Det er ikke meget, jeg får blogget i øjeblikket. Det skyldes til dels, at hussalget har slugt meget energi, og at interessen for min nuværende have halter lidt, fordi jeg ved, at den snart ikke er min mere. Og så har jeg desuden fået travlt andre steder.
Det er over en måned siden, jeg skrev under på den første købsaftale på mit lille sorte hus, til dem, der havde budt højest i budrunden, men allerede få dage efter ville de have prisen ned. Det gik jeg delvist med til, og der blev lavet en ny købsaftale med en ny pris. Så har vi ventet i over tre uger på at realkreditinstituttet fik vurderet, om de ville give 80% belåning til hele købesummen. De fandt så til sidst ud af, at de kun ville give 80% til den pris, det var udbudt til, men ikke til det, der var budt over.
Derefter ville køberne igen sænke prisen, så jeg valgte i stedet at sælge til dem, der havde budt næsthøjest (og som nu var blevet højestbydende efter at de andre igen havde sænket prisen). I fredags skrev jeg så for tredje gang under på en købsaftale, og satser nu på, at tredje gang er lykkens gang.
De nye købere har i øvrigt ingen planer om at rive huset ned og bygge nyt, så hvis vi ser bort fra, at jeg ikke får helt så meget for huset, som jeg havde regnet med, da jeg skrev under på den første købsaftale, så er jeg egentlig ret godt tilfreds med, at det er dem der får det. (De andre havde planer om at bygge nyt i løbet af et par år)
Nu er der igen lidt ventetid, for der er altid 6 hverdages fortrydelsesret, når man køber hus, og de er først overstået i starten af næste uge. Til gengæld er der nu hverken bank eller advokatforbehold tilbage, som kan trække tingene i langdrag.
Og det er i øvrigt stadig en rigtig fin pris jeg får for huset - mere end jeg havde regnet med, da jeg første gang henvendte mig til ejendomsmægleren for et par måneder siden, så jeg skal ikke klage. Den lange ventetid kunne jeg dog godt have undværet. De sidste 3-4 uger har jeg hele tiden gået neglebidende rundt og troet, at det kun var et spørgsmål om få dage, før der var en afklaring - og så er 3-4 uger altså lang tid.
Med overtagelsesdatoerne i den nye købsaftale ser det ud til, at jeg kan flytte ind i mit nye hus omkring 1. oktober. Men vi skal lige på den anden side af fortrydelsesretten, før jeg tør gå igang med at lave konkrete planer.
Ud over hussalget, som har fyldt rigtig meget i min bevidsthed, så er der også en anden ting, der har fyldt. Jeg blev for lidt over en uge siden kontaktet af bladet VoresVilla, som bliver husstandsomdelt til over 1 mio. husejere 6 gange om året. De ville meget gerne bruge mit billedarkiv til deres have- og blomsterbilleder, og så har vi aftalt, at jeg får en blog hos dem, som jeg opdaterer ca. hver 14. dag.
Bloggen kommer først på i løbet af ugen (jeg skal nok sige til), men de første par indlæg er allerede gjort klar.
Nu hvor jeg skal til at sælge af mine billeder, skal jeg også i gang med at få dem systematiseret, og have oprettet et billedarkiv, hvor man let kan søge og finde de billeder, der kunne være relevante. Det bliver uden tvivl et større arbejde at få sorteret i de mange, mange tusind billeder, jeg har liggende og få dem gemt i en database, og ikke mindst at få hæftet de rigtige søgeord på dem (plantenavne, farver osv.)
Jeg har lokket en af mine venner, der er fotograf til at hjælpe mig med at finde ud af, hvilken database, jeg skal bruge, og så vil han i øvrigt også hjælpe mig med at finde ud af, hvilket kamera jeg skal have, hvis jeg nu skulle have et nyt (og mere professionelt). Jeg håber nemlig på, at der ud af fortjenesten ved hussalget, også kan blive råd til et nyt kamera. Desuden har det pustet til drømmen om måske på et tidspunkt at kunne komme til at leve af at tage billeder. Jeg er klar over, at det ikke kommer til at ske lige med det samme, men nu hvor jeg begynder at sælge nogen af dem, håber jeg på, at det skaber mere efterspørgsel, fordi de kommer ud til et større publikum.
Der er ingen tvivl om, at det bliver et travlt efterår med flytning (og de første projekter i den nye have - bl.a. skal der plantes en del hæk) og sortering af gamle billeder. Der ud over, har jeg også et par andre projekter på tegnebrættet, men det kommer I til at høre meget mere om, hvis det lykkes at få dem realiseret.
Tænk, at for et halvt år siden var min største frygt, at jeg ikke fik råd til at blive boende i mit lille hus, og at jeg ikke hurtigt nok kom tilbage til et karriereræs, der kunne slæbe penge nok hjem, til at klare at sidde alene med udgifterne, for det er godt nok dyrt, at bo i hus i Københavns Kommune.
Og nu glæder jeg mig bare som et lille barn til at flytte til mit nye hus, der ud over at ligge i et af de smukkeste naturområder i Danmark, samtidig har så lave udgifter, at jeg kan tillade mig at prøve at gå nye karriereveje, selvom de ikke (til en start i hvert fald) er lige så velbetalte. Hvor er jeg taknemmelig for, at tingene har udviklet sig, som de har. Et nyt eventyr venter og verden er fuld af muligheder!
Ha' en rigtig dejlig uge!