Jeg er godt klar over, at jeg nærmest spammer med billeder i disse dage, men mit kamera og jeg er simpelthen blevet så forelskede i min maj-have, at vi slet ikke kan holde os i ro, men igen og igen lige må en tur ud for at prøve at indfange den frodige skønhed - så bær over med os ;-)
Denne skønne lysegule iris har jeg vist før, men kameraet insisterede på, at den skulle med igen, og jeg var let at overtale. Siden sidst har jeg desuden fundet ud af, at den hedder Flavescens (det har Jan med bloggen "
En irismark i Spanien" været så sød at fortælle mig. Hvis du er interesseret i Iris, kan jeg i øvrigt varmt anbefale at klikke en tur forbi hans fine blog - et rent schlaraffenland for iris-elskere)
Her er det hvide natvioler, lyserøde akeler og lysegule ranunkler i skøn forening.
Salvien her har jeg ikke vist før. Jeg har fået den forærende, og kender desværre ikke navnet - men fin det er den :-)
Her er det den lille dværgsyren.
Endnu en blomstrende storkenæb og endnu en skøn iris (som jeg også har vist nogle gange før - mener den hedder Indian Chief)
Og så har jeg i øvrigt skiftet header på bloggen i dag. Jeg var rigtig glad for den blomstrende blodblomme, men årstiden var ved at være løbet fra den. Så nu er den erstattet med den lysegule iris (med hvide lupiner i baggrunden). Nu skal jeg lige vænne mig til, at bloggen ser lidt anderledes ud.
Jeg havde også tænkt mig, at de små blodblomme-blomster, der med løs hånd er drysset ud over bloggen, skulle skiftes ud, men jeg har ikke lige fundet ud at med hvad, så i første omgang får de lov til at blive liggende. Gode ideer modtages i øvrigt gerne :-)
Jeg håber også, at I har haft en rigtig dejlig dag!