plantet nye planter bl.a. forskellige hosta, storkenæb, sibiriske iris, kærmindesøster, bregner og krybende læbeløs. Og så har jeg lavet en lille smal sti gennem bedet.
Storkenæben skal jeg nok have fjernet igen, da den presser hostaerne for meget - men kønt ser det ud med alle de små rosa blomster.
Den lille guldregn, der også står på akacie-øen, var ret afpillet og sølle at se på, og jeg overvejede, om den helt skulle fjernes. Men efter at et par store syge grene blev skåret væk, og den fik lidt mere lys og luft, så er den kommet sig igen.
Du har allerede tjek på meget af det, jeg er imponeret. Jeg sad netop og tænkte rådyr, men det har du også selv tænkt på. Håber du kan holde dem ude.
SvarSletKnus
Hej, Dit nye hus/have projekt ser spændende ud. Hvilket program har du brugt til at lægge billeder ind i og redigere? Mvh. Sarah
SvarSletÅhh, undskyld, læste lige i et andet indlæg at det er paint.net :-)
SvarSletHvor ser det bare lækkert og spændende ud - og det er jo et skønt område. Glæder mig til at følge udviklingen og dine dejlige billeder.
SvarSletMange hilsner Lotte
Det er en fantastisk perle du har fundet, glæder mig til at følge dig i alle processerne. Det er en rigtig skøn blog du har, elsker når man kan følge en udvikling som du har foran dig. Pøj pøj med det hele. Mvh Birgith
SvarSletpolo outlet
SvarSlettimberland boots
kate spade handbags
coach outlet
ugg outlet
canada goose
nike dunks
jordan shoes
pandora charms sale clearance
michael kors outlet clearance
cc20180816