Manglende husmordyder

Det spiselige fyldte ikke meget i min gamle have, men her i min store nye have er der bl.a. forskellige frugttræer, og drivhuset bugner lige nu af bl.a. tomater og vindruer (og i øvrigt også figener, men de er ikke helt modne endnu, og når måske heller ikke at blive det). Tomaterne kan jeg næsten holde trit med og nå at spise, efterhånden som de bliver røde, men i forhold til resten, så er det noget mere, end jeg kan gabe over.

Lige nu kunne jeg godt savne, at jeg var vokset op på landet med en mormor, der havde lært mig alle de gamle husmordyder udi syltning, henkogning og lignende. Der sker selvfølgelig ikke nogen katastrofe ved at lade frugterne falde til jorden og lade høns, insekter, snegle og mikroorganismer stå for oprydningen, men det ville da være lidt tjekket, hvis man som den mest naturlige ting i verden bare lige fik omsat det til et par hundrede dekorative glas i forrådskammeret, der kunne forsøde tilværelsen resten af året.


Men jeg har desværre ingen barnelærdom indenfor dette område, og jeg kan blive helt grebet af præstationsangst, når jeg surfer rundt på nettet for at få ideer til, hvad jeg skal stille op med denne akutte overflod. Det enkle liv er pludselig ikke helt så enkelt endda :-)

Jeg har dog besluttet mig for at forsøge at udvise en stor grad af selv-overbærenhed - det er helt ok at være nybegynder, det er også helt ok at nøjes med at tage små overskuelige skridt til at starte med, og det er absolut helt ok, at man ikke er tjekket.

I skrivende stund, ved jeg ikke helt, hvad det ender med. Måske bliver det bare til et par æblekager i år (nu får vi se) men jeg tror dog hverken at sneglene eller hvepsene har grund til alvorlig bekymring foreløbig. 

Ud over alt det spiselige, så er der også stadig lidt blomster rundt omkring i haven - bl.a. disse søde asters.

Og heldigvis kræver de ikke andet af mig lige nu, end at jeg nyder dem - og det føler jeg mig til gengæld ret kompetent til :-)

Akacieøen i dag

Da jeg i mit sidste indlæg viste billeder af, hvordan området omkring det nye magnoliebed havde udviklet sig hen over sommeren, slog det mig også, hvor meget der var sket på akacieøen. Så jeg har været en tur ude med kameraet, for at få lidt flere billeder af øen og dens nye beboere, der heldigvis ser ud til at være faldet rigtig godt til :-)

Midt i juni så øen således ud - overgroet af bl.a. skvalderkål og brændenælder 

Og sådan her efter endt lugning 

Her er størstedelen af de ny planter kommet på plads, men der er stadig masser af bar jord mellem planterne

Og så frodig ser den allerede ud i dag godt to måneder senere - det er da ret vildt, at det går så hurtigt.

Der er en del forskellige hosta, der har skudt masser af nye blade efter de blev plantet. 

De små storkenæb, der til at starte med stod og råbte til hinanden, har fået godt fat og dækker nu næsten jorden i det område, de er plantet - og som man kan se, er de begyndt at blomstre.

Pileurten har også bredt sig godt, og blomstrer nu også. Og så er der sørme også kommet blomster i nogle af de små perlehyacinter, som jeg har sat grupper af flere steder i bedet.

Den hvidbrogede kærmindesøster, som jeg delte i tre mindre planter, er nu hver især større end den plante, jeg startede med.

Den næsten hvide græs, der startede med at være små totter af nogle få strå, der blev plantet med 4-5 cm afstand, er nu ved at danne tæpper.

Det skal nok blive endnu bedre til næste år, men jeg havde ikke regnet med, at det allerede ville komme så langt i år. Hvor er det dejligt :-)

Den lille lyserøde torskemund her står godt nok ikke på akacieøen, med den stod og så så fin ud i nabo-bedet, at jeg blev nødt til også lige at tage et billede af den :-)

Ha' en rigtig dejlig søndag!

Magnoliebed før og nu

Så lykkedes det mig endelig at få alle småplanterne på plads i det nye magnolebed. Det er jo ikke fordi man på billedet her kan se den helt store forskel fra mit sidste indlæg, og det bliver nok først til næste år, at de nye planter for alvor dækker den bare jord, men jeg havde lige brug for at markere, at jeg nu endelig er blevet færdig :-)

For sjov skyld sad jeg og bladrede lidt tilbage i mine billeder, for at se, hvordan denne del af haven så ud tidligere på året - og jeg fandt forskellige billeder taget fra næsten samme vinkel. Billedet herover er fra starten af juni, hvor der stadig var blomster i de sidste rhododendron, og hvor jeg netop havde opdaget, at der gemte sig et bassin under græstørven.

Her midt i juni, er akacie-øen blevet befriet for skvalderkål, brændenælder og småbuske.

Billedet herover er fra midt i juli, hvor der lige er blevet fældet en del træer

Og her kan man så se, hvad der er sket på de sidste par uger. Det er i øvrig også lidt sjovt at se, hvor godt de nye planter på akacie-øen er begyndt at fylde op.

Så, jow, jow, der er da sket noget i haven i år, selvom man nogle gange kan få fornemmelsen af, at man ikke rigtig kommer nogen vegne - men så er det jo godt med billeder :-)

Magnoliebed part III

Så er jeg næsten blevet færdig med det nye magnolie-bed. Der er fjernet græstørv på begge sider af stien, og de større planter er kommet på plads. Der mangler stadig en del småplanter (bl.a. de sidste af de mange storkenæb, jeg havde med hjem fra mit besøg i Høneballehaven), men jeg satser på, at de bliver befriet fra deres midlertidige potte-tilværelse og kommer på plads i bedet løbet af de næste par dage.

Når man går fra gårdspladsen ind i haven og vender blikket til højre mod akacie-øen, ser udsigten nu sådan her ud.

Og sådan her, når man ser det fra Akacieøen.

Sammen med bassinet og Akacieøen er det nye bed med til at skabe rammerne om et mindre haverum, hvor der kommer til at være nogle siddepladser af en slags i den en ende ved bassinet (hvor havestolene står lige nu) og hængestolen i den anden ende. Virkningen vil jeg jo først for alvor kunne se, når de nye bede vokser lidt mere til, men man kan allerede nu fornemme rummet, og jeg tror det bliver rigtig fint med de to stjernemagnolier, der kommer til at danne indgangsportal til stien. Man kunne jo godt ønske sig, at man lige kunne spole tiden et par år frem, så man kunne se resultatet, men jeg bliver nok nødt til at væbne mig med tålmodighed og glæde mig over, at planterne nu er kommet i jorden, så de kan begynde at vokse - processen er igang :-)