Sikke en nat

Jeg blev vækket i nat af, at det bankede på min havedør og hundene gøede helt vildt (min mor og hendes to små hunde kom i går for at blive et par dage). Da jeg kom hen til havedøren kunne jeg se omridset af en mand, og jeg blev simpelthen så forskrækket.

For 6 år siden var jeg udsat for et hjemmerøveri, hvor to unge mænd midt om natten overfaldt mig i min stue med peperspray, og selvom jeg synes, jeg har lagt oplevelsen bag mig, så fik synet af manden panikken til at vælte frem igen.

Først turde jeg ikke åbne. Jeg ringede til politiet og forsøgte at kommunikere med den unge mand gennem ruden. Jeg forstod, at han var kørt galt, og da den værste panik havde lagt sig, gik jeg ud til ham, så han selv kunne tale med politiet i min telefon.

Jeg tror kun han var 18 år. Han havde kørt i sin fars bil, selvom han havde drukket, og var kørt galt med meget høj fart (formentlig omkring 100 km/t) næsten lige udenfor mit hus. Han havde kun T-shirt på, så jeg fandt et tæppe og fik han ind i varmen, mens vi ventede på politiet. Han var tydeligt rystet.

Lidt efter bankede det på min hoveddør. Tre andre unge mænd stod udenfor. Jeg mærkede lige snerten af panik igen, men skubbede den væk med det samme. Det viste sig at være tre af hans klassekamerater. De havde forsøgt at stoppe ham og var nu gået ud for at lede efter ham. De havde set bilen og var meget lettede, da jeg kunne fortælle, at deres ven var her og i god behold.

Og så sad jeg pludselig der med fire rystede gymnasieelever og min mor omkring mit spisebord midt om natten. 10 min. senere kom politiet. Vi var ude og se på bilen, og de fik navne og telefonnumre og kørte igen efter en halv times tid med den unge mand, mens hans kammerater begav sig tilbage til det sommerhus, hvor andre af deres gymnasievenner sad og var bekymrede.

I dag kørte jeg lige ned forbi sommerhuset for at høre, om de var ok og lidt senere kom et par af dem forbi for at se bilen i dagslys - bl.a. også ham der havde kørt den.

Som man kan se på billederne her, så er træerne i det levende hegn ud til vejen knækket og er blevet skubbet foran bilen, hvilket formentlig er grunden til at han ikke kom alvorligt til skade. Han har været helt usandsynlig heldig. Det kunne være gået så frygteligt galt.

Jeg er også efterhånden ved at være faldet til ro igen ovenpå nattens begivenhedder. Nu venter jeg på at Falck snart kommer og henter bilen. Og jeg er så utrolig lettet over, at der ikke skete mere.

Jeg er ked af, at min første reaktion var panik, og at jeg ikke lukkede døren op med det samme. Ked af at det gamle overfald stadig sidder så dybt i mig, at jeg reagere på den måde. Men jeg tror måske, at denne oplevelse vil gøre, at jeg vil reagere anderledes, hvis der nogensinde er nogen, der igen banker på min dør midt om natten. Så vil jeg ikke kun få flashback til hjemmerøvere men også til en rystet ung mand, der virkelig havde brug for min hjælp.

Pyha. Sikke en nat.



PS: Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med åbningen i det levende hegn, men når jeg lige får ryddet op og får lidt overblik over skaderne, så vender jeg nok tilbage igen og efterlyser gode ideer.