søndag den 8. maj 2016

Magnolie, rhododendron og ?


De to små stjernemagnolier på hver sin side af græsstien gennem magnolie-bedet blomstrer lige nu. Flytningen tog hårdt på dem og de så nærmest døende ud sidste forår, hvor der heller ikke kom nogen blomster, men det ser da heldigvis ud til, at de er kommet lidt i bedring efter de har fået plads her i bedet.



Magnolie-bedet er en fortsættelse af et bed, der allerede var her med forskellige rhododendron, og den første af dem er nu også begyndt at springe ud.



Og så til en plante, der også var her, men som jeg ikke kender. Den ligner lidt en døvnælde, men blomsterne er lysegule og bladende er hvid-brogede. Hvis nogen har et navn, må I endelig sige til. Med mindre det viser sig, at den er voldsomt aggressiv, får den i øvrigt lov til at blive, for den er ret yndig :-)

Jeg håber I nyder sommer-vejret! :-) 

2 kommentarer:

  1. Hej Signe

    Hurtig googling siger at det nok er have-guldnælde eller almindelig Guldnælde. Ud fra billederne (dine) kan jeg ikke se hvad der er hvad. Men du kan finde hvad forskellen er, ud fra hvordan det hvide er i store samlede plamager eller adskilt af grønt. Yndig og meget villig, men kan se at nogle haveejere bruger den som bunddække i vilde hjørner. Skal styres, ligesom så meget andet :-).

    Mvh. Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte

      Nu har jeg været ude og se nærmere på bladene og er kommet frem til, at det nok er en have-guldnælde. Men fin er den i hvert fald, så jeg tager chancen og lader den blive - så håber jeg, at jeg kan styre den :-)

      Knus
      Signe

      Slet

Jeg bliver altid glad for en lille hilsen, så du må endelig ikke holde dig tilbage :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...